Skrevet af Purely Professional d. 28. september 2012

Sulfo vs sulfat

I forgårs ringede en kunde og spurgte om vores shampoo 0 egentlig var sulfatfri, når der nu står, at der er ’sulfosuccinate’ i bag på flasken. Det kan vi godt forsikre hende om den er, men vi kan også godt se hvor forvirringen opstår, og derfor vil vi gerne prøve at forklare det – vi skal derfor lidt ned i essensen med kemikeren.

Indholdsstoffer (INCI)

Bag på flasken står indholdsstofferne i den form, der hedder INCI. Det er den betegnelse for stofferne, som man skal bruge i alle lande. Ordet ’sulfo’ er noget som mange af os forbinder med opvaskemiddel, der netop er sulfatholdigt, men her sniger der sig en fejlslutning ind.  Vi vil i det følgende se på den helt grundlæggende forskel mellem en sulfat – sodium laureth sulfat og så vores vaskeaktive stof – en sulfo - disodium laureth sulfosuccinate:

Sulfat vs Sulfo

I kemisk sprog er sulfat og sulfo betegnelse for to helt forskellige stoffer. Teknisk forklaret er udgangsstoffet for natrium laureth sulfat: svovlsyre, hvis salte hedder sulfater. Derimod er udgangspunktet for dinatrium laureth sulfosuccinat en sulfonravsyre, hvis salte hedder succinater.

Der er altså tale om to forskellige stoffer med samme virkningsområde, men med forskellig hudirriterende virkning.  Dinatrium laureth sulfosuccinat er en af de mindst hudirriterende anioniske detergenter, som anvendes i shampoo og flydende sæbeprodukter. Natrium laureth sulfat er i den høje ende af irritationsskalaen.

Når så få anvender desodium laureth sulfosuccinate, skyldes det den højere pris, og at stoffet er vanskeligt at formulere til et professionelt produkt.

Når vi omtaler vores produkter som sulfatfri, er det altid i relation til shampoo og andre flydende sæbeprodukter. Vi gør det for at fortælle, at der ikke indgår stoffer fra gruppen af anioniske, vaskeaktive detergenter, såsom natrium lauryl sulfat og natrium laureth sulfat, der begge er hudirriterende stoffer, men på trods heraf forekommer i hovedparten af shampoo og flydende sæbeprodukter på markedet.

Ask us anything

Vi håber dette var med til at kaste lidt lys over forskellen på sulfat og sulfo. Hvis I har lyst til at læse mere om sulfatfri shampoo, så kan man læse om det her og her. Og husk hvis I har spørgsmål til indholdsstoffer både i Purely og i det hele taget så skriv til os – så vil vi gøre os umage med at finde et svar.

Tilbage på skolebænken... Kemitime for shampoo-pigerne!
Artiklen er skrevet af Purely Professional

Andre artikler

Seneste stories fra Instagram

[instagram-feed]
Copyright © 2023 Purely Professional
Tilmeld dig Purely Plus
  • Optjen Point

    Optjen point når du handler hos os, du opsparer 1 point for hver 10 DKK du bruger.
  • Del Din Oplevelse

    Skriv din ærlige mening om vores produkter eller del dine billeder, så optjener du 20 point.
  • Del med venner

    Henvis en ven til vores shop, så modtager I begge 50 point når din ven bruger dit link.
OPRET KONTO
usermagnifiercrossmenuchevron-down