Hvad er sulfater overhovedet?
Måske du genkender betegnelserne SLS eller SLES eller har hørt om sulfater? Helt kort fortalt er sulfater vaskeaktive stoffer og derfor er de ofte at finde i din shampoo, sæber eller andre renseprodukter. Men det lyder jo ikke så slemt, tænker du måske? Og nej, sulfater eller vaskestoffer generelt er hverken farlige eller skadelige på den måde som for eksempel hormonforstyrrende stoffer er. Problemet med sulfater er dog, at netop fordi, at de er så skrappe i deres virkning, er der en risiko for, at man ikke kan tåle dem. Det er især, hvis man døjer med eksem, allergi eller har sensitiv hud, at sulfater kan gå ind og irritere din hud og hovedbund. Hvis du derfor oplever enten kløe eller irritation, kan du med fordel kigge dine produkter igennem og se om de indeholder Sodium Laureth Sulfat (SLES) eller Sodium Lauryl Sulfat (SLS).
Skal man undgå dem? Hvilke hårtyper især?
En god årsag til at genoverveje sulfater i din hverdag, kan være enten fordi du reagerer på dem eller for at passe bedre på det enkelte hårstrå. De skrappe sulfater kan påvirke skællaget i hårstrået, så fedtstoffet, der holder sammen på skællaget, bliver opløst og hårstrået derfor står åbent. Det gør dit hår mindre modstandsdygtigt og du oplever et tab af proteiner fra hårets kerne. Hvis håret mister for meget protein, kan det lettere knække og det er det jo ingen, der ønsker. Samtidig suger hårstrået også mere vand, hvilket gør at proteiner fra hårets kerne derved vaskes ud. De hår-og hudtyper der især ville trives uden de skrappe sulfater er krøllet hår, kraftigt hår, eksemhud, babyer og børn for at nævne nogle få. Hvis du har fint hår og gerne vil skifte til sulfatfri hårpleje, kan det tage lidt længere tid tilpasse til din nye rutine. Hår overfladen i fint hår vil gradvist lukke igen ved brugen af sulfatfri shampoo og derfor kan man opleve at det mister lidt fylde. Det betyder dog blot, at hårets overflade igen er beskyttet og vandoptagelsen i håret bliver mindre.
Hvorfor bruger Purely ikke SLS + SLES?
En af de grundlæggende værdier bag Purely er, at vi ikke vil bruge sulfater i vores produkter. Vores produkter skal kunne bruges med god samvittighed og kunne bruges af alle, så derfor passer de skrappe sulfater ikke ind i vores univers. Vi benytter os derimod af nogle andre vaskeaktive stoffer, der er mindre koncentrerede og dermed mindre irriterende overfor din hud og hår. Vi producerer tre sulfatfrie shampooer, hvis rense egenskaber er lavet på organisk ravsyre. Denne detergent hedder disodium laureth sulfosuccinate - den er 100% bionedbrydelig og meget velegnet til sart hud. Disse tre shampooer er så milde, at de også er oplagte til kropssæbe. Disodium Laureth Sulfosuccinat er et af de mindst hudirriterende detergenter, som anvendes i shampoo og flydende sæbeprodukter. Det er desuden pumpen i vores Shampoo 3 og Baby Shampoo, der giver skumformen; sulfatfri er ikke ensbetydende med sæbefri, da produkterne jo stadig har en rensende effekt.
Vores mildeste shampooer
I vores andre shampooer kan du finde den detergent, der hedder Sodium Coco-Sulfate. Det er også et meget mildt vaskeaktivt stof, der er baseret på palmeolie. Purely Professional er medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Brug af Palmeolie, der hele tiden prøver at optimere en ansvarlig produktion af palmeolie.
Ved brug af netop dette vaskestof kan man få en afrensende vask, der samtidig er mild - især i forhold til andre shampooer lavet på skrappe sulfater. Vores Shampoo 2 kalder vi også en Sunday Shampoo, da den er dybderensende uden at harme håret og hovedbunden. Selvom det er vores mere afrensende shampoo, er alle vores produkter stadig i den milde ende, så man kan med fordel rense to gange med Shampoo 2, hvis man er vant til de mere skrappe shampooer.
Men dur de milde ingredienser?
Kan man få en følelse af nyvasket hår med så få og milde ingredienser? Ja, det kan man faktisk godt og det er også en af Purelys grundsten. Vi producerer clean beauty og derfor skal vores produkter være lavet på de reneste ingredienser. Derudover vil vi ikke gå på kompromis med effekt; Purely udvikler produkter med vores egne kemikere og derfor er der en masse research, undersøgelser og faglig kemisk viden der ligger til baggrund for vores produkter. Derfor kan du godt opnå et rent og effektivt resultat uden at benytte skrappe eller hudirriterende
Word Search
Det kan hurtigt blive kompliceret med de mange fortegnelser og ord, man ikke bruger til daglig, så her har du en lille, men hjælpsom word search til næste gang, du bliver i tvivl - ellers sidder vi altid klar på Purely kontoret til at guide dig enten på tlf 44 40 48 68 eller på mail kundeservice@purelyprofessional.dk
SLS - Sodium Lauryl Sulfat
SLES - Sodium Laureth Sulfat
Detergent - Rense- eller vaskemiddel
Sulfo - De milde sulfater vi bruger i vores produkter (Disodium Laureth Sulfosuccinate)