Vores vandmiljø
Når vi bruger et produkt, har det ikke bare en direkte indvirkning på os selv og de omkring os. Det fortsætter med at have en indvirkning på vores omverden, når vi skyller renseskummen af med vand eller skyller shampooen ud af håret under bruseren. Det ender alt sammen i vores vandmiljø, hvorfor det fra start har været vigtigt for os netop at have problemstoffer in mente, når vi formulerer vores produkter. Med det stadigt stigende forbrug af kosmetiske produkter på verdensplan ser vi det som en nødvendighed at tage stilling til de miljøfarlige stoffer, der findes i kosmetik og som udledes til naturen og særligt til vandmiljøet, når vi bruger dem.
Et studie fra 2017, der undersøger fremkomsten af forskellige kemikalier fra kosmetik i vandprøver verden over, konkluderer at de kemiske komponenter, der udgør kosmetiske produkter, løber op i flere tusinde. Når forbruget af produkter til personlig pleje hertil overstiger flere tusinde ton, bør faren ved at udlede så store mænger kemikalier i spildevandet og havet altså ikke undervurderes.
Problemstoffer?
I Purely har vi altid haft et skarpt fokus på miljøfarlige stoffer. Det er et område, vi har beskæftiget os med lang tid før, vi udviklede Purely Professional. Vi har både arbejdet meget med miljøfarlige stoffer i byggeri og indeklima og deres indvirkning på helbredet samt fokuseret på olie og andre former for forurening af havvand i den maritime industri.
Derfor har vi fra begyndelsen af vores produktudvikling udelukket en del ingredienser fra vores produkter. Det er eksempelvis silikoner, parabener og mikroplastik. Triclosan og fluorstoffer har naturligvis heller ikke været noget, vi kunne drømme om at bruge i et produkt. De miljøfarlige stoffer er også ofte (men ikke nødvendigvis) stoffer, som vi vil undgå af sundhedsmæssige årsager.
De miljøskadelige stoffer der er mest problematiske i forhold til kosmetiske produkter er:
- Solfiltre
- Parabener
- Triclosan
- Mikroplastik
- Silikoner
- Fluorstoffer
1. Solfiltre
Solfiltre deles normalt op i kemiske og fysiske UV filtre – eller organiske og uorganiske. I mange solbeskyttelsesprodukter findes en kombination af de to typer filtre. Desværre er der ikke én type, der er uproblematisk set i forhold til miljøet. Begge grupper findes i meget stort omfang i vores havvand, og begge grupper har uhensigtsmæssige konsekvenser for naturen.
Solfiltrene nedbrydes nemlig ikke i naturen og giver bl.a. anledning til koralblegning, forgiftning af plankton og mikroalger. Desuden ophobes de i maritime fødekæder. Det sætter os som forbrugere i et stort dilemma. Solfiltre er nødvendige for os, når vi opholder os i solen. Vi har brug for at beskytte os mod solens skadelige stråler, men de store mængder af solfiltre i naturen giver stof til eftertanke. En mulighed, for at reducere brugen af solcreme, kunne være i højere grad at beskytte os mod solen på andre måder, eksempelvis ved brug af UV-beskyttende tøj og det at søge skygge. Men den perfekte løsning findes desværre ikke endnu.
2. Parabener
Parabener er en gruppe konserveringsmidler, der førhen har været meget populære. Men i den senere tid har der været fokus på nogle af parabenernes hormonforstyrrende egenskaber og derfor er mange forbrugere og producenter begyndt at undgå dem.
På trods af at parabener med stor succes kan filtreres fra spildevandet på rensningsanlæg, er der påvist parabener i overfladevandet i mange floder, ligesom de også er fundet i fisk, havfugle og disses æg. Parabener er endda fundet i isbjørne, der som sidste led i fødekæden ophober mange forskellige stoffer. Da man endnu ikke har kortlagt parabenernes sundhedspåvirkning endeligt, giver det god mening at prøve at begrænse udledningen af dem til naturen.
3. Triclosan
Triclosan er en antibakteriel ingrediens, der heldigvis ikke er så udbredt på det danske marked. Miljøstyrelsen anbefaler, at man undgår produkter, der indeholder triclosan, da det er helt unødvendigt i almindelig hygiejne og kosmetik.
De steder hvor triclosan er mere udbredt i plejeprodukter, findes stoffet i spildevand. Det kan herigennem forurene vandmiljøet eller landbrugsjord, hvis spildevandsslam har været brugt til gødning. Triclosan er også målt i både urin, blod og brystmælk hos mennesker. Større koncentrationer af triclosan er bekymrende, da man mistænker stoffet for at være hormonforstyrrende og for at biddrage til øget bakteriel resistens.
4. Mikroplastik
1. juli 2020 indførte Danmark et forbud imod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses og indeholder mikroplast. Mikroplastik har ellers været udbredt i mange forskellige produkttyper, hvor det har optrådt som skrubbemiddel i eksempelvis tandpasta eller skrubbecremer.
Den type mikroplastik, man har brugt i kosmetiske produkter, er problematisk, da størrelsen på slibekornene typisk er meget lille. Derved er de svære at frafiltrere på spildevandsanlæg, og mikroplasten ender derfor i vandmiljøet, hvor det sammen med mikroplastik fra mange andre kilder ophober sig i fødekæder og miljø.
5. Silikoner
Silikoner – eller siloxaner som gruppen af silikonestoffer kaldes - er en meget populær ingrediens i skønhedsprodukter, da de er virkelig gode til at give glans og en lækker følelse på hud og hår. Man finder derfor silikone i meget hud- og hårpleje. Desværre er silikoner meget svært nedbrydelige i naturen, og stofferne er især vanskelige at nedbryde i vand, hvilket bl.a. betyder opkoncentrering i fisk og fødekæder.
Der er desuden mistanke om, at flere forskellige siloxaner er hormonforstyrrende. Cyclotetrasiloxane (D4) er på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Man mener, at stoffet er så skadeligt for forplantningsevnen, at det ikke må være i kosmetik og plejeprodukter. Herhjemme har DTU Fødevareinstitut vurderet, at også Cyclopentasiloxane (D5) er hormonforstyrrende. EU’s videnskabelige komité vurderer desuden, at D5 ikke er sikkert at bruge i sol- og hårsprays. Derudover er der fra 2020 blevet indført en begrænsning på 0,1% af stoffet i rinse off-produkter som shampoo, håndsæbe og balsam. Der er også forslag om, at denne begrænsning også udvides til at inkludere leave-on produkter som cremer, bodylotion og deodoranter.
6. Fluorstoffer
Flourstoffer er udbredt i mange forskellige produkter, vi bruger i hverdagen. I kosmetiske produkter bruges stofferne bl.a. i cremer, hvor de kan få huden til at se lysere ud eller hjælpe med at opretholde konsistensen i et produkt.
Fluorstoffer er desværre også udbredt i naturen. De er nemlig svært nedbrydelige, og derfor findes de også overalt i miljøet. Fluorstoffer er påvist verdenen over i grundvandet, i dyr og i vores kroppe. I naturen ophobes fluorstofferne i dyr, og der er fundet høje niveauer af fluorstoffer i bl.a. fisk, sæler og isbjørne. Hos mennesker ophober fluorstofferne sig særligt i organer som lever og nyrer samt i blodet. Det er ikke godt, da flourstoffer mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Den langsomme nedbrydning, og den deraf følgende ophobning af stofferne i miljøet, betyder, at fluorstoffernes skadelige virkning på både sundhed og miljø vil være et problem langt ude i fremtiden – også selvom de nu forbydes i flere og flere produkter.
