Storbyen
Storbyferie er lig med mange skridt, fortovscafeer og iskaffe i solen. Men hvad skal du pakke udover dine gode sko og en kasket til at give tiltrængt skygge? Pak din Beauty Bag effektivt med essentials til hud og hår, der både plejer og beskytter, men med deres rejsevenlige størrelser giver plads i kufferten til den gode ferieshopping, som storbyen (måske) byder på.
Din rutine
Hudpleje: Lad din hudplejerutine være enkel og effektiv. Hav fokus på mild og fugtgivende rens, en dybdevirkende fugtbase og tilføj så dagcreme med solfaktor eller genopbyggende natcreme. En 3-step rutine der sikrer dig optimal pleje, beskyttelse og forebyggelse.
- Day eller Night
Hårpleje: Lad de tunge shampooflasker blive derhjemme og pak i stedet en kompakt shampoobar med en hudvenlig pH, som mildt afrenser både hår og krop. Afslut med en dybdevirkende hårmaske i smart rejsestørrelse, og så er du all set til sommerens eventyr.
Stranden
Strandferie er lig med masser af salt, sol og vand. Så hvad skal du have med på ferie udover dit badetøj, solhat og en god bog? Pak din kuffert med fugtmættende produkter, der hjælper hud og hår velplejet igennem solferien.
Din rutine:
Hudpleje: Lad din hudpleje bestå af fugtgivere med lette konsistenser, men med dybdevirkende effekt. Pak en fugtgivende micellarwater, der mildt afrenser huden. Lad en beroligende ansigtsmist danne basen for din plejerutine, imens kølende gelcreme giver din hud alle de vitaminer og fugtgivere, den har brug for både før og efter en dag i solen. Er din dag først lige begyndt, så husk solcremen til både krop og ansigt – og husk den hele dagen igennem.
- Multi Base
- SPF – 30 eller 50
Hårpleje: Lad din hårpleje være som derhjemme – bare i praktiske rejsestørrelser. Pak en sulfatfri shampoo (der også kan bruges til kroppen), så dit hår ikke udtørres yderligere, og en dybdevirkende balsam, der tilfører håret den tiltrængte pleje med nærende olier og proteiner.
Det ekstra: Måske din plads i kufferten tillader et par produkter i full size? Hvis du er så heldig, så pak en UV-beskyttende hårspray, der kan bruges hele dagen i både vådt og tørt hår, og som beskytter hårstrået mod udtørring og misfarvning. Pak også en parfumefri bodylotion, der hjælper med at beskytte din huds barriere og holde den sund og smidig.
Sommerhuset
Sommerhusferie er lig med gåture ved vandet, vaffelis og en god bog under dynen - måske i læ for den (typiske) danske sommerregn. Men hvad pakker du så udover de lette hørbukser og uldstrikken? Pak din ferietaske med alle de skønhedsprodukter, som du ikke rigtig når at bruge i hverdagen, og skru op for selvforkælelsen hele sommerhusturen igennem.
Din rutine:
Hudpleje: Lad din ansigtsplejerutine være nærende og luksuriøs. Vask dit ansigt med en silkeblød skumrens, der beroliger og afrenser uden at efterlade huden stram og tør. Grib derefter fat i en fugtmaske og lad den virke så længe du vil. Afslut med fugtbevarende ansigtsolie med naturlig duft af cypress, for den perfekte afslutning på din hjemmespa-session.
Hårpleje: Lad din hverdagsrutine blive derhjemme og level up din ferierutine. Vask dit hår, når du ønsker og det trænger, og fokuser så på den gode pleje. Vælg en hårmaske der både plejer hår og hovedbund, og lad den sidde lidt længere end du ellers normalt tager dig tid til. Træd ud af badet, sæt håret op i en klemme og lad hårmasken virke imens du laver noget andet dejligt. Når du er klar til at komme videre med din dag, så hop ind under bruseren igen, skyl masken ud og påfør så nærende olie på fugtig hud. Skyl af og træd ud af badet, velplejet fra top til tå.