Guidens indhold

Hvor mange indholdsstoffer bør der være i et kosmetisk produkt?

Det ville være meget praktisk, hvis vi kunne sige, der skal altid være så og så mange ingredienser i et produkt. Men der er stor forskel på hvordan et produkt sættes sammen i forhold til hvad det skal kunne - er der for eksempel tale om en ren olie, eller en solcreme med kompleks funktionalitet? Der er derfor ikke en egentlig rettesnor for hvor mange ingredienser, der skal eller ikke skal være i et produkt. Men det giver god mening at sige less is more af forskellige årsager. 

Cocktaileffekten

Cocktaileffekten er et begreb man bruger for at beskrive den ophobning af kemiske stoffer, der sker i vores krop, når den udsættes for stoffer, der findes i plejeprodukter, fødevarer og i vores øvrige omgivelser. Det kan være, der kun er en lille smule af et givent stof, i netop det produkt du bruger, men hvis du samtidig eksponeres for samme stof via flere andre kilder,hober det sig op i kroppen. Derfor giver det god mening at bruge så få stoffer som muligt for at mindske denne ophobning. Dette gælder især, hvis der er tale om stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergener.

Koncentrationer

Jo flere ingredienser der er i et produkt, jo mindre kan der være i af de enkelte indholdsstoffer. Mens nogle ingredienser optræder i meget små doser, for eksempel konserveringsmidler eller meget aktive ekstrakter, så er der andre indholdsstoffer, hvor der skal være en vis koncentration for at få en effektiv virkning. Det kan eksempelvis være niacinamid, hyalauronsyre eller gode planteolier. Derfor kan det give god mening ikke at fylde et produkt med for mange hero ingredienser, men derimod lade de enkelte virksomme stoffer få den plads de har brug for i formuleringen for at sikre en reel virkning og effekt.

Serum
Genopbyggende serum der tilfører huden fylde og fugt. Parfumefri.
Normalpris 399,00 kr
Udsalgspris 399,00 kr Normalpris 399,00 kr
Serum

Overskuelighed

Sidst men ikke mindst er det også lettere og mere overskueligt med færre ingredienser i et produkt, når du skal finde frem til eventuelle allergener eller aktive ingredienser. Vi anbefaler altid lige at tjekke indholdsfortegnelsen på produkter, for at finde ud af om der er stoffer i, du enten vil undgå eller gerne vil vælge til. Jo flere ingredienser der skal være plads til, jo mindre bliver skriftstørrelsen som regel også, og så skal man næsten til at finde luppen frem for at afkode indholdet. Det er vi ikke fan af.

Less is more

Det giver altså mening at gå efter enkle produkter til din plejerutine, hvis du vil minimere din eksponering for problematiske stoffer, men samtidig søger produkter med god effekt. Det kan også være oplagt at sammensætte dine plejerutiner af færre produkter. Det er befriende at sammensætte en enkel hudplejerutine med blot 3-4 produkter eller en enkelt men effektiv hårplejerutine. Dels frigør du tid og penge fra dit budget, men det bliver også mere overskueligt at danne dig et overblik over hvilke indholdsstoffer, du udsættes for via dine skønhedsprodukter, og ofte får du også et bedre resultat.

Hvad er udfordringerne ved enkle skønhedsprodukter? 

Hvorfor findes der overhovedet så mange produkter med lange ingredienslister? Det skyldes, at det ikke er uden udfordringer at formulere enkle, virksomme produkter. Det er ikke sådan, at producenter bruger mange ingredienser bare for at forvirre os som forbrugere. Som vi også kender det fra forarbejdede fødevarer, findes der en del ingredienser, som kan forbedre brugsoplevelsen, stabiliteten og levetiden af produkter. Derfor er det også en balancegang, man må gå som producent, når man vælger at lave enkle produkter. Der bliver stillet ekstra høje krav til kvaliteten af de ingredienser, man vælger at bruge, når man ikke kan kamuflere dem bag andre. Et enkelt produkt skal stadig være lækkert og effektivt at anvende. Enkelhed og virkning kan sagtens gå hånd i hånd, hvis du bare ved, hvad du skal kigge efter bag på produkterne.

Dette skal du vælge til og fra i dine plejeprodukter:

Dette kan du undvære  

  • Silikonestoffer: flere silikonestoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende særligt de cykliske siloxaner.
  • Parfumestoffer både syntetiske og naturlige parfumestoffer kan være allergifremkaldende. 
  • Problematiske konserveringsmidler: flere konserveringsmidler er så som MI (methylisothiazoline), parabener og formaldehydfraspaltere2 er problematiske. 

 

Dette skal du vælge til 

  • Aktive ingredienser: såsom ekstrakter, peptider og vitaminer.
  • Plejende ingredienser: for eksempel planteolier, glycerin og sukkerstoffer.
  • Stabiliserende ingredienser: det kan være milde konserveringsmidler, antioxidanter og enkle emulgatorer.