Hvad er Curly Girl Metoden?
Curly Girl Metoden er ikke bare én ting. Der er efterhånden rigtig mange fortolkninger af metoden, der blev kendt for at fremhæve, at krøllet hår har brug for en anden pleje end glat hår. Forståelsen af krøller rækker selvfølgelig meget længere tilbage end Curly Girl Metoden, men det er hårstylisten Lorraine Massey, der omkring 2001 beskriver den nu meget velkendte Curly Girl Method, der i korte træk går ud på, at man skal undgå sulfater, silikone og alkohol i plejen af krøllet hår.Purelys koncept har netop altid været at undgå netop disse ingredienser, men vi kendte faktisk ikke til metoden, og vi stødte først på den hos Emily Salomon omkring 2010. På det tidspunkt arbejdede vi allerede med en sulfatfri shampoo på skumform, og ønskede at udvikle en flydende sulfatfri shampoo, man lettere kan bruge til langt krøllet hår. I 2012 kunne vi endelig præsentere Shampoo 0. I dag har vi tre sulfatfrie shampoo’er, du kan vælge imellem: Shampoo 0 – traditionel flydende shampoo, Shampoo 3 – super mild på skumform og Shampoo Bar 1 - vores første sulfatfrie shampoobar, der i modsætning til mange andre shampoobarer har en hudvenlig pH.
Forskel på krøller
Der er stor forskel på krøller: nogle er stramme, mens andre er løse. Dette bevirker også, at der er forskel på hårstråets porøsitet, og det har betydning for hvilke plejeprodukter, der er bedst at anvende. Du kan læse rigtig meget om forskelige regimer og rutiner, men i sidste ende må du nok også prøve dig frem for at finde den rutine, der passer dig bedst. Når du lærer at forstå dine krøller, bliver det meget lettere at navigere i hvilken hårpleje, der er den rigtige for dig. Når det kommer til krøller, gælder det virkelig, at der ikke er én metode, som passer alle.
Vask: shampoo eller ej?
Inden for Curly Girl er der både dem, der foretrækker at gå helt uden om shampoo’en og dem der bruger en mild shampoo uden sulfater. Om du er til det ene eller det andet kommer nok an på, hvor tørt dit hår er og, hvor meget din hovedbund fedter til. Dog er det vigtigt, at du holder dig fra shampoo, der indeholder de klassiske skrappe sulfater SLS og SLES, som er kendte for at udtørre både hår og hovedbund.
En sulfatfri shampoo er baseret på meget milde vaskeaktive stoffer. De vaskeaktive stoffer binder fedt og snavs i den ene ende af molekylet og vand i den anden. På den måde bliver det muligt at opløse olie i vand og vaske håret rent. Bruger du i stedet en conditioner- som shampoo, så vasker du ikke dit hår som sådan. Når der ikke er et vaskeaktivt stof i, kan man ikke rigtigt tale om at ”vaske” håret. I mange cleansing conditioners er der da også et eller flere vaskeaktive stoffer, så det i princippet er et 2-i-1 produkt med både vask og pleje.Den metode, der passer til dig, kommer helt an på dit hår og hovedbund. Har du tendens til tørt hår og tør hovedbund, vil co-wash, hvor du vasker med conditioner, måske være godt for dig, omvendt er det nok ikke den bedste løsning, hvis du har problemer med urenheder eller dit hår hurtigt fedter til.
Purelys sulfatfrie koncept
Lige fra starten har vi været meget interesserede i sulfater, da de er meget udbredte, og det er veldokumenteret, at de har en udtørrende og hudirriterende effekt. Derfor har vi også udviklet mange sulfatfrie produkter til både ansigt, krop og hår.
Pleje: more is more
Krøller elsker pleje. Det krøllede hårstrå er mere sart og porøst end glatte hårtyper, og for at bevare fugt og glans skal du have fokus på gode plejeprodukter. Gå uden om silikonerne og mineralolierne og se efter produkter med gode planteolier såsom kokosolie og jojobaolie. Vær opmærksom på pH værdien af dine produkter. Mange conditioners har en høj pH, der virker som en relaxer på håret, hvilket gør det lettere at rede ud, men også ødelægger krøllerne. Hårstrået har det – krøller eller ej – bedst ved lav pH. Her lukker skællaget sig og hårstrået bevarer bedst sin naturlige struktur. Dette er rigtigt vigtigt for et krøllet hår.
Purelys plejeprodukter har alle en pH på mellem 4 og 5, hvilket er optimalt i forhold til hårstråets skællag. Ingen af produkterne indeholder silikone – det bruger vi slet ikke i vores produkter (læs her hvorfor) – men er derimod baseret på olier, hvedeprotein og genopbyggende ingredienser. Ud over vores to conditioners Conditioner 1 og Conditioner 2, der er til hhv. lettere og mere intensiv pleje, har vi også to hårkure, der er oplagte til krøllet hår.Treatment 1, der er en leave-in hårkur som kan bruges dagligt eventuelt mixet med stylingprodukter, indeholder et fedtstof, der hedder 18 MEA. Dette fedstof er det, der holder skællaget på hårstået sammen. Treatment 1 tilfører altså det bindemiddel, der ved vask og styling slides af hårstået og får skællaget til at stå åbent.Hair Repair 2 er en hår- og hovedbundsmaske, som også giver intensiv pleje og genopbygger de skader, der sker på hårstråets protein, da den indeholder patenterede peptider, der virker i dybden. For at pleje hovedbunden indeholder den også avokadoolie, der beroliger irriteret og tør hud.
Styling: skånsom definition
Varmestyling har i mange år været krøllernes fjende. Når glat hår gennem tiden har været idealet, har krøllerne måtte lade livet til glattejern og føntørring. Varmestyling er særligt slemt for krøllet hår, der bliver mere porøst og skrøbeligt, når hårstråets skællag beskadiges af varme og friktion. Derfor bør du kun føntørre dit krøllede hår ved lav temperatur og intensitet eller lade det lufttørre i stedet.
Afhængig af din krølletype, temperament og frisure kan du bruge forskellige stylingprodukter til at definere og løfte dine krøller. De fleste vil gerne have samling på krøllerne og måske give dem et lille løft. Der er Styling Lotion 1, Styling Gel 2 eller Styling Mousse 1 ideelle. Vælg én eller kombiner flere, for ekstra hold og definition. Produkterne fordeles i håndklædetørt hår eventuelt iblandet en smule Oil 1 eller Treatment 1. Herefter krammes eller formes krøllerne, mens håret lufttørrer eller tørres skånsomt op med en diffuser på lav intensitet.
Styling af krøller kan også være så enkelt, at det bare handler om at tilføre lidt ekstra pleje og fugt for at samle spidserne. Her kan hele tricket være at fordele plejeprodukterne i de fugtige spidser og så ellers lade dem lufttørre.Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt at undgå at rede krøllerne igennem, når dit hår er tørt. I bedste fald vil dit hår blive frizzy og puffy, men i værste fald slider børsten eller kammen på hårstrået og får det til at knække.