Guidens indhold

Julie Kampmann, Founder & CEO

Hvordan ser en perfekt efterårsdag ud for dig?

En perfekt efterårsdag er noget med en klar blå himmel og lidt koldt vejr. Gerne en gåtur i naturen med familien som sluttes af med varm kakao og en æblekage. Det vil være helt perfekt, hvis det kunne være på Fanø, hvor vi har vores sommerhus og der altid er den dejligste feriestemning. Men den mest perfekte efterårsdag er min yngste søns fødselsdag - den falder altid i efterårsferien og så har vi en hyggelig dag sammen. Og så elsker jeg Halloween - vi går all in og ser det som vores fineste opgave at skræmme livet af de børn, der kommer forbi vores hus og trick or teater.

Hvilke tre produkter kan du ikke undvære om efteråret?

Repair cream - når det bliver, koldt skifter jeg gerne min Body Lotion ud med Repair Cream, da min hud hurtigt bliver tør 

Face Oil - når det er koldt, bruger jeg den som det sidste trin i min ansigtsplejerutine, da jeg er til den tørre side

Serum - mit yndlingsprodukt igennem alle årstider. Jeg har brugt Serum, siden vi lancerede det i 2014 og jeg bruger det hver dag - morgen og aften. Det fugter og genopbygger og jeg giver Serum æren for, at min hud har det så godt og føles relativt spændstig (selv i min alder). 

 

Anne Eriksen, Head of Brand & PR

Hvordan ser en perfekt efterårsdag ud for dig?

Jeg elsker en kølig, crisp efterårsdag med blå himmel. At gå en lang tur rundt i byen og browse, og gå ind og få varmen forskellige steder. Og så gå hjem helt træt af frisk luft og se en god film eller serie.

Hvilke tre produkter kan du ikke undvære om efteråret?

Hair Repair 2 er en klar favorit især her i efteråret, hvor mit kraftige krøllede hår godt kan have brug for lidt ekstra. Så jeg prøver at gøre det til en vane at lade den do its magic lidt oftere i denne periode. Jeg forsøger også at huske Body Lotion - den gør så meget godt, så hurtigt, og jeg gad godt blive god til at huske kropsplejen lidt oftere. Og så er Shampoo 5 også en favorit især nu, hvor vejret bliver koldere, og min hovedbund har brug for en hjælpende hånd med skiftet.

 

Marike Fog-Petersen, B2B & B2C ansvarlig

Hvordan ser en perfekt efterårsdag ud for dig?

Jeg elsker efteråret og de smukke farver. En perfekt efterårsdag for mig er en formiddagstur i Dyrehaven med min familie og med en kop kaffe i hånden. Vi ser på hjorte og samler kastanjer. Når vi kommer hjem bager vi (eller jeg gør) for eksempel pandekager og hygger.

Hvilke tre produkter kan du ikke undvære om efteråret?

I takt med at det bliver koldere i vejret, kan jeg godt mærke at særligt mit ansigt og krop har brug for lidt ekstra, så der er mange ting, jeg ikke kan undvære. Men særligt Face Oil, Repair Cream og Oil 1, og derudover Hair Repair 2.

 

Aliyah Nolsøe, Digital Content Creator

Hvordan ser en perfekt efterårsdag ud for dig?

En rolig morgen hvor jeg drikker morgenstundens kaffe sammen med min kæreste, imens vi tegner sammen med vores 2-årige søn. Vi kan nok ikke undgå at gå på legeplads, lige meget hvor koldt det er, men for mig er det også okay, hvis jeg er pakket ind i blødt uldtøj - gerne lag på lag. En perfekt dag vil altid inkludere en fælleslur, hvor vi alle kommer ned i gear og efter vi er vågnet ville en cykeltur i ladcyklen med dyner og varm te og snacks også være dejligt. Efterår for mig er suppe vejr - jeg er vild med suppe så på mange måder er efterår den perfekte årstid.

Hvilke tre produkter kan du ikke undvære om efteråret?

Jeg har raynauds syndrom (i.e. hvide fingre grundet kulde), så mine hænder bliver udsat for lidt af hvert, når det bliver koldere. Jeg begyndte allerede at tage repair cream i brug i august og indtil videre har det hjulpet på tørheden at forebygge og pleje allerede så tidligt. Oil er en klar favorit herhjemme. Jeg prøver at huske mig selv på at aldrig gå hjemmefra uden olie i mine hårspidser. Desuden tilføjer jeg et par dråber i min søns bad hver aften for at pleje hans hud, der også er ekstra udsat i de kolde måneder. Jeg bruger hair repair 2 året rundt, men nu skipper jeg nødigt at bruge den under hvert bad - mit hår føles blødere og sundere ved hvert brug og så er det også en undskyldning for at tage et lidt længere bad.

Shop en af redaktionens efterårsfavorit her

 

Hair Repair 2
Intensiv hårmaske der giver dybdevirkende pleje til både hår og hovedbund. Parfumefri.
Normalpris 239,00 kr
Udsalgspris 239,00 kr Normalpris 239,00 kr
Hair Repair 2 -150 ml