Kathrine Grønvald, studentermedhjælper content & influencer marketing
Hvad skal du i påsken?
Jeg skal til Århus sammen med min kæreste. Vi skal besøge nogle gode venner og bare hygge og spise god mad. Vi skal også et smut forbi mine forældre, hvor begge mine søstre og deres kærester også kommer. Jeg ved, at min mor har gang i at planlægge en padel turnering (haha), så jeg glæder mig til at give de andre høvl.
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
Jeg skal have min Day med - der er spf i, og jeg har planer om at bruge en masse timer i det (forhåbentligt??) dejlige vejr, så en dagcreme med solfaktor i er et must! Og så går jeg heller aldrig nogle steder uden min Face Mist, og det er underordnet, om det er påskeferie eller ej.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Jeg skal 100% have rugbrød med fiskefilet og remo ... og måske forbi en restaurant jeg har fået anbefalet her på kontoret. Den hedder Klassisk 65 og ligger i Århus, og de skulle i følge Team Purely lave noget virkelig lækkert mad.
Påskeæg med eller uden marcipan?
Med! (Og allerhelst de der fugleæg fra Anton Berg).
Anne Eriksen, Head of Marketing & Communication
Hvad skal du i påsken?
Jeg skal simpelthen på cruise haha. Vi er en gruppe venner, der har givet en god veninde turen i 30 års fødselsdagsgave og nu er det endelig tid til, at vi skal afsted! Turen går ud fra Venedig og bl.a. til Kroatien, så jeg håber på lidt lunt vejr og sommerstemning!
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
Solcreme! OG så har vi lavet matchende kasketter til turen, med min venindes navn på, som jeg regner med, skal være min faste accessory hele turen.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Satser på at nå at få en påskeøl inden afgang, og så en solid pastaret i Italien - og så glæder jeg mig ellers til at se, hvad cruise-buffeten byder på. Tvivler på der er karrysild!
Påskeæg med eller uden marcipan?
Med! Men min favorit er et Smarties påskeæg, hvor der er knuste smarties i påskeæggets skal, og så også smarties indeni. Et blast from the past haha.
Julie Kampmann, Founder & CEO
Hvad skal du i påsken?
Jeg skal til Fanø og fejre min fætters fødselsdag sammen med hele min familie. Det glæder jeg mig til. Min mor og hendes søstre har alle sommerhus i Sønderho på Fanø, for der kom min oldefar fra. Det er vores andet hjem, og vi elsker at komme der. Stranden og naturen er fantastisk, og så er kulturen og samfundet også noget helt særligt. Det historiske er så velbevaret, det er meget fascinerende at bevæge sig rundt i.
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
En bog at læse i. Det bliver nok ”en mindre detalje” af Adminia Shibli. Den har jeg lige fået af min bedste veninde. Den glæder jeg mig til, selvom det måske også bliver lidt hård læsning.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Vi skal til Ivoriansk påskefest med min mands familie, der skal vi have alle livretterne håber jeg: Attieke (en slags couscous lavet af kassava) med grillet fisk, yam fritter og chillisauce, peanutbuttersauce med foutou banane og måske en jollof rice.
Påskeæg med eller uden marcipan?
Jeg forstår ikke spørgsmålet. Hvorfor er det ”eller”? Burde det ikke være ”både og”? Jeg kan lide de fleste påskeæg. En gang har jeg dog fået nogle underlige sukkeræg med likør i og dem brød jeg mig ærligtalt ikke om. Men lakrids, chokolade, marcipan - ja tak!
Sofie Heesche Vognsen, studentermedhjælper SoMe & content creator
Hvad skal du i påsken?
Jeg skal til Italien med min kæreste og hele min fars side af familien. Det er evigheder siden, jeg har været på familieferie, så jeg glæder mig helt vildt - også til at få lidt sol og varme.
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
Det er jo meget svært at vælge, fordi mine krøller er ret så krævende og jeg har en fast rutine med mange produkter - meeen hvis jeg skal vælge, så må det blive to favoritter - en Treatment og en Styling Lotion.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Jamen nu hvor jeg skal til Italien, tænker jeg at erstatte det meste af påskeslikken med en masse tiramisu - min yndlingsdessert! Men jeg håber også på lige at nå en karrysild inden jeg smutter afsted.
Påskeæg med eller uden marcipan?
Jeg elsker al chokolade med marcipan, så jeg ville aldrig vælge det fra! Min mor plejer at give de der marcipanæg fra Anthon Berg, og det er nok min all time favourite.
Nicoline Beese, E-commerce Coordinator
Hvad skal du i påsken?
Jeg skal til Jylland med min kæreste, hvor vi skal i sommerhus sammen med hans familie. Det bliver mega hyggeligt!
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
Jeg har altid hårelastikker og Hair Spray med i toilettasken, så jeg kan sætte håret op, når jeg bliver lidt træt af det - hvilket jeg gør lidt for tit, haha.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Vi har en tradition i min familie, hvor vi altid får tarteletter til påskefrokosten, så jeg håber da jeg når at få dem i år også.
Påskeæg med eller uden marcipan?
Med marcipan! De er mine favoritter.
Marike Fog-Petersen, B2B & B2C ansvarlig
Hvad skal du i påsken?
De første dage står på arbejde og så tager jeg sammen med min lille familie og et vennepar på en getaway til Jylland hvor vi bare skal hygge, bade i hotellets pool og så har ungerne ønsket bowling og Bones haha. Derudover står den på påskefrokoster i sommerhus og forhåbentlig solskin.
Hvad kan du ikke undvære at have med på påskeferie?
Jeg tager aldrig nogen steder uden en shampoo 4 i rejsestørrelse. Derudover er jeg også ret afhængig af Multi Base.
Hvad skal du nå at spise i påsken?
Mit yndlingspåskemåltid er stenbiderrogn, men det er vist blevet lidt forbudt - men jeg elsker en god hønsesalat, som jeg altid plejer at have med til påskebordet hos mine svigerforældre.
Påskeæg med eller uden marcipan?
Marcipan off course.