Forstå huden
Huden er opbygget af overhuden der kaldes epidermis, og underhuden der hedder dermis. Overhuden epidermis er under 1 mm tyk. Det inderste lag består af levende celler og det yderste lag består af døde, forhornede celler. Mellem de to lag cellerne i epidermis findes en intracellular cement, som er modstandsdygtig overfor mange kemiske substanser.
Cellerne dannes hele tiden i overhudens nederste levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Det tager i gennemsnit en måned inden en nydannet hudcelle, når hudoverfladen og slides af.
Efterhånden som cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof nemlig proteinet keratin, hvorved de dør. Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde. Denne proces kaldes forhorning, og overhudens yderste lag kaldes derfor også for hornlaget.
Overhuden epidermis beskytter os mod ydre faktorer såsom bakterier, virus, UV lys og vandtab. Derfor er det vigtigt at epidermis er intakt og velfungerende. Hudens barrierer svækkes nemlig hvis vandindholdet i epidermis falder. Selv om hornlaget er dødt foregår der eksempelvis enzymatiske processer, som kræver vand. Det er derfor vigtigt, at opretholde den rette fugtighed i huden, så den kan beskytte os bedst muligt.
Vælg den rigtige kropspleje
Vælg altid parfumefri produkter, når du skal pleje din hud. Der er ingen grund til at bruge parfume i din creme - kan du ikke undvære duft, tager du (højst sandsynligt) parfume på alligevel. Og husk at være kritisk med, hvad du smører din hud ind i fra top til tå – især, når det kommer til produkter, der bliver siddende på huden, og hvorfra stoffer derfor har optimale betingelser for at trænge ind og påføre skade.
Vask hænder mildt men effektivt
Selvom det er en god idé at tilføre pleje efter håndvask i form af en creme, så kan du også passe på dine hænder ved at vælge en mild håndsæbe. Men med ordet mild følger også spørgsmålet, om den så er lige så effektiv som en ”stærk” håndsæbe? For grunden til vi vasker hænder er jo for at holde hænderne effektivt rene for snavs, vira og bakterier.
Sæbestoffer virker ved, at de kan opløse fedtstoffer og snavs i vand. Det gør de ved at danne såkaldte miceller. I en micelle orienteres sæbemolekylerne, så den polære vandopløselige del vender ud mod vandet, og den upolære fedtopløselige del vender ind i cellen. Når man taler om milde og stærke sæber, skal man derimod have hudirritation in mente. Her viser undersøgelser, at de forskellige sæbestoffer har forskellig hudirritationsprofil, og det har blandt andet noget at gøre med, hvordan hudens beskyttende lag reagerer med stofferne. En mild og en stærk sæbe vasker altså dine hænder lige godt. Men der er derimod forskel på hvor meget de slider og irriterer huden. Jo mere du vasker hænder, jo vigtigere er det at anvende en mild sæbe.
De bedste kropsplejeprodukter
Anbefalet til vask
Vær opmærksom på at vælge milde sæber, når du vasker dig. Mange hånd- og kropssæber er baseret på skrappe sulfater, som er hudirriterende og kan give tør hud og andre gener. Vi anbefaler, at du bruger sulfatfrie sæber til krop og hænder for at skåne din hud mest muligt.
Brug en mild sæbe som Purely Hand Cleanser, der er sulfatfri og kan bruges på hele kroppen eller vores Shampoo 3, der ligeledes er en meget mild sulfatfri hår– og kropsvask, der kan bruges dagligt. Shampoo Bar 1 er også en sulfatfri shampoo, der er så mild, at den kan bruges på kroppen.
Anbefalet kropspleje
Man opdeler fugtighedscremer i tre grupper med udgangspunkt i deres virkning på hudens fugtindhold:
Blødgører der indeholder olier som blødgøre huden og derved holder barrieren intakt. Barrieredannere eksempelvis vaseline, voks og olier virker ved at skabe en tæt barriere, som forhindrer vandet i at fordampe og fugtgivere som indeholder eksempelvis urea, glycerin, mælkesyre, der virker ved at binde vand i huden.
Når du sammensætter din hudpleje, er det vigtigt både at tænke pleje og blødgørende produkter ind. Purely Repair Cream er en plejende og beroligende fed creme, der giver dybdevirkende pleje til tør skadet og eksemramt hud. Body Lotion er en letabsorberet fugtighedscreme med urea og glycerin, der holder din hud smidig og fugtet.
Til mor og barn
Oil er en 100% ren og naturlig olie til kroppen og håret. Den er så mild, at den kan bruges til både babyer, børn og gravide. Oil består af kun fire ingredienser: mandel-, abrikoskerne- og kokosolie samt E vitamin. Du kan bruge Oil til dit bad, massage eller til at blande i andre cremer. Du kan holde din babys hud blød og ren ved at putte et par dråber i badevandet. Du kan også bruge Oil som hjælp til behandling af arp eller til en velgørende omgang babymassage.
Recovery Cream er en regenerende creme, der er let at fordele og hurtigt absorberes af huden. Perfekt til pleje af skadet og irriteret hud såsom mindre sår eller eksemudbrud. Cremen har en let konsistens og absorberes hurtigt, hvilket gør den let at påføre selv på skadet hud. Med sit indhold af havre lindrer Recovery Creme en rød babynumse og småudslet.
Udforsk flere produkter
Alle vores kropsplejeprodukter er samlet her. De kan sammensættes på kryds og tværs, derudover er de alle parfumefri og kan bruges af store som små.
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.