Guidens indhold

Hvad er caffeine?

Caffeine er det engelske navn for koffein, og også den betegnelse som ingrediensen har på indholdsfortegnelsen på dine kosmetiske produkter. Koffein er et naturligt fremkommende stof, der findes i kaffe, te og kolanødder. Sværger du til en morgenkaffe for at komme i gang med din dag, så er du nok bekendt med koffeinens hurtigtvirkende opfriskende egenskaber. Men koffein kan også virke opkvikkende på dit hår. Det skyldes at koffein, der nemt optages af kroppen, også hjælper med at stimulere hårfolliklerne (hårsækkene), når man påfører det i hovedbunden. 

Hvorfor fælder man?

Et hårstrå gennemgår forskellige faser: en vækstfase der varer 2-7 år. Herefter afstødes hårstrået og hårsækken – folliklen – indtræder nu i en hvilefase på ca. 3 måneder, før et nyt hår dannes. Ens hårfollikler vil på ethvert tidspunkt have en vis procentdel hårstrå i vækstfasen og en vis procentdel i hvilefasen. Hvis denne balance forskydes således, at man får færre hår i vækstfasen og flere i hvilefasen, oplever man et hårtab. 

Vi fælder hele livet igennem, men af og til kan der opstå situationer, hvor vi fælder mere end normalt, og balancen mellem hvile- og vækstfase forskydes. Det kan for eksempel være i akutte situationer med sygdom (særligt ved høj feber) eller stress. Kvinder kan opleve hårtab efter graviditet og i overgangsalderen, hvor hormonelle ændringer påvirker hårfolliklerne.*

Hos mænd skyldes hårtab hovedsageligt det mandlige kønshormon testosteron. Testosteron omdannes via enzymet 5-alpha-reductase til stoffet dehydrotestosteron (DHT), som kan påvirke hårets follikler således, at hårstrået hurtigt tabes eller bliver tyndt og skrøbeligt. Ved at hæmme enzymet 5-alpha-reductase, kan man stimulere hårets vækst.**

 

Hvordan kan caffeine hjælpe med at stimulere hårvæksten?

Den naturlige ingrediens koffein har vist sig at være effektiv og aktiv mod hårtab ved udvortes behandling. Flere forskellige studier viser, at koffein har en positiv virkning på hårsækkene og hårkvaliteten***. Koffein optages hurtigt i hovedbunden og stimulerer hårfolliklerne, hvilket resulterer i bedre hårvækst. Efter blot to minutters behandling kunne koffeinen spores i både hovedbund og follikler. 

Figur: Caffeine and Its Pharmacological Benefits in the Management of Androgenetic Alopecia: A Review

Studier af hårtab hos både mænd og kvinder har bekræftet, at hårtab reduceres ved brug af koffeinholdende topiske (udvortes) formuleringer. Koffein tilhører nemlig en gruppe af stoffer, som hæmmer 5-alpha-reductase. På den måde hæmmes det øgede hårtab, som både mænd og kvinder oplever i forskellige perioder i livet. Der er dog behov for at dosere koffein tilstrækkeligt for bedst at støtte den biologiske aktivitet i mandlige og kvindelige hårsække.  

Sådan anvender du koffein i din hårpleje 

Koffein optages så hurtigt af huden, at det giver god mening at tilføre det via det hårprodukt, der hyppigst kommer i kontakt med din hovedbund - nemlig din shampoo. Ved at anvende en koffeinholdig shampoo eksponerer du hovedbund og hårsække for koffein, som nemt optages. Brug en koffeinholdig shampoo hver til hver anden dag, og lad shampooen sidde i hovedbunden og trænge ind minimum to minutter ved hårvask.

Shampoo 5

Shampoo 5 er en vitaliserende shampoo, der indeholder de aktive ingredienser caffein og piroctone olamin.

Begge stoffer er kendt for at vitalisere hovedbunden, og piroctone olamin modvirker derudover skældannelse, der fører til øget fældning. De aktive ingredienser blokerer for omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron, der hæmmer og skader hårets vækst.  

Kilder:

*Alterations in hair follicle dynamics in women: Piérard-Franchimont, Claudine; Piérard, Gérald E., Biomed Research International - 2013, Volume 2013, pp. 957432.

**Effect of caffeine and testosterone on the proliferation of human hair follicles in vitro T W Fischer 1, U C Hipler, P Elsner.

***Caffeine and its Pharmacological Benefits in the Management of Androgenetic Alopecia: A Review Jörn Michael Völker Nadine Koch Maike Becker Adolf Klenk.