Beskrivelse
En ansigtsmaske er et populært valg, når du vil forkæle din hud udover de daglige skønhedsrutiner. Med vores MOISTURE MASK får din hud et ordentligt boost af fugt, så den efterlades blød og smidig, mens naturlige ingredienser og antioxidanter mindsker synlige linjer og plejer udtørret og skadet hud.
En sund og stærk hud er den bedste barriere mod ydre påvirkninger som for eksempel kulde, varme, bakterier og skadelige UV-stråler. Og helt afgørende for hudens sundhed – og dermed for dit udseende og velvære – er dens fugtindhold. Det skyldes, at hudens eget fornyelsessystem, der sørger for at der hele tiden dannes nye modstandsdygtige hudceller, er afhængig af vand for at kunne fungere optimalt. Og fordi der helt naturligt fordamper store mængder fugt fra kroppen hver dag, er MOISTURE MASK faktisk den bedste gave du kan give din hud, idet den både tilfører fugt og samtidig påvirker huden til at generere fugt indefra. MOISTURE MASK kan bruges til alle hudtyper.
UDVALGTE INGREDIENSER
Indeholder det naturlige ekstrakt af salturt, som hjælper huden med at regulere sit fugtindhold, så udtørring og fine linjer mindskes. Ekstraktet har samtidig en antioxiderende virkning, der hjælper din hud med at bekæmpe de såkaldt frie radikaler, som blandt andet er skyld i synlige alderstegn som linjer og tab af spændstighed. MOISTURE MASK indeholder desuden vindruekerneolie, som gør huden blød og glat, og desuden har en mild toningeffekt.
SÅDAN BRUGER DU PRODUKTET
Påføres den rene hud i et generøst lag og skal virke i 5-10 min. Overskydende produkt renses af med lunkent vand. Produktet kan også anvendes som overnight-treatment, hvor det påføres den rene hud inden sengetid og evt. overskydende produkt renses af om morgenen. Kan desuden bruges som leave-on produkt i et tyndt lag, til at pleje ekstra udsatte områder og tør hud.
OM SALTURT
Sukkulenten salturt er en meget alsidig plante – måske har du set den på stranden eller i Michellin-køkkenet, hvor den er blevet meget populær de senere år. Salturt vokser i vadehavsområder, hvor den på grund af tidevandet periodisk overskylles med saltvand, og den har derfor en helt særlig evne til at optage og holde på vand og salt.
Planteekstraktet hjælper huden med at regulere fugtindholdet, så udtørring og fine linjer mindskes. Dette sker ved at øge hudens koncentration af urea og NMF (Natural Moisturizing Factor), der styrer hudens transport af vand og ioner. Urea er et urinstof, der findes naturligt i huden, og som er med til at styre hudens vandindhold, mens NMF er en betegnelse for hudens egen fugtreguleringsmekanisme. Hydrasalinol stimulerer ligeledes dannelsen af aquaporiner, som er de kanaler i huden, hvorigennem vand transporteres ind og ud.
aqua | Vand |
niacinamide | Virker beroligende på huden. Kan forbedre udseendet af aldersrelateret |
simmondsia chinensis (jojoba) seed oil | Jojobaolie. Pleje og shine |
vitis vinifera seed oil | Vindruekerne olie. Effektiv, blødgørende olie med god hudabsorption. |
cetearyl alcohol | Emulgator der binder vand- og oliefase i produktet sammen |
avena sativa kernel flour | Havremel. Virker beroligende på stresset, irriteret og tør hud. |
butyro spermum parkii (shea butter) | Shea butter. Fugter og beskytter |
glycerin | Blødgør og giver fugt til både hud og hår |
tocopherol | E-vitamin. Antioxidant |
squalane | Fedtstof udvundet af olivenolie. Udglatter og fugter |
cetearyl glucoside | Emulgator binder vand- og olienfasen i produktet sammen |
phenoxyethanol | Konservering |
panthenol | Provitamin B5. Plejer og styrker |
hyaluronic acid | Hyaluronsyre. Binder fugt i huden |
caprylic/capric triglyceride | Gør huden blød uden af efterlade en fedtet fornemmelse. |
salicornia herbacea extract | Salturt ekstrakt. Regulerer hudens fugtindhold så udtørring og |
citric acid | Citronsyre. pH regulerende |
nikitabechnielsen (verificeret ejer) –
Den bedste fugtgivende ansigtsmaske jeg har prøvet.
Kan varmt anbefales!
Rosa (verificeret ejer) –
Jeg elsker det her produkt! Jeg bruger den som natcreme, og nogen gange også om dagen, og den har simpelthen reddet min tørre hud! Fantastisk produkt!!
Sabine (verificeret ejer) –
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har prøvet de fleste produkter fra PP. Mange af dem elsker jeg, og dem jeg ikke elsker synes jeg alligevel ret godt om. Bl.a. fordi det er så mildt at jeg ikke får eksem af det. Men jeg har nu prøvet denne maske ialt tre gange – og hver gang får jeg kløe og eksemudbrud i ansigtet der er flere dage om at forsvinde. Øv altså! Og jeg føler heller ikke at min hud bliver mere fugtet af den. Måske fordi jeres andre ansigtsprodukter er så gode, at min hud aldrig føles rigtig tør, selvom jeg egentlig har ekstrem tør hud 😉 Til trods for at jeg ikke kan tåle den, så giver jeg alligevel tre stjerner for jeres gode intentioner.
Louise –
Min hud er ikke nem at imponere (heller ikke af PPs mange andre produkter – desværre for jeg elsker ellers alt ved PP). Men denne maske har allerede gjort mit 2018 fantastisk. Jeg bruger den dog oftest bare som creme (både dag og nat), og det fungerer perfekt, selvom min hud ikke er super-tør. Har tidligere brugt repair-cremen, men foretrækker virkning og konsistensen af denne.
Tine Krull (verificeret ejer) –
Virkelig lækker maske. Har ind i mellem sovet med et tyndt lag og næste dag er huden gennemfugtet. Kan anbefalet!
Cansu –
jeg har prøvet mange masker, men den her er geniaaal! elsker den !!
Aldona (verificeret ejer) –
Mirakelmidler findes ikke, men denne er tæt på! Man kan nærmest høre huden suge masken op. Har tørt og sensitiv hud, men denne maske får mig til at glemme det. Den virker. Det er virkelig lykkes for Purely at lave noget rigtig lækkert igen igen.