Guidens indhold

Frederikke og Purely

Frederikke er efterhånden mangeårig ambassadør for Purely – måske du har set hende på Instagram, hvor hun deler ud af sine favoritprodukter og dykker ned i spørgsmål om bæredygtighed og indholdsstoffer? Eller måske du har spottet hende herinde, hvor vi har taget jer med på rejsen i at lave et nyt produkt? Måske det hele er nyt for dig? Lad os lære Frede lidt bedre at kende.

Purely: Vi starter helt basalt ud. Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvad du laver til hverdag?

Frederikke: Ja! Jeg hedder Frederikke Toftsø, jeg er 34 år gammel og til hverdag er jeg projektleder for forlaget Grønningen 1, hvor jeg er med til at finde på og udvikle non-fiktions bøger, og så arbejder jeg som influencer på min egen kanal @frederikketoftsøe.

Purely: Og her kommer vi jo netop ind i billedet. Hvad var dit første møde med Purely?

Frederikke: Det går helt tilbage til starten af Purelys liv! Jeg var inviteret til lanceringen af Purelys første produkter og var med det samme med på Purelys måde at tænke hårpleje - og produkter generelt. Jeg kan også huske, jeg synes, at det var så sejt, at det var et familiefirma.

Purely: Fedt. Hvilke Purely produkter er så dine favoritter i dag?

Frederikke: Oil 1 bruger jeg til alt - ansigt, olierens, hår og krop. Det er et genialt multiprodukt. Olie er det vigtigste produkt i min hudplejerutine. Jeg bruger olien aktivt med en gua sha, men også både som rens og til at binde fugt fra eksempelvis mist eller serum. Jeg elsker olie.

Purely: Så er det jo et meget ideelt samarbejde det her.

Frederikke: Det må man sige! Jeg har været fan af Purely, siden jeg prøvede produkterne for første gang. Jeg kan stå inde for produkterne, ingredienserne og filosofien bag. Ole og Julie (Purelys foundere samt far og datter) deler min begejstring for ingredienser og olier, og jeg kunne ikke drømme om et bedre samarbejde til mit allerførste produkt.

Skønhedsritualer og Fredes fif

Selvom Frederikke elsker olie, så er det dog ikke kun de gyldne dråber, der udgør hendes daglige skønhedsrutine.

Frederikke: Jeg elsker at pleje og forkæle min hud, men jeg er begrænset, da min hud er virkelig sart og så har jeg heller ikke alverdens tid, hverken morgen eller aften. Jeg bruger Purelys Serum, Day, Multi Base og så enten Oil 1eller min kommende ansigtsolie til daglig. Jeg renser mit ansigt med vand og eventuelt Facial Cleanser, og så laver jeg en grundig olierens et par gange om ugen.  

"Mit lille lifehack er at bruge en lækker rose mist, så serum på fugtig hud og oven på serum bruger jeg olie. Så bliver huden babyblød. Så bruger jeg en faceroller eller gua sha i 1 minut, som stimulerer blodomløbet og løsner spændinger. Jeg synes, den minimerer fine linjer og så giver det mega meget glød. Så bruger jeg dagcreme og hvis det er en vild dag, så bruger jeg make up haha." - Frederikke Toftsø

Purely: Skønt. Har du også nogle gode tips og tricks, du følger for et sundt og smukt hår? Udover at bruge Purely, selvfølgelig ; )

Frederikke: Jeg har en række ting, jeg holder mig til, og som jeg tilskriver successen.

Dem kan jeg da lige liste op:

Jeg tager Silica kosttilskud hver dag. Vasker hår hver 7.-10. dag. Jeg børster mit hår med en Mason Pearson børste hver dag. Bruger jeres hovedbundsmassagedut for at stimulere hovedbund og hårvækst. Og så bruger jeg aldrig glattejern eller hårtørrer. Sidst men bestemt ikke mindst, bruger jeg selvfølgelig få men gode produkter til både hud og hår.

