Vask ansigtet nænsomt med lunkent vand og dup det tørt med et håndklæde. Hvis du har problemer med en fedtet eller uren hud, så brug
Facial Cleanser eller
Cleansing Water. Påfør derefter
Purely Serum, som du fordeler i ansigtet, på halsområdet og gerne på brystet. Serum kan bruges efter behov og temperament, 1-2 gange dagligt. Det består af signalpeptider, der stimulerer hudens egen genopbygning af elastin og kollagen, samt fugtboosteren, vi alle elsker: hyaluronsyre. Serum er altså en super fugter, der også hjælper huden med at regenerere. Imens serummet trænger ind, kan du fx børste tænder, rede hår eller tage tøj på.
Derefter påføres
Purelys dagcreme Day. Days vigtigste opgave er at pleje og beskytte din hud igennem dagen. Den indeholder udover antioxidanter og plejende olier både UVA og UVB beskyttelse (SPF 15). Når du fordeler cremen, så husk du skal bruge en mængde svarende til cirka 1 teske, for at få den optimale beskyttelse mod solens skadelige stråler. Solfaktor skal ikke duppes på, uanset hvilken faktor du bruger. Skal du ud i stærk sol så husk at påføre cremen igen efter et par timer. Lad cremen trænge godt ind, før du eventuelt fortsætter med din makeup eller andre produkter.
Inden sengetid er det vigtigtig at få renset dagen af. Ansigtsrens spiller en vigtig rolle for, hvordan din hud tager sig ud. Makeup, sved og snavs skal renses af hver aften. Der er mange forskellige tilgange til afrensning. Hos Purely mener vi, at det vigtigste er, at du bruger milde og skånsomme renseprodukter, uanset om du vælger vaskeklud, børste, vatrondel eller blot bruger fingrene.
Vores skumrens,
Facial Cleanser 1, er en mild, sulfatfri ansigtsvask med beroligende kamille, mens
Cleansing Water med agurkeekstrakt og urea, er en super skånsom rensevand, der også fugter huden, når den renser.
Vasker du med Facial Cleanser 1 så skum den op i hænderne og fordel den derefter i ansigtet og vask makeup og snavs væk. Når ansigtet er rent, kan du med fordel bruge en blød og lunken vaskeklud til at eksfoliere døde hudceller væk.
Hvis du har meget sart hud, så hold endelig lidt igen. Det er ikke sådan, at man kan skrubbe urenheder væk – tværtimod kan de blive mere rødmende og værre af for meget belastning. Dup derefter ansigtet tørt med et rent håndklæde. Husk at udskifte dine håndklæder og vaskeklude ofte, da de kan være kilde til bakterier og urenheder.
Du kan bruge Cleansing Water som alternativ til Facial Cleanser eller du kan ”double cleanse”, hvor du bruger den før (eller efter) Facial Cleanser. Fordel Cleansing Water på en vatrondel eller lignende, og før den over huden til makeup og snavs er renset af.
Når huden er ren og tør, er det tid til pleje. Bruger du
Serum om aftenen så start med det, og lad det lige trænge ind i huden inden du fortsætter med
Purelys natcreme Night. Night indeholder plejende hybenkerneolie og B3 vitamin niacinamide, samt det aktive algeekstrakt fucoidan. Fucoidan bekæmper frie radikaler og hæmmer de skadelige processer, som solpåvirkning og oxidative processer sætter i gang i huden. Night hjælper altså huden med at reparere de skader, som dagens ydre og indre påvirkninger sætter i gang. Hvis du føler en let prikkende fornemmelse i huden, er det blot et tegn på, at det aktive stof fucoidan virker på huden.