Guidens indhold

Derfor er det vigtigt med enkel og effektiv styling

Husk også at tænke din styling ind, når du skræddersyr din enkle hårplejerutine. Mange af os har stort fokus på indholdsstoffer, når vi vælger shampoo og balsam. Uanset om du er en curly girl, der søger særlig hårpleje til krøller, eller du ønsker volume til fint hår, har de fleste af os en liste af ingredienser, vi gerne vil undgå - og en tilsvarende liste over ingredienser, vi ønsker i vores hårprodukter.

Når det kommer til styling, er mange dog lidt mere tilbøjelige til at gå på kompromis – vi vil jo gerne have den pro styling, der holder hele dagen. Det er bare ikke så hensigtsmæssigt, da netop styling produkter ofte gemmer på nogle af de store syndere både i forhold til både krop og miljø.

Her er vores bud på tre ingredienser du bør fravælge, og tre egenskaber du bør vælge til, når du skal finde de helt rigtige styling produkter til din rutine. Og bare rolig – mild styling kan sagtens være effektiv. 

Tre ingredienser du bør undgå i dine stylingprodukter

Parfume

Jo flere gange du eksponeres for parfumestoffer jo større er din chance for at udvikle parfumeallergi. Personer der lider af allergi over for parfumestoffer, kan opleve mange forskellige symptomer lige fra allergi i øjnene til udslet og eksem på huden. For mange bliver det en hæmmende lidelse da parfumen er til stede mange steder i vores dagligdag. Minimer din brug af duftstoffer – så kan du også bedre nyde duften af dine parfumer.  

Silikone

Silikone, eller silicone, er en bred betegnelse for en større gruppe stoffer. Særligt siloxaner kan både være hormonforstyrrende og dertil også miljøskadelige, da de ikke nedbrydes let i miljøet. Da silikonestofferne er mange, har de også mange forskellige navne, og derfor er de svære at identificere på en ingrediensliste. Og dertil bliver det svært for den almindelige forbruger, at finde ud af om de enkelte silikoneholdige ingredienser er hormonforstyrrende eller dårlige for miljøet. Derfor er det absolut lettest at undgå dem i sine produkter.

Drivgasser

Drivgasser bruges i sprayflasker og aerosoler til at forstøve produktet helt fint, når det sprayes ud. Inden man blev klar over freon gassers nedbrydende effekt på ozonlaget, brugte man disse gasser i hårspray, styling mousse og tørshampoo. Nu bruger man ofte andre gasser såsom dimetyl ether og isobutane. Stofferne i sig selv kan være allergifremkaldende og dertil bruges de til at mindske forstøvningen af de øvrige ingredienser i produkterne, hvilket også gør alle de øvrige stoffer mindre og dermed mere luftbårne, hvilket øger risikoen for irritation, allergi og åndedrætsbesvær. 

 

Dette skal du vælge til, når du køber stylingprodukter til dit hår

Varmebeskyttelse

Mange af os bruger en form for varme, når vi styler vores hår. Om det er hårtørreren, waver eller glattejernet eller en anden form for heat styling vi bruger, er det en rigtig god idé med varmebeskyttelse til hår. Et varmefilter i dit stylingprodukt kan beskytte dit hårstrå mod varmepåvirkningen, der især slider på det ydre skællag, som ellers skal beskytte hårets indre kerne af protein.

Protection 2
Vandbaseret spray der beskytter hårstrået mod varmebehandling og sollys. Parfumefri.
Normalpris 189,00 kr
Udsalgspris 189,00 kr Normalpris 189,00 kr
Protection 2

Pleje

Hvis du ikke blander dine stylingprodukter med et leave-in plejeprodukt, er det klogt at se efter, om der er nogle plejende ingredienser i din hårstyling. Det kan for eksempel være pantenol, glycerin eller jojoba, som tilfører hårstrået noget pleje og næring, samtidig med du sætter frisuren. 

Treatment 1
Dybdevirkende leave-in hårkur der lukker hårstråets skællag og tilfører fugt. Parfumefri.
Normalpris 259,00 kr
Udsalgspris 259,00 kr Normalpris 259,00 kr
Treatment 1

Hold

Styling handler om hold og volumen – hvordan kan vi tæmme, løfte og kontrollere? Det er afgørende at finde koblingen mellem hvad dit hår kan, og hvad du vil med det. Den finder du ved at vælge et produkt, med lige præcis det hold, du har brug for. Jo stærkere holdet er i din styling, jo mere volumen kan du skabe, eller jo mere sleek kan du style dit hår. Ønsker du derimod et mere naturligt fleksibelt hold, skal du gå efter produkter med lettere hold.

Hair Spray 1
Effektiv hårspray med kraftigt hold der kan bruges i både vådt og tørt hår. Parfumefri.
Normalpris 189,00 kr
Udsalgspris 189,00 kr Normalpris 189,00 kr
Hair Spray 1