Purely: Gode fifs! Er der så nogle trends eller produkter, som du aldrig vil begive dig ud i?

Frederikke: Jeg har fået stor respekt for min rutine og min hud, efter jeg er blevet mor, og mit mål er faktisk ikke at have en perfekt hud, men have en levende og sund hud. Jeg får urenheder og oplever perioder med for eksempel tør eller fedtet hud. Men det er ok - min hud reagerer på min hormonbalance, det jeg spiser og årstiderne. Og i stedet for at eksfoliere, bruge skrappe produkter og rense min hud synder og sammen, så giver jeg den ro, masser af fugt og nærende olier, drikker vand, urtete og bruger min gua sha endnu mere. Jeg har efterhånden lært min hud at kende, så jeg hopper ikke på hvilken som helst trend, for jeg vil ikke ødelægge alt det gode, jeg har kørende.

Hvad er skønhed for dig?

Skønhed kan være mange ting. For Frederikke betyder skønhed tid og ro til at passe på sig selv - både kroppen og sindet. 

"Det er ikke altid, jeg prioriterer det, men det er altid godt, når jeg gør det. Jeg elsker at følge@emiliejonesen,@theglowinstog@cecilieblaksted- de er gode til at inspirere og dele reminders, guides og tricks til alt dét, der omhandler skønhed og selvkærlige ritualer." - Frederikke Toftsø

Purely: Er der noget, du så gerne vil blive bedre til indenfor dette felt?

Frederikke: Jeg vil gerne bruge mere tid væk fra skærm. Computer og telefon. Læse flere bøger, tage et bad uden at stresse eller sidde og drikke en kop the med en ansigtsmaske på. Men som mit liv er pt, så multitasker jeg, og så bliver det arbejde og ansigtsmaske i stedet. Men one day!

Purely: Det lyder også dejligt! Hvad er så dit bedste, selvkærlige skønhedstip?

Frederikke: Lav en aftenbakke med dine yndlingssnacks og drikke. Rens din hud som du bedst kan lide. Tag en god fugtmaske på -jeg elsker Moisture Mask- og sæt en god serie på og brug en faceroller eller gua sha.

Den nye Face Oil

Lige om hjørnet venter så den nye ansigtsolie.Både Purelys og Frederikkes første samarbejde om et produkt.Med Frederikkes store interesse og brug af olier, er det nok klart for alle, hvorfor det netop er en olie, vi laver sammen.

Frederikke: Olie er et totalt undervurderet produkt. Det er meget versatilt og virkelig mildt og nærende for huden. Du kan bruge olier rene elle blande dem efter behov og ønskede egenskab. Der skal ikke konservering og alt muligt i. Olie er det produkt, jeg ikke kan leve uden - og at lave en, med få virkelig lækre højkvalitets ingredienser, er en kæmpe drøm.

Purely: Og hvorfor skal man så netop købe denne ansigtsolie?

Frederikke: Olien er en ekstra lækker selvforkælelse til din daglige rutine. Den orange, C-vitamin spækkede havtorn giver glød og morgenfruen har en helende effekt på huden. Duften er lidt edgy, fordi cypressen har den der granduft, og den giver lige et skud energi, når du varmer den op i hænderne, men fordufter hurtigt, så du ikke står i en parfumesky hele dagen. Olien er perfekt under dagcreme, som en god nærende aftenpleje og så er den så lækker at bruge med gua sha eller faceroller.

Purely: Det lyder skønt, vi er også meget tilfredse med den! Sidste spørgsmål: Hvad er du mest spændt på i forbindelse med lanceringen af olien?

Frederikke: Jeg er selv mega begejstret for vores olie, men jeg er meget spændt på, om alle kunderne bliver lige så glade for den. Den skiller sig lidt ud fra Purelys sortiment, både med dens etiket og dens indhold af essentielle olier, men passer fuldstændig fantastisk med de andre produkter i hudplejeserien. Det er lidt den vilde lillesøster.