Guidens indhold

Til jer der ikke har spottet Anna på vores Instagram, når hun deler ud af hendes Purely-rutine og favoritprodukter, må vi hellere lige starte med at høre lidt om hvem Anna er.

Anna: Jeg er 25 år gammel og er lige nu på barsel med min søn Bobby. Når jeg ikke er på barsel, så arbejder jeg som holistisk terapeut og prøver at give en masse gode tips til selvkærlige ritualer og at leve et liv i balance og i renhed med sig selv. Det synes jeg også går ret i godt i spænd med, at jeg altid tænker meget over, hvilke produkter jeg bruger. For mig går det meget i spænd. Vores hud er jo vores største organ og alt det vi kommer på huden, kommer ind i vores krop, og hvis vi kommer alt muligt dårligt kemi og skidt på vores krop, er det på en eller anden måde noget der skaber en ubalance, synes jeg i hvert fald.

Selvkærlighed i fokus

Som Anna selv nævner, har hun i sit arbejde stort fokus på selvkærlige ritualer. Hvad det indebærer, er ifølge Anna, i høj grad at finde tid til noget, der giver ro hver dag – eller finde den ro i noget, der allerede fylder din tid.

Anna: Jeg synes virkelig det er blevet synligt, her efter jeg er blevet mor. Jeg tror, det jeg i princippet sætter allermest pris på, det er at have lidt tid for mig selv. Altså det med at være alene. Det kan være at tage et virkelig langt bad og have tid til at vaske hår, men dét, det indebærer allermest for mig, det er i princippet bare en masse ro. Alt hvad der giver min krop ro, og det er jo for mig at tage et bad, at vaske mit hår, at lave gua-sha massage, at smøre min krop ind, at tage noget behageligt tøj på, at gå en tur, at sove en lur. De små ting. 

Så det handler om at prøve at implementere nogle ritualer, som i princippet er helt vildt naturlige for os, ligesom at stå op og børste vores tænder, og få skabt dem, så de kommer nærmest helt af sig selv i løbet af dagen. Så man hele tiden føler, at man har nogle små åndehuller, uden at det behøver at være en big deal. Det er jo også dejligt at lave et fodbad, men det gør man jo ikke hver dag. Så det der fylder mig allermest op, det er de små ting, man kan gøre i løbet af dagen, og som man kan gøre ofte for at give sig selv det her rum. Det handler om at prioritere sine ting og tid med noget, der er godt for en.

Purely: Er der så noget, du gerne vil blive bedre til i forhold til de her selvkærlige ritualer?

Anna: Altså et tilbagevendende tema i mit liv er at blive bedre til at sige fra og at bede om hjælp. Og det er jo også blevet rigtigt synligt, efter jeg er blevet mor. At blive endnu bedre til at række ud og bede om hjælp til hvad end, om det så bare er nogen, der går en tur med Bobby, så jeg netop får tid til at være alene og måske lige kan få gjort nogle af de selvkærlige ting mere i dybden end jeg normalt ville få gjort. Det er klassikeren med, at det jeg gerne vil hjælpe folk med at blive bedre til, også er det, jeg selv arbejder på. Det er jo også der, min motivation kommer fra. Jeg tager udgangspunkt i mit eget liv og stiller spørgsmålet: hvad har jeg selv brug for i mit eget liv og hvad ser jeg som en udfordring og som svært? Så viser det sig, at man oftest næppe er alene med de følelser.

 

Det første møde med Purely

Før vi samarbejdede med Anna, brugte hun også Purely, og derfor skal vi selvfølgelig høre hvad hendes første møde med produkterne var.

Anna: Mit første møde med Purely, det er jo faktisk virkelig lang tid siden. Jeg kan huske, at jeg fik jeres shampoo og balsam. Det var mit første møde med jer. Jeg tror, det er omkring 2 år siden nu. Jeg kan huske, at det, der fyldte for mig var, at det var helt vildt rent. Men jeg havde fået at vide, at derfor kunne man også godt nemmere få lidt mere fedtet hår, end man var vant til. Hvis ens hår ligesom var vant til at få en masse alt muligt knapt så godt, der kan være i andre produkter, så kunne det tage længere tid at vænne sig til de rene produkter. Men jeg har bare virkelig synes, at det har været godt. Jeg har været virkelig, virkelig glad for det. Jeg synes slet ikke, mit hår blev fedtet faktisk haha.

Den bedste rutine kommer fra egen erfaring

I dag er Anna en rigtig Purely-pige og bruger både hud- og hårplejen som del af hendes daglige rutine. Men inden Anna landede på en rutine, hun er glad for, har hun ligesom så mange andre prøvet sig frem.

Anna: I princippet kan jeg godt lide en så simpel rutine som overhovedet muligt. Dermed sagt kan jeg jo også godt lide at have en maske på, men til dagligt føler jeg, at min hud bedst kan lide, at det egentligt er så simpelt som overhovedet muligt. Så der ikke er alt for mange lag, på lag, på lag. Jeg har virkelig bøvlet meget med uren hud, så jeg har prøvet så mange ting, at jeg nu faktisk har fundet ud af, at det virker bedst for mig at give min hud noget ro, med få, enkle produkter. Gennem mit arbejde bliver jeg ofte inspireret i at prøve nye teknikker inden for ansigtsyoga og gua sha. Men mine produkter og rutine holder jeg simpel - og holder jeg ved. Nu når jeg har fundet noget, der virker for mig. Men ansigtsmassage og gua sha er jo noget alle kan gøre, og som alle vil have godt af synes jeg. 

Purely: Er der så nogle trends eller produkter, som du tænker, at den retning inden for skønhed vil jeg ikke ned af?

Anna: Altså jeg kunne ikke finde på at gå ned og købe en creme i supermarkedet eksempelvis. Det jeg hele tiden tager udgangspunkt i, når det kommer til det, jeg bruger er, at det skal være så rent som overhovedet muligt og helst også uden parfume. Så der er faktisk mange ting jeg ikke ville begive mig ud i. For mig er det ikke en vildt svær verden at navigere i, fordi jeg er ret sikker på hvad jeg går efter. Så det er egentlig ikke et fravalg af meget, men mere et tilvalg af de få.

En simpel hudplejerutine kan sagtens være effektiv - her er nogle af favoritterne, der har plads på badeværelseshylden hjemme hos Anna.

 

Purely-favoritterne og et selvkærligt tip

Vi runder vores snak af med at høre om Annas favoritprodukter, hvor også et ekstra dagligt rutinestep kommer frem i lyset, som vi nok alle har det med at glemme en gang imellem – nemlig kropspleje.

Anna: Det er helt klart Treatment 1 til håret. Den er så overdrevet god, den elsker jeg. Og så er jeg også virkelig, virkelig glad for Body Lotion. Den elsker jeg. Den bruger jeg hver dag på min krop. Det er selvfølgelig en del af min daglige rutine også, det glemte jeg at tilføje tidligere. I princippet putter jeg faktisk allerhelst både Body Lotion og Oil på kroppen hver dag, men nogle gange kun den ene eller den anden. Men hver dag. Jeg elsker det.

Olien elsker jeg især også fordi, at jeg både bruger den til mig selv, men også til Bobby i badet, og når han får skiftet ble, hvis han er blevet lidt rød. Den går til mange ting og er jo så god til babybad. Det er fuldstændig vildt. Altså han bliver så blød. Jeg har en anden babyolie, som er lavet kun til babybad, hvor jeg overhovedet ikke synes, at han bliver blød. Hvor jeg slet ikke kan mærke på hans krop, at han ligesom har fået ekstra fugt. Der er Purelys olie bare noget helt andet. Klart den bedste vi har.

Til sidst har jeg virkelig meget lyst til at sige, at shampoo og balsam også er klare favoritter. Jeg elsker virkelig også det haha, det er så godt. Men hvis jeg skal holde mig til huden, så synes jeg også, at Serum er rigtig god. Jeg bruger jo nærmest alle produkterne, så det er så svært at vælge mellem dem. 

Purely: Dejligt! Okay, et allersidste spørgsmål. Hvad er dit bedste selvkærlige, skønhedstip?

Anna: Altså selvfølgelig er det jo bare at drikke en masse vand. Det er klart mit bedste tip. Man har bare brug for fugt indefra. Og så er det klart også bare at rense sin hud, synes jeg. Altså hvis man ikke har specielt problemhud, så er det jo også bare mega lækkert at tage en vaskeklud og bruge til sit ansigt om morgenen. Så får du eksfolieret huden lidt. Og så har jeg også lyst til at sige, at man skal leve så rent som muligt, men det er jo ikke for alle, man skal jo kende sin hud og acceptere, hvad man har brug for - og også være opmærksom på, hvad den har brug for i bestemte perioder. Pas på din hud - og brug solcreme. Det tror jeg, er mine bedste tips.

 

Purely-favorit nummer ét ifølge Anna? Helt klart Treatment 1.

Køb Annas Purely favorit her: 

 

Treatment 1
Dybdevirkende leave-in hårkur der lukker hårstråets skællag og tilfører fugt. Parfumefri.
Normalpris 259,00 kr
Udsalgspris 259,00 kr Normalpris 259,00 kr
Treatment 1