Marike Fog-Petersen, B2B & B2C ansvarlig
Hvad er dine sommerplaner?
I år går ferien først til Bornholm, hvor vi skal bo på det skønne Melsted Badehotel. Her behøver jeg ikke engang tage mine Purely-produkter med, for hotellet bruger allerede vores shampoo og conditioner. Derefter går turen videre til Båstad i Sverige, og vi afslutter ferien i sommerhus i yndlings Rørvig.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Det er nye danske kartofler, hvide asparges og hollandaise.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Det er en god ansigtssolcreme og Purelys Face Mist og Oil. Bare dejlig meget fugt så huden fremstår flot.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Det er en middag på Rørvig Kro og en tur i sommerland Sjælland.
Sofie Heesche Vognsen, studentermedhjælper SoMe & content creator
Hvad er dine sommerplaner?
Jeg rejser en uge til Kreta lige om lidt med min gode veninde fra gymnasiet – en rigtig dase ferie på stranden med lækker mad og masser af sol. Og så skal jeg ellers bare være hjemme i Danmark, i sommerhus med min kæreste og måske ud og sejle lidt med min far. Så jeg krydser fingre for en god dansk sommer i år!
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Årh, det er svært er vælge.. Jeg har så mange sommerfavoritter, når det kommer til mad – alt på grillen er jo bare lækkert, men jeg ELSKER danske jordbær med fløde, det giver mig en ægte følelse af sommer.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Mine sommermusthaves er helt klart en Face Mist og en Multi Base - jeg elsker kombinationen af dem, og hvordan de opfrisker og virker kølende på huden i de varme sommermåneder.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Hmm, jeg tror det må være cykelture til dejlige steder i naturen, hvor man kan spise noget lækker mad på et tæppe eller tage en dukkert – så føler jeg, at det er ægte sommer.
Nicoline Beese, E-commerce Coordinator
Hvad er dine sommerplaner?
De første 2 uger af min ferie skal jeg til Kreta, hvor det er ren afslapning ved poolen og komme helt ned i gear. Resten af sommerferien bliver taget en dag ad gangen.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Vandmelon er en klassiker! Den giver mig altid følelsen af, at nu er det sommer. Og ellers elsker jeg grill mad og en græsk salat til.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Det skal være så lette konsistenser som muligt! Jeg er ikke til de tykkere cremer, når det i forvejen er varmt i vejret. Så en Face Mist i tasken til at friske op i løbet af dagen, og en Hair Repair 2 i badet til at give mit hår lidt ekstra fugt og pleje, da det godt kan tørre lidt ud af solen.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Noget jeg altid gør om sommeren, som jeg faktisk ikke rigtig får gjort resten af året, er at læse en bog. Det er noget jeg bare skal, og jeg glæder mig til det haha.
Julie Kampmann, Founder & CEO
Hvad er dine sommerplaner?
Jeg har ikke de helt store rejseplaner. Jeg skal til Fanø i vores sommerhus et par uger og slappe af og læse bøger. Jeg har en hel stak parat: Perfect Victims af Mohammed El-Kurd, The City And It’s Uncertain Walls af Murakami og Between The World And Me af Ta-Nehisi Coates. Og så skal vi til Stockholm og se Kendrick Lamar i august hvilket jeg glæder mig meget til. Det bliver også en fejring af min fødselsdag, så det er helt perfekt.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Jeg tror ikke jeg har noget helt specifikt. Min mand vil nok sige grillmad. Måske vandmelonsalat og nye kartofler. Og iskaffe hvis det kan tælle med?
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Fugtgivere så som Multi Base og Face Mist. Jeg bruger også Day hver dag. Jeg bruger nok lidt færre ansigtsplejeprodukter om sommeren fordi min hud trives bedre. Til håret er en shampoo 4 og en Hair Repair uundværlige til at holde hår og ikke mindst hovedbund i balance trods solpåvirkning og badning i salt- eller klorvand.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Slappe af med familien på Fanø. Helt slow living uden nogle faste planer kun impulsive vaffelis, drinks i haven og gåture. Elsker at sove længe og læse bøger og bare koble helt af.
Kathrine Grønvald, studentermedhjælper content & influencer marketing
Hvad er dine sommerplaner?
Jeg skal en uge til Portugal med min kæreste og hans side af familien. Vi skal til Algarve kysten og nyde en masse sol, og så skal jeg have en masse dejlig mad!!! Og ellers skal jeg nyde sommeren i København. Det er bare den dejligste tid af alle!
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Jeg skal have moules frites!! Det er en go-to når det kommer til sommermad. Og allerhelst fra Pastis eller Kødbyens fiskebar hehe. Og så med et iskoldt glas vino til. Mums!
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Jeg er rigtig vild med body lotion og oil kombien. Det er bare det perfekte makkerpar til at gøre huden blød og lækker, og rigtig skønt at bruge efter en lang dag i solen.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Hmm, lige i år tror jeg, at en sejltur i go-boat med mine veninder ligger ret højt på den liste, haha. Vi har snakket om det så mange år, og vi får det aldrig gjort. Men i år må det være…
Anne Eriksen, Head of Marketing & Communication
Hvad er dine sommerplaner?
Jeg skal to uger til Bali - og jeg glæder mig så meget! Vi har de sidste år været på sommerferie med hele min mors side af familien (20 stk.!!!), så jeg glæder mig endnu en gang til masser af hygge med mine fætre og kusiner og resten af slænget. Og så glæder jeg mig bare til at opleve Bali på en anden måde - jeg var der for 10 år siden med backpack på ryggen, så tænker det bliver en anden tur denne gang haha.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til mad?
Uhh det må nok være friske ærter - mere dansk sommer bliver det ikke for mig! Men får også altid spist en masse majskolber og græsk salat, så det regner jeg med, at jeg skal nyde i den Københavnske aftensol, når jeg er retur fra ferie.
Hvad er dit sommermusthave, når det kommer til produkter?
Body Lotion! En ny favorit hos mig, efter jeg gjorde det til min mission her i foråret at bruge den efter hvert bad. Har virkelig kunnet se og mærke en forskel på min hud, og tænker den er endnu mere tiltrængt efter en dag med sol, salt og vand.
Hvad er en sommer must-do for dig?
Jeg vil altid gerne nå en lille weekendtur til Skagen. Vi har et familiesommerhus der, og det er bare altid rart og roligt at komme derop. OG så er en sommer must-do også en isboks fra Ismageriet - det er for alvor sommer, når min mand og jeg kører forbi og henter en boks med hjem.