Fri fragt på alle ordrer over 475 DKK · Dag-til-dag levering til pakkeshop
Forbrugerrådet Tænk Kemi

Moisture MaskFugtmaske med hydrasalinol

295 DKK

Vil du forkæle din hud lidt ekstra, så er vores Moisture Mask lige det, du leder efter.
Suppler de daglige skønhedsrutiner med et ekstra skud fugt, så huden efterlades blød og smidig. Masken skal kun virke i fem til ti minutter, og mens du slapper af, sørger de naturlige antioxidanter for at mindske synlige linjer og pleje udtørret hud, så du får et friskere og mere veludhvilet udtryk.

Fugtgivende ansigtsmaske med salturtekstrakt, der hjælper huden med at regulere sit fugtindhold
Påvirker huden til at generere fugt indefra og mindsker udtørring
Indeholder hyaluronsyre, vitamin B5 og B3
Kan anvendes som fugtmaske, overnight-treatment og til pleje af tør hud
Velegnet til alle hudtyper
LÆS MERE

Anmeldelser

  1. nikitabechnielsen (verificeret ejer)

    Den bedste fugtgivende ansigtsmaske jeg har prøvet.
    Kan varmt anbefales!

  2. Rosa (verificeret ejer)

    Jeg elsker det her produkt! Jeg bruger den som natcreme, og nogen gange også om dagen, og den har simpelthen reddet min tørre hud! Fantastisk produkt!!

  3. Sabine (verificeret ejer)

    Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har prøvet de fleste produkter fra PP. Mange af dem elsker jeg, og dem jeg ikke elsker synes jeg alligevel ret godt om. Bl.a. fordi det er så mildt at jeg ikke får eksem af det. Men jeg har nu prøvet denne maske ialt tre gange - og hver gang får jeg kløe og eksemudbrud i ansigtet der er flere dage om at forsvinde. Øv altså! Og jeg føler heller ikke at min hud bliver mere fugtet af den. Måske fordi jeres andre ansigtsprodukter er så gode, at min hud aldrig føles rigtig tør, selvom jeg egentlig har ekstrem tør hud 😉 Til trods for at jeg ikke kan tåle den, så giver jeg alligevel tre stjerner for jeres gode intentioner.

  4. Louise

    Min hud er ikke nem at imponere (heller ikke af PPs mange andre produkter - desværre for jeg elsker ellers alt ved PP). Men denne maske har allerede gjort mit 2018 fantastisk. Jeg bruger den dog oftest bare som creme (både dag og nat), og det fungerer perfekt, selvom min hud ikke er super-tør. Har tidligere brugt repair-cremen, men foretrækker virkning og konsistensen af denne.

  5. Tine Krull (verificeret ejer)

    Virkelig lækker maske. Har ind i mellem sovet med et tyndt lag og næste dag er huden gennemfugtet. Kan anbefalet!

  6. Cansu

    jeg har prøvet mange masker, men den her er geniaaal! elsker den !!

  7. Aldona (verificeret ejer)

    Mirakelmidler findes ikke, men denne er tæt på! Man kan nærmest høre huden suge masken op. Har tørt og sensitiv hud, men denne maske får mig til at glemme det. Den virker. Det er virkelig lykkes for Purely at lave noget rigtig lækkert igen igen.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Moisture Mask - Fugtmaske med hydrasalinol

Sund hud er også smuk hud.

Derfor kan du med fordel pleje din hud med vores fugtmaske med hydrasalinol, så den er gennemfugtet og klar til at modstå ydre påvirkninger som for eksempel kulde, varme, bakterier og skadelige UV-stråler.

Moisture Mask er et godt supplement til din daglige hudpleje, og er med til at øge fugtindholdet i huden, så den kommer til at fremstå mere smidig og fuld af liv. Masken indeholder naturligt ekstrakt af salturt, som hjælper huden med at regulere sit fugtindhold, så udtørring og fine linjer mindskes.
Salturt har samtidig en antioxiderende virkning og hjælper huden med at bekæmpe frie radikaler, som blandt andet kan resultere i synlige linjer og tab af spændstighed.

