Purely Refillery – genanvend dine emballager
Reducer din miljøbelastning med Purelys genfyldningsløsninger
Purely Refillery og Purely Refill Pouch er et tilbud til dig, der gerne vil vise vores omverden lidt mere omtanke.
Affaldssortering og emballager i genanvendt plastik er særdeles positivt for miljøet, men vi vil gerne tage et skridt længere og gøre det muligt for forbrugeren at bruge plastemballagerne mange gange før de smides i affaldssorteringen.
Plastik er et fantastisk materiale, der kan holde rigtigt længe, og det vil vi gerne udnytte ved at tilbyde genfyldning af vores shampoo og conditioners - så at sige, at fylde nye Purely produkter på gamle flasker.
Hvad kan du genfylde?
På Purely Refillery finder du vores mest populære shampoo og conditioner, som du hurtigt og nemt kan genfylde dine 300 og 1000 ml Purely flasker med.
- Shampoo 0 – til krøllet hår
- Shampoo 1 – til fint og normalt hår
- Shampoo 2 – dybderensende
- Shampoo 4 – mod skæl
- Conditioner 1 – til fint hår
- Conditioner 2 – dybdevirkende
Sådan bruger du Purely Refillery
Før du besøger vores Refillery, skal du rengøre dine Purely flasker og låg med vand og sæbe. Skyl evt. efter med lidt flydende håndsprit og lad beholderen tørre helt. Hvis du har en pumpe til produktet, så kør varmt vand igennem og slut af med en smule flydende håndsprit.
Tag dine flasker med hen til Refillery og fyld dem op med de produkter, du har brug for.
Når du har fyldt dit produkt, påsætter du en label, så du kan holde øje med produktets holdbarhed.
Produktet er holdbart i max 6 mdr. fra fyldningen. Du kan genanvende din flaske, lige så længe den er intakt, og så længe du husker at rengøre den grundigt før hver genfyldning.
3 nemme trin der sparer miljøet
Spørgsmål og svar om genfyldning af Purely Professionals produkter
Hvilke produkter kan jeg genfylde?
Du kan genfylde Shampoo 0, 1, 2, 4 og 5 samt Conditioner 1 og 2. Vi arbejder på at udvide Refillery konceptet til at inkludere flere produkter.
Sparer jeg penge?
Ja, du sparer ca. 20 kr. i forhold til de vejledende priser på produkterne. Men det største incitament i forhold til at genfylde, er den forskel du gør for miljøet ved, at genanvende dine emballager.
Hvor længe kan produkterne holde sig?
Det er en forudsætning for produkternes holdbarhed, at du rengør din emballage grundigt før genopfyldning. Du kan med fordel skylle den med lidt sprit efter vask. Det er særligt vigtigt at emballagen er helt tør, inden du fylder den. Produktet skal betragtes som åbent fra fyldningsdatoen og har en holdbarhed på 6 måneder derefter.
Hvad sparer jeg miljøet for?
Miljøberegninger er meget komplekse, for det er vigtigt at tage hele produktets livscyklus med i beregningen, men du sparer både på CO2 og plastikfronten når du genfylder. En plastikflaske kan enten være fremstillet af ny eller genanvendt plastik. I begge tilfælde ligger der energikrævende fremstillingsproces bag. Det sparer du miljøet for, når du genopfylder din flaske. Samtidig sparer du miljøet for endnu en genanvendelsesproces, afbrænding eller et plastikprodukt i naturen, når du beholder flasken i stedet for at kassere den.
Hvilke størrelser kan jeg fylde?
Du kan fylde enten 300 ml eller 1000 ml. For at gøre det muligt for både kunder og forhandlere at administrere, kan man kun fylde vores standardstørrelser på shampoo og conditioners. Der afregnes altså enten for 300 ml eller 1000 ml.
Hvor ligger Purely Refillery?
Du kan finde Refillery forskellige steder i Danmark.
København:
- Amagerstrand Apotek
- Østerbro Apotek
- Trianglen Apotek
- Waterfront Apotek
Fyn: - Motherly
Kan jeg købe en tom emballage?
Nej, vi sælger ikke tomme emballager. Det giver ikke mening i forhold til at vi gerne vil have dig til at fylde din gamle flaske :-)