Guidens indhold

Sådan kan solen skade dit hår

Der er flere måder, hvorpå solens UVA- og UVB-stråler kan skade dit hår. Det er vigtigt at være opmærksom på den påvirkning, solen har på dit hår, så du bedre er i stand til at finde de rigtige produkter og metoder til at minimere disse skader.

Lipidskade

Det ydre lag af hårstrået (skællaget) holdes på plads og beskyttes af et lag lipider, der er naturlige fedtstoffer og olier, der spiller en afgørende rolle for at holde håret sundt, stærkt og skinnende. Når dit hår udsættes for høje niveauer af UV-stråling, kan dette lipidlag blive beskadiget, og resultatet er tørt, kruset hår og hvad der deraf følger af spaltede spidser og uregerlige lokker.

Farveskade 

Solen kan også ændre din hårfarve. De fleste af os oplever at få bleget vores hår i større eller mindre grad i solen. UV-lys kan lysne eller ændre farven på dit hår, uanset om det er naturligt eller farvet. Hvis dit hår tidligere er blevet bleget, vil det være mere modtageligt, hvilket fører til messingtoner i håret og mindre holdbarhed af din hårfarve.

Solskader i hovedbunden 

Det er vigtigt, at du beskytter din hovedbund mod solen, hvis den er eksponeret, ligesom ethvert andet hudområde. Selvom dit hår er designet til at give en vis beskyttelse, er det ikke altid nok. Især skilningen kan være meget udsat i stærk sol. Den bedste måde at beskytte din hovedbund og dit hår mod UV-stråler, er at dække dit hoved med en hat eller et tørklæde. Alternativt kan du smøre de udsatte hudområder med en solcreme med høj SPF for at beskytte din hovedbund.

Skal du også bruge SPF til håret? 

SPF står for solbeskyttelses faktor (Sun Protection Factor), og oplyses med et tal der angiver, hvor godt et produkt beskytter mod solens UVB-stråler. Når man fastlægger en solbeskyttelsesfaktor, sker det ved, at man laver en undersøgelse med forsøgspersoner, hvor hudens rødmen bestemmes med og uden solbeskyttelse i forhold til forskellige UV-bestrålinger over forskellig tid. Er faktoren 15, betyder det, at man kan være 15 gange så længe i solen med solbeskyttelse som uden, før huden bliver rød. Men dette giver ikke mening, når vi taler om hår. Man kan ikke angive en solbeskyttelsesfaktor (SPF) for et hårprodukt, da vores hår er dødt og ikke bliver rødt som huden.  

Hvordan kan du beskytte dit hår mod solskader?

Selvom hårstrået er dødt, kan det, som vi har fundet ud af, stadig blive beskadiget af solen. UV-strålerne kan både udtørre hårstrået og beskadige dets farve. Det sker fordi UV-strålerne, især UVA strålerne, er med til at skabe såkaldte frie radikaler, som angriber molekylebindingerne i hårets strukturer.   

For at beskytte dit hår mod solskader er det altså vigtigt at fokusere på produkter, der bekæmper frie radikaler.  

Solbeskyttelsen til dit hår

Purelys Protection 2 indeholder et ekstrakt fra solsikkefrø, der har den egenskab, at det forhindrer UV skader på håret. Der er altså ikke tale om et traditionelt solfilter, som vi kender det fra solcremer, men et stof, som beskytter håret mod frie radikaler og hæmmer UV-skader, man også kalder fotooxidation. 

Det er et koncentreret glykol-ekstrakt af solsikkefrø rig på polyfenoler, som gør det muligt at beskytte håret mod skader forårsaget af frie radikaler uanset deres art og oprindelse (for eksempel oxidation og UV-stråling). Sprayen virker også genopbyggende, hvis du bruger den efter soleksponering, og da den er vandbaseret, kan du spraye den i både vådt og tørt hår i løbet af dagen efter behov.

Ud over at beskytte mod UV-skader indeholder Protection 2 også et varmefilter, der modvirker skader forsaget af varmebehandling. Sprayen er parfume og silikonefri og har en pH på ca. 5, der også medvirker til at bevare hårets overflade intakt, da skællaget på hårstrået lukker sig ved en lavere pH.  

Hvis du har fået tørt og beskadiget hår i solen, er det en god idé at bruge en kur, der plejer især hårstråets skællag. Det kunne være leave-in hårkuren Treatment 1, som indeholder fedtstoffet 18 MEA, der holder hårets skællag sammen. 

Protection 2
Vandbaseret spray der beskytter hårstrået mod varmebehandling og sollys. Parfumefri.
Normalpris 189,00 kr
Udsalgspris 189,00 kr Normalpris 189,00 kr
Protection 2

Treatment 1
Dybdevirkende leave-in hårkur der lukker hårstråets skællag og tilfører fugt. Parfumefri.
Normalpris 259,00 kr
Udsalgspris 259,00 kr Normalpris 259,00 kr
leave in hårkur til alle hårtyper krøllet hår glat hår fint hår kraftigt hår