Guidens indhold

Enkelthed

Det er måske ikke noget, du overvejer til daglig - hvor lang en ingrediensliste dine favoritprodukter har. Måske fokuserer du mere på de enkelte ingredienser og hvor rene de er, og det er bestemt også den rette vej at gå, hvis man ønsker at passe på sig selv. Hos Purely har vi dog valgt at gøre det endnu mere simpelt. Vi benytter os kun af meget få ingredienser for at holde det så simpelt som muligt og undgå eventuelle allergiske reaktioner, så alle kan være med. Vi ser ingen årsag til at fylde produkterne med unødvendige ingredienser, når det er muligt at holde det simpelt, men stadig effektivt. Enkeltheden gør sig også gældende for den måde, vi tænker design, kommunikation og løsninger på. Vi ønsker at gøre det let og overskueligt at gennemskue, hvad der præcis er i dine produkter, og derfor har vi blandt andet også inkluderet en simpel ingrediensliste (INCI) med korte og præcise forklaringer for hvert enkelt ingrediens under hvert produkt på vores hjemmeside. Hvis du er mere nysgerrig på, de ingredienser vi benytter os af, kan du blive meget klogere her: Purely Professionals leksikon.



Renhed

Renhed giver på mange måder sig selv, men da vi netop er et clean beauty brand med tryk på clean, går vi ikke på kompromis med renheden af alle vores ingredienser. Det er nemlig her, at man kan opleve brands eller produkter bliver ekskluderende, fordi de benytter sig af ingredienser, som vi ved langt de færreste kan tåle. Vi har især et fokus på skånsomme ingredienser, der ikke fremprovokerer allergi eller irritation, og så har alle vores egne Purely produkter også A-kolbe hos Forbrugerrådet Tænk. Alle vores produkter er endda udviklet af egne kemikere og vi har også vores eget laboratorium til rådighed, hvor vi selv tester og sammenligner forskellige ingredienser og sammensætninger heraf. Vi har også et stærkt miljøfokus og når vi snakker renhed, er det ikke kun gældende for dig og din sundhed, men også med påvirkningen af vores miljø in mente. Vi benytter os ikke af miljøskadelige stoffer og holder os opdateret på den nyeste forskning inden for indholdsstoffer og deres virkning på vores klode og sundhed.



Formål

Hos Purely producerer og udvikler vi ikke produkter bare for at lave noget nyt. Når vi beslutter os for at fremstille et nyt produkt skal se et reelt problem og have et bud på en løsning. På den måde undgår vi spild på alle parametre hvilket understøtter vores løfte at have omtanke for omverdenen; vi vil ikke belaste miljøet ved at fremstille unødvendige produkter. Læser man nogle af vores forskellige produktbeskrivelser bliver det også hurtigt tydeligt, at hvert produkt er formålsdrevet. Har du hovedbundsproblemer eller skæl? Så har vi udviklet Shampoo 4 netop til det. Ønsker du at style dit hår uden at skade det? Det har vi lavet Styling Lotion netop til. Har du brug for en plejende og regenererende creme til din nye tatovering? Så er Recovery Cream din nye bedste ven. Purely produkter opstår ved, at vi har et bud på at løse en problemstilling - ikke på baggrund af at ville udvide vores sortiment for at holde os relevante eller for at benytte os af ingredienser, der trender for tiden.



Virkning


På trods af at vi har sat nogle høje krav for os selv med henblik på at holde vores ingredienslister korte og at vi har et skarpt blik på produktudviklingen, så går det ikke ud over virkningen af vores produkter. Kort sagt så skal vores produkter virke og have en effekt, som kan mærkes. At et produkt skal være fyldt med skrappe sulfater, silikone eller skadelige stoffer for at have en virkning er ikke gældende i Purelys univers. Vores produkter er enkle, men effektive, så du er garanteret en virkning.
Vi kan derfor heller ikke producere vores produkter uden at have et godt kendskab til de enkelte ingredienser og deres effekt. Her kommer vores laboratorium ind i billedet igen, fordi vi netop selv undersøger og tester (nogle gange i op til flere år) for at få det bedst muligt produkt med den bedste virkning.



Omtanke

Når vi lover at fremstille vores produkter med omtanke, er det både et løfte om omtanke for dig, men også for vores miljø. Hele grundidéen bag Purely opstod på grund af en mangel på rene hårpleje produkter uden unødvendig kemi. Derfor har vi truffet valget om enkelthed, renhed, formål og virkning. Dette skal dog ikke være på bekostning af vores miljø. Derfor gør prøver vi altid at minimere vores produkters miljøbelastning. Vi benytter genanvendt plastik fra husholdninger, også kaldet PCR (post consumer recycled), der hvor vi kan. Det er derfor, at farven i de forskellige flasker kan variere. Det gør din flaske unik og er et tydeligt tegn på vores intention om at fremstille rene produkter med omtanke for omverden. Flaskerne kan efter brug igen affaldssorteres og genanvendes, da vi ikke printer på flasken eller indfarver dem. Du kan hjælpe denne proces på vej ved at fjerne etiketten, før du smider din flaske i past containeren. Det er dog vigtigt at huske på at for hver genanvendelse forringes plastens kvalitet. Derfor har vi også opstillet Refilleries, hvor du kan genopfylde din flaske i stedet for at smide den ud.