Sulfater er navnet på en gruppe sæbestoffer. Når vi vasker hår, opløser shampooens sæbestoffer fedt og snavs i håret og hårbunden, som derefter kan skylles ud med vand.
De mest almindelige sæbestoffer i shampoo er Sodiumlaureth Sulfat (SLES)og Sodiumlauryl Sulfat (SLS). Begge stoffer, som er sulfatbaserede, er desværre hudirriterende, hvilket kan resultere i tør og kløende hovedbund.
Selve hårstrået kan ligeledes blive påvirket af de stærke sæbestoffer, så hårets beskyttende skællag ødelægges, hvorved håret bliver mindre modstandsdygtigt over for ydre påvirkninger. Samtidig suger hårstrået også mere vand hvilket gør at proteiner fra hårets kerne vaskes ud.
For at begrænse hudirritation og slid på hårstrået, kan man bruge en shampoo med så milde sæbestoffer som muligt. Nedenstående tabel viser hudirritationen for en række almindelige sæbestoffer, som anvendes i shampoo.
Som det fremgår, har sodium laureth sulfat en værdi på 4,5, der placerer den i toppen af hudirritationsskalaen.
Derimod har disodium laureth sulfosuccinat, som er en ikke-sulfat baseret mild sæbe en meget lav hudirritationsscore på 1,7.
Ved at anvende en sulfatfri shampoo undgår man altså de hudirriterende sulfater og opnår et mere skånsomt produkt for både hud og hår. Det har været ambitionen fra vores side med Purely Professional at fremstille shampooer, der lever op til netop dette.
De sulfatfrie shampooer, shampoo 0 og shampoo 3, er således baseret på sæbestoffet disodium laureth sulfosuccinat med en lav hudirritation.
Men vil alle have gavn af sulfatfri shampoo?
I princippet ja, men nogle personer vil i begyndelsen opleve at håret kan blive mere fedtet, hvilket skyldes, at hårbunden i overgangen fra stærke til milde sæbestoffer stadig kompenserer for det fjernede fedtstof.
Personer med meget fint hår kan opleve, at deres hår mister fylde. Dette skyldes, at hårets overflade ved brugen af den sulfatfri shampoo gradvist lukker sig og igen virker beskyttende, hvilket betyder at vandoptagelsen i håret bliver mindre og hårstrået derfor virker finere.
I dette tilfælde vil vi anbefale vores shampoo 1, som ikke indeholder natrium laureth sulfat, med derimod sodium coco-sulfat, som er et mildere sulfatbaseret sæbestof udvundet fra kokosnød.