Moisture Mask - en SOS fugtgiver
Moisture Mask er spækket med de mest fugtgivende ingredienser, som din hud vil elske som blandt andet glycerin, niacinamide, squalane og vindruekerneolie. Du kan bruge Moisture Mask på alle døgnets timer og du kan sagtens efterlade den natten over for at vågne op til en lækker og gennemfugtet hud. Vi har også fået god respons fra mænd, der bruger den som en creme efter aftershave, når de barberer sig for at undgå irriteret rød hud, da den kan have en rar kølende effekt. Oplever du, at dine hænder bare sluger håndcreme uden reel virkning og har du måske endda så tør hud, at din hud revner? Brug Moisture Mask som en akut SOS håndcreme til at redde dine tørre hænder eller huden mellem fingrene, der ofte er overset og når først tørre er til stor gene.
Body Lotion - til tør hud overalt
Vores Body Lotion er simpel, men effektiv. Den består af nærende ingredienser såsom allantoin og koldpresset jojobaolie, der er kendt for deres store fugtgivende evner, der tilmed blødgør huden og mindsker porestørrelsen. Den er blandt andet også lavet på vindruekerneolie, der gør at cremen trænger let og hurtigt ind i huden uden at fedte. Hvis du døjer med tør eksem hud kan den også sagtens bruges til ansigtet eller hvis du er på udkig efter en mere enkel all around creme. Du kan med fordel tilføje et par dråber af dine yndlingsolie i din Body Lotion for et ekstra fugtboost.
Oil - en multifunktionel favorit
Vores Oil er en universal multifunktionel olie, der kan bruges til det hele og af alle. Olien er lavet på koldpresset kokosolie, der nemt trænger ind i huden og mandel-og abrikosolie, der indeholder fedtsyrerne linol- og oliesyre, og hjælper med at fugte og nedsætte fugttab. Der er desuden også tilsat e-vitamin, der virker fugtgivende og styrker hudens barriere. Oplever du, at dit hår og hovedbund trænger til lidt ekstra TLC? Oil er oplagt til brug som en lækker oliekur til det tørreste hår.