Purelys hårvask disclaimer
Du har sikkert hørt det før: vask dit hår så lidt som muligt, for at skåne det mest muligt. Hos Purely er vi fortalere for, at du vasker dit hår lidt hyppigere, end du måske tror er godt. Så længe du vasker med en mild shampoo, kan det nemlig være en fordel for både hår og hovedbund at vaske lidt oftere, da du på den måde holder hovedbunden fri for snavs, fedt og urenheder, som ved for lange mellemrum mellem hårvaskene kan resultere i skæl, kløe og irritation. Ved hyppigere hårvask holder du altså din hovedbund i balance, og giver dit hår de bedste muligheder for at blive endnu smukkere og sundt.
Trick 1: Løft ved rødderne med hårpudder
På den første dag, du tænker at hårvasken skal udskydes, kan du med fordel række ud efter Purifying Powder 1. Den parfumefri og allergivenlige tørshampoo absorberer fedt fra dine hårrødder med få puf, uden du skal være bekymret for allergener i forbindelse med aerosol eller parfumestoffer. Sigt efter hårrødderne på hver side af din skilning og fordel pudderet med fingrene. Purifying Powder 1 kan bruges af alle hårtyper og blender naturligt ind i alle hårfarver.
Trick 2: Skjul med pleje og styling
Når du ikke kan trække den længere med din tørshampoo, er en sleek updo din bedste ven. Der er mange måder at lave den populære frisure, hvad end du er til en hestehale, fletning eller knold. Udnyt frisurens ofte glossy finish til at snige lidt pleje med ind i stylingen, og grib fat i enten Treatment 1 eller Hair Repair 2 og fordel det i dit hår med en børste. Tag derefter din Styling Gel 2, red håret stramt tilbage og saml det i en høj hestehale. Lav en fletning, knold eller hvad du ønsker, for at samle håret og afslut med lidt stylinggel for en helt sleek og shiny finish. Vi anbefaler, at du ikke laver en sleek frisure for mange dage i træk, for at skåne hår og hovedbund mest muligt – men Styling Gel 2 er uden parfume, silikone og udtørrende alkohol, så når du beslutter dig for at lave en sleek style med den, kan du gøre det med god samvittighed.