Det første apotek med Purely på hylderne
Apoteket i Amagercentret kontaktede Purely i sommeren 2014, inden Purely blev en fast del af flere apotekskæder i 2015. Det første vi bare må høre Maria og Lone om, er derfor selvfølgelig, hvilke tanker de gjorde sig i sin tid, da de først fik interesse for at få produkterne ind på deres apotek. Maria (tv): Vi begyndte at se en tendens. Der var flere, også på de sociale medier, der viste produkterne, hvor en af vores tidligere farmakonomer havde set det. Og så kom der kunder og spurgte efter det rene, der var et stort fokus på sulfater på det tidspunkt, hvor kunder bare ville have noget uden det hele. Altså det var sådan en rigtig trend lige der, hvor vi samtidig også trængte til at der kom noget nyt inden for hårsegment ind – og noget som også var pænt. Rent, pænt, klinisk - og som passede perfekt til apotekets image. Lone (th): Ja, og så ville vi jo gerne have noget de andre ikke har haha, og selvfølgelig noget som kunderne netop efterspørger og som vi kan stå inde for. Vi prøver generelt at søge efter noget, der er lidt unikt herude, og der var Purely oplagt. Maria: Purely er jo simpelt og til at overskue.
To apoteker, forskellige behov
Apoteket i Amagercentret har en filial på Amager Strand. Derfor er det oplagt at høre Maria og Lone ad, om de oplever en forskel i forhold til, hvad deres kunder på de forskellige apoteker efterspørger. Lone: Man kan jo fylde op ude på Amager Strand med Purely Refillery. Der har vi fået flere nye 10 liters dunke, så det er jo et tegn på, at kunderne er glade for det og er meget miljøbevidste. Noget mere end herinde faktisk. Maria: Ja, selvom det ikke er så langt væk, så er der meget forskel på kunderne. Den kundegruppe der er ude på Amager Strand er meget miljøbevidste. Herinde i centret er det en lidt anden kundetype, her kender de Purely og kommer for at hente deres vante favoritter. De spørger ikke om så meget og køber mange liter produkter. På Amager Strand er der lidt mere interesse for lange snakke og vejledning. Purely: Kan I se det på produktfavoritterne? Er der forskel? Maria: Her i Amagercentret er der mange, der især er glade for Shampoo 4. Lone: Og den nye Shampoo 5 og Serum 1 mod hårtab går godt. Maria: Ja, og Shampoo Bar 1 er også især populær ude på Amager Strand, den kan noget andet end et klassisk produkt jo.