
Sofie Heesche Vognsen, Marketing Coodinator
Hvad har du af planer i sommerferien?
Jeg har egentlig kun planlagt én af mine ferieuger, som går til Parga - en lille havneby i Grækenland. Ellers skal jeg bare være hjemme og nyde den danske sommer, som forhåbentligt byder på en masse sol. Når ferien er slut, skal min kæreste og jeg flytte sammen, så skal nok også bruge de (forhåbentligt få) regnvejrsdage på at pakke nogle flyttekasser.
Hvad er dit sommermusthave-produkt?
Min sommermusthave er vores Serum. Jeg elsker at bruge den både morgen og aften! Den giver min hud masser af fylde og fugt - præcis det, den har brug for om sommeren, hvor sol, varme og lange dage på stranden nemt kan få huden til at føles mere tør end normalt.
Hvordan ser din perfekte sommerdag ud?
Jeg elsker at vågne op til solskinsvejr, sætte mig på altanen med en kop morgenkaffe og nyde stilheden. Men en perfekt sommerdag byder også på en tur på stranden efterfulgt af en iskold øl et sted i København om aftenen - jeg elsker hvordan byen summer af liv og godt humør på denne årstid - så føler jeg at det er ægte sommer.
Hvad er dit bedste tip til sundt sommerhår?
Mit bedste tip er at give længderne noget ekstra pleje - især mellem hårvaskene. Om sommeren bruger jeg altid mere Treatment 1 end normalt, fordi mit hår bliver ekstra tørt af sol og saltvand. Den er fantastisk til at tilføre fugt, minimere krus og holde mine spidser velplejede sommeren igennem.
Hvad er en sommer must-eat for dig?
Is! I alle former og varianter. Jeg kan simpelthen aldrig få nok is - selv på regnvejrsdage er det min go-to i sommerperioden.

Julie Kampmann, Founder & CEO
Hvad har du af planer i sommerferien?
Jeg har ikke nogle store rejseplaner denne sommer. Jeg skal til Fanø med min familie og slappe af. Gerne med nogle gode bøger, gåture i det smukke landskab og så er der helt sikkert også nogle små istandsættelsesprojekter, der skal ses på. Når man har et flere hundrede år gammelt hus, så slipper man ikke for vedligehold. Det er også en del af charmen.
Hvad er dit sommermusthave-produkt?
En Face Mist og en Day og en Shampoo 4. Det var så tre. Hvis jeg skal vælge kun et, så bliver det nok Day. Eller Misten. Eller måske Shampoo 4. Ej der kan jeg ikke vælge. Heldigvis har jeg det meste i vores sommerhus allerede.
Hvordan ser din perfekte sommerdag ud?
Gerne en dag med sol. Den danske sommer er jo en lunefuld dame… lidt sol klæder hende virkelig. Så vil jeg gå en tur på stranden med min mor og hendes hund Shiba om morgenen. Læse en bog i haven. Og slutte af med en middag med hele familien og måske en is fra iscafeen i Sønderho.
Hvad er dit bedste tip til sundt sommerhår?
Det er hårkur. Både leave-in som vores Treatment 1 og vores hårmaske Hair Repair 2. Sommeren slider virkelig på håret med sand, salt og klor, og for mange af os byder den også på vådt hår, der bliver sat op i en klemme eller elastik. Derfor er det vigtigt at fokusere på genopbygning og pleje. Derudover er Shampoo 4 en kæmpe hjælp, når man oplever udfordringer med skæl og hovedbundsproblemer. Det kan være på grund af fugtig hovedbund, øget sved eller for nogle bare det at komme til et nyt sted, hvor vandes hårdhed ændrer sig. Det kommer an på hvor sart ens hovedbund er. Uanset hvad kan Shampoo 4 hjælpe med at få den i balance igen.
Hvad er en sommer must-eat for dig?
Nogle friske danske økologiske grøntsager. I år kan det endda blive fra egen have. Min mand og jeg har kastet os ud i et køkkenhaveprojekt - det er rigtig sjovt. Hvad der kommer ud af det, er for tidligt at sige. Livet som grøntsagsdyrker er jo fuld af bekymringer om for lidt regn - for meget regn - snegle og kålsommerfugle. Men, som man siger, så er det jo selve rejsen, der er målet. Jeg håber dog på en hjemmedyrket kartoffel :)

Elise Schøyen, studentermedhjælper, SoMe & Content Creation
Hvad har du af planer i sommerferien?
Til sommer skal jeg på lidt rejser til både Grækenland, Cannes og Norge. Ellers glæder jeg mig til at nyde min første sommer i København, da jeg lige er flyttet hertil fra Norge. Jeg ser frem til lange sommerdage sammen med venner, hvor vi bare kan cykle rundt og besøge hyggelige caféer - og selvfølgelig tage en dukkert i havet.
Hvad er dit sommermusthave-produkt?
Mit sommermusthave-produkt er noget, der er fugtgivende og let på huden. Derfor må det være vores Multi Base - den opfylder de krav helt perfekt. Især i kombination med Face Oil. Jeg er vild med et glowy look, og denne kombination giver det perfekte fundament.
Hvordan ser din perfekte sommerdag ud?
På min perfekte sommerdag vågner jeg op til solskin og starter dagen stille og roligt sammen med min bedste veninde, hvor vi spiser morgenmad hjemme i lejligheden og laver kaffe <3. Derefter cykler vi ned til havet ved Ofelia Plads for at nyde solen. På vej hjem stopper vi efter en ismatcha og kigger forbi nogle vintagebutikker i Indre By. Senere ville jeg nok gå en lille tur, inden jeg gør mig klar til at drikke spritz med mine veninder på en hyggelig bar. Og selvfølgelig kan jeg gå ud uden jakke, fordi det stadig er varmt om aftenen. Full circle moment.
Hvad er dit bedste tip til sundt sommerhår?
Mit bedste tip er at have travel size-versioner af hårkur og leave-in med sig overalt. Det er ren luksus at ligge på stranden og samtidig kunne pleje sit hår. Derudover bruger jeg også UV-spray Protection 2 for at beskytte håret mod solen, da jeg får lavet striber og gerne vil undgå misfarvning.
Hvad er en sommer-must-eat for dig?
Min sommer-must-eat er selvfølgelig en burrata serveret på søde cherrytomater med frisk basilikum og olivenolie.

Marike Fog-Petersen, B2B & B2C ansvarlig
Hvad har du af planer i sommerferien?
Jeg skal til Østrig med min familie, hvilket jeg glæder mig meget til at opleve. De skulle være gode til at kombinere deres hoteller på en måde, så det er skønt for både børn og voksne - og så skulle naturen jo bare være så smuk. Det er første gang vi kører selv på sommerferie, så det er jeg meget spændt på.
Hvad er dit sommermusthave-produkt?
Jeg skal altid have Shampoo 4 med, for ellers går min hovedbund lidt amok - men derudover, så Face Oil og Face Mist.
Hvordan ser din perfekte sommerdag ud?
Det er nok en solskinsdag i sommerhuset, hvor vi havbader, cykler til stranden eller havnen og får is, og slutter dagen med en apperol og dejlig sommermad på terrassen.
Hvad er dit bedste tip til sundt sommerhår?
Der vil jeg sige, at både Hair Repair 2 og Treatment 1 er rigtig gode til at få fugtet håret godt efter saltvand og sol.
Hvad er en sommer must-eat for dig?
Der er mange, men vi får ofte bær med råcreme.

Nicoline Holm, E-commerce Coordinator
Hvad har du af planer i sommerferien?
Jeg har en endagsbillet til Roskilde festival, hvor jeg skal hygge med nogle veninder og se Zara Larsson optræde. Senere tager jeg en uge til Samos, og et par uger efter går turen til et bryllup i Spanien. Det glæder jeg mig virkelig meget til!
Hvad er dit summermusthave-produkt?
Det må være Serum. Den er fugtgivende, har en let konsistens og trænger hurtigt ind i huden. Så kan man nemt påføre solcreme bagefter uden at føle, at man har en tung og varm maske på - hvis det giver mening, haha.
Hvordan ser din perfekte sommerdag ud?
En lun sommermorgen med blå himmel og solskin, mens jeg nyder morgenmaden på altanen sammen med min kæreste. For mig er det en god start på en perfekt sommerdag.
Hvad er dit bedste tip til sundt sommerhår?
Giv det lidt ekstra kærlighed i sommermånederne. Her er Protection 2 god til at beskytte mod solens stråler, mens Hair Repair 2 tilfører masser af fugt og gør håret dejligt blødt. Det er i hvert fald mine favoritter til håret om sommeren.
Hvad er en sommer must-eat for dig?
Is og vandmelon. Det skriger jo bare dansk sommer.