Hudens opbygning
Huden er opbygget af overhuden, der kaldes epidermis, og underhuden der hedder dermis. Overhuden epidermis er under 1 mm tyk. Det inderste lag består af levende celler og det yderste lag består af døde, forhornede celler. Mellem de to lag i epidermis findes en intracellular cement, som er modstandsdygtig overfor mange kemiske substanser.
Cellerne dannes hele tiden i overhudens nederste levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Det tager i gennemsnit en måned inden en nydannet hudcelle, når hudoverfladen slides af.
Efterhånden som cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof, nemlig proteinet keratin, hvorved de dør. Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde. Denne proces kaldes forhorning, og overhudens yderste lag kaldes derfor også for hornlaget.
Overhuden epidermis beskytter os mod ydre faktorer såsom bakterier, virus, UV lys og vandtab. Derfor er det vigtigt at epidermis er intakt og velfungerende. Hudens barrierer svækkes nemlig, hvis vandindholdet i epidermis falder. Selv om hornlaget er dødt foregår der eksempelvis enzymatiske processer, som kræver vand. Det er derfor vigtigt, at opretholde den rette fugtighed i huden, så den kan beskytte os bedst muligt.
I underhuden finder der processer sted som spiller ind på hudens vandindhold. Vandindholdet i huden styres af den såkaldte Natural Moisturizing Factor NMF, som består af en række vandbindende stoffer blandt andet aminosyrer, urea, og sukkerstoffer. Man kan sige at NMF sørger for at huden holder sig fugtig indefra. NMF kan også binde vand fra atmosfæren gennem huden.
Ved mangel på NMF opstår der tør hud og skældannelse. Har man eksem og tør hud er forekomsten af NMF reduceret. Stoffet urea spiller en afgørende rolle i NMF, da det er et lille molekyle, som kan komme længere ned i huden. Urea er et meget effektivt middel i fugtighedscremer. I en undersøgelse af over 106 forskellige kosmetiske produkter der i alt indeholdt 41 forskellige ingredienser, var det urea og glycerin, som viste de bedste fugtgivende egenskaber.
Vælg den rigtige kropspleje
Vælg altid parfumefri produkter, når du skal pleje din hud. Der er ingen grund til at bruge parfume i din creme - kan du ikke undvære duft, tager du (højst sandsynligt) parfume på alligevel. Og husk at være kritisk med, hvad du smører din hud ind i fra top til tå – især, når det kommer til produkter, der bliver siddende på huden, og hvorfra stoffer derfor har optimale betingelser for at trænge ind og eventuelt påføre skade.
Vær desuden opmærksom på at vælge milde sæber, når du vasker dig. Mange hånd- og kropssæber er baseret på skrappe sulfater, som er hudirriterende og kan give tør hud og andre gener. Vi anbefaler, at du bruger sulfatfrie sæber til krop og hænder for at skåne din hud mest muligt.
Tjekliste til kropspleje
- Beskyt din hud ved at vælge milde sæber til vask
- Husk at du optager mange stoffer gennem din kropspleje - undgå gerne parfume og andre potentielle allergener
- Sørg for at holde huden smidig med produkter der indeholder olier og blødgørende ingredienser
- Gå efter vigtige fugtgivere, der hjælper huden med at danne fugt såsom hydrasalinol, hyaluronsyre, allantoin, glycerin og urea