Håndterbar vask
Man skal ikke gå på kompromis med sin gode vaskerutine bare fordi, man skal være afsted i en uge eller mere. Du kan finde lige din favorit Shampoo 0 og Conditioner 1 i en smart rejsestørrelse på 60 ml, så du har lige præcis den mængde, du skal bruge, imens du er afsted.
Find alle rejsestørrelser lige her
Måske du allerede bruger vores Shampoo Bar 1 eller 2 derhjemme? Den er selvsagt også oplagt at have med, især hvis du skal pakke i en håndbagagekuffert - så er der hermed frigivet lidt mere plads til andre flydende favoritter! Vi har endda designet en fin lille travel makker til din shampoobar, så du kan have den trygt med på farten.
Husk plejen på farten
Hvad end du skal under sydens sol eller nyde den danske sommer fra en festivalstol, så har vores hår brug for ekstra pleje om sommeren, hvor netop sol, salt og vand kan være hårde mod lokkerne.
Her kan du også pakke din favorit balsam i en smart rejsestørrelse, hvad end du er glad for Conditioner 1 eller 2. Men det kan jo også trække ud, det med at komme i bad hver dag, når man er på festival, og måske man heller ikke lige gider, at stå under fællesbruseren og vente på at ens conditioner gør dens ting.
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, har vi heldigvis en løsning. Du kan nemlig også få vores plejende Treatment 1 i en smart rejsestørrelse på 15 ml, som du kan bruge de dage, hvor du ikke lige når bruseren, eller når dit hår bare har brug for en lille opfrisker.
En multifunktionel sværvægter
Måske du mere er på udkig efter ét produkt, der kan flere ting? SÅ skal du have fat i vores Repair Cream, der ikke kun er god i de koldere måneder. Dens størrelse på 100 ml gør den nemlig smart til både ferie og festival, men det er dens mange funktioner, der især gør den velegnet at pakke med.
Du kan bruge Repair Cream på dens helt klassiske facon til tørre plamager såsom hænder og albuer. Den er dog også så mild, at den kan bruges på trængende læber eller i ansigtet, der måske har brug for ekstra intens pleje efter et par dage udsat for for den stærke sol. Har du et kraftigere hår, kan du også bruge Repair Cream som et kombineret pleje- og stylingprodukt til håret, da den netop både nærer, samler og giver længderne shine.
En hurtig hudplejerutine
Sol, vind og vand giver ekstra anledning til at give vores hud en masse fugt. Med to enkle produkter kan du hurtigt vaske dit ansigt rent og påføre det netop den pleje, som det trænger til.
Med vores Cleansing Water behøver du ikke være i nærheden af vand for at få renset dit ansigt. Påfør den ved brug af en vatrondel og du får både vasket snavs og makeup af, imens dens indhold af urea og agurkeekstrakt plejer skånsomt.
Pak også vores Day som plejer din hud med sit indhold af bl.a. hybenkerneolie, samt beskytter din hud mod solen med SPF 15. Husk dog at sommersolen er skarp både herhjemme og i udlandet, så påfør jævnligt ekstra solbeskyttelse i en højere faktor og se SPF-indholdet i Day som et godt fundament.