Moisture Mask er velegnet til alle hudtyper, og har man særlig tør hud, kan man vælge at lade masken sidde på natten over. Den indeholder kun naturlige ingredienser af højeste kvalitet – og som altid har vi valgt at gå uden om unødvendige tilsætningsstoffer og parfume.

Fakta om Moisture Mask:

• En fugtgivende ansigtsmaske med salturt-ekstrakt
• Hjælper huden med at regulere sit fugtindhold og mindsker udtørring
• Indeholder hyaluronsyre samt vitamin B5 og B3
• Kan anvendes som og fugtmaske og overnight-treatment
• Velegnet til alle hudtyper

Udvalgte ingredienser:
Indeholder naturligt ekstrakt af salturt, som mindsker udtørring og fine linjer, og har en antioxiderende virkning, der hjælper med at bekæmpe frie radikaler.
Indeholder desuden vindruekerneolie, som gør huden blød og glat og har en mild opstrammende effekt.

Sådan bruger du Moisture Mask:
Moisture Mask påføres den rene hud i et generøst lag og skal virke i 5-10 min. Overskydende produkt renses af med lunkent vand.
Moisture Mask kan også anvendes som overnight-treatment, hvor det påføres den rene hud inden sengetid og evt. overskydende produkt renses af om morgenen.
Moisture Mask kan desuden bruges som leave-on produkt i et tyndt lag til at pleje ekstra udsatte områder og meget tør hud.

Om salturt
Sukkulenten salturt er en meget alsidig plante, som vokser i vadehavsområder, hvor den på grund af tidevandet periodisk overskylles med saltvand. Den har derfor en helt særlig evne til at optage og holde på vand og salt.
Salturt-ekstrakt hjælper huden med at regulere fugtindholdet, så udtørring og fine linjer mindskes. Det sker fordi, ekstraktet øger hudens koncentration af urea og NMF (Natural Moisturizing Factor), der styrer hudens transport af vand og ioner.
Urea er et urinstof, der findes naturligt i huden, og som er med til at styre hudens vandindhold, mens NMF er en betegnelse for hudens egen fugtreguleringsmekanisme.

Moisture Mask indeholder (INCI)

aqua
Vand
niacinamide / b3 vitamin
Virker beroligende på huden. Kan forbedre udseendet af aldersrelateret pigmenteret og solskadet hud. Reducerer udseendet af rynker og fine linjer.
simmondsia chinensis (jojoba) seed oil
Jojobaolie. Pleje og shine
vitis vinifera seed oil
Vindruekerne olie. Effektiv, blødgørende olie med god hudabsorption. Gør huden blød, glat og konditioneret. Mild toning effekt. God til fedtet og uren hud.
cetearyl alcohol
Emulgator der binder vand- og oliefase i produktet sammen
avena sativa kernel flour
Havremel. Virker beroligende på stresset, irriteret og tør hud.
butyro spermum parkii (shea butter)
Shea butter. Fugter og beskytter
glycerin
Blødgør og giver fugt til både hud og hår
tocopherol
E-vitamin. Antioxidant
squalane
Fedtstof udvundet af olivenolie. Udglatter og fugter
cetearyl glucoside
Emulgator binder vand- og olienfasen i produktet sammen
phenoxyethanol
Konservering
hyaluronic acid
Hyaluronsyre. Binder fugt i huden
caprylic/capric triglyceride
Gør huden blød uden af efterlade en fedtet fornemmelse.
salicornia herbacea extract
Salturt ekstrakt. Regulerer hudens fugtindhold så udtørring og rynkedannelse undgås. Stærk antioxidativ virkning.
citric acid
Citronsyre. pH regulerende

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4044 4868info@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os via email eller telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

shopping-cartuser
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Subtotal
DKK
Total
DKK
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram