Man tænker sjældent over det, men huden er faktisk kroppens største organ. Lige som kroppens andre organer spiller den en vital rolle i vores helbred. Hudens vigtigste rolle er at beskytte os fra omgivelserne. Den er vores kontaktflade til omverdenen, og langt hen ad vejen fungerer den ved at holde det inde, der skal være inde, og det ude som skal være ude. Men huden er ikke bare et betræk.
Vi gerne have det rart i vores hud, så smidighed og modstandskraft er også et must. Og heldigvis er huden fra naturens side designet til at opfylde netop disse krav, men for at den skal fungere optimalt, skal fugt- og fedtindhold være i balance.
Huden bliver gennem hele vores liv konstant mødt af udfordringer – sol og saltvand om sommeren, tørt indeklima om vinteren, kemikalier og slitage fra tøj og tekstiler, hårfjerning og almindelig vask. Og derudover er der en del af os, der døjer med udtørring af huden i forbindelse med brug af specialcremer og lægemidler.
Rigtig mange mennesker lever med irriteret og tør hud, og det kan være til stor gene i hverdagen. Kløe, revner i huden og udslæt, kan være utrolig belastende og måske endda afholde dig fra at foretage dig ting, som du ellers gerne ville. Problemerne er for de fleste størst i vinterhalvåret, hvor kulde og tørt indeklima belaster og udtørrer huden.
Hudens opbygning
Huden er opbygget af overhuden der kaldes epidermis, og underhuden der hedder dermis. Overhuden epidermis er under 1 mm tyk. Det inderste lag består af levende celler og det yderste lag består af døde, forhornede celler. Mellem de to lag cellerne i epidermis findes en intracellular cement, som er modstandsdygtig overfor mange kemiske substanser.
Cellerne dannes hele tiden i overhudens nederste levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Det tager i gennemsnit en måned inden en nydannet hudcelle, når hudoverfladen og slides af.
Efterhånden som cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof nemlig proteinet keratin, hvorved de dør. Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde. Denne proces kaldes forhorning, og overhudens yderste lag kaldes derfor også for hornlaget.
Overhuden epidermis beskytter os mod ydre faktorer såsom bakterier, virus, UV lys og vandtab. Derfor er det vigtigt at epidermis er intakt og velfungerende. Hudens barrierer svækkes nemlig hvis vandindholdet i epidermis falder. Selv om hornlaget er dødt foregår der eksempelvis enzymatiske processer, som kræver vand. Det er derfor vigtigt, at opretholde den rette fugtighed i huden, så den kan beskytte os bedst muligt.
I underhuden finder der processer sted som spiller ind på hudens vandindhold. Vandindholdet i huden styres af den såkaldte Natural Moisturizing Factor NMF, som består af en række vandbindende stoffer blandt andet aminosyrer, urea, og sukkerstoffer. Man kan sige at NMF sørger for at huden holder sig fugtig indefra. NMF kan også binde vand fra atmosfæren gennem huden.
Ved mangel på NMF opstår der tør hud og skældannelse. Har man eksem og tør hud er forekomsten af NMF reduceret. Stoffet urea spiller en afgørende rolle i NMF, da det er et lille molekyle, som kan komme længere ned i huden. Urea er et meget effektivt middel i fugtighedscremer. I en undersøgelse af over 106 forskellige kosmetiske produkter der i alt indeholdt 41 forskellige ingredienser, var det urea og glycerin, som viste de bedste fugtgivende egenskaber.
Vælg den rigtige kropspleje
Vælg altid parfumefri produkter, når du skal pleje din hud. Der er ingen grund til at bruge parfume i din creme - kan du ikke undvære duft, tager du (højst sandsynligt) parfume på alligevel. Og husk at være kritisk med, hvad du smører din hud ind i fra top til tå – især, når det kommer til produkter, der bliver siddende på huden, og hvorfra stoffer derfor har optimale betingelser for at trænge ind og påføre skade.
Vær desuden opmærksom på at vælge milde sæber, når du vasker dig. Mange hånd- og kropssæber er baseret på skrappe sulfater, som er hudirriterende og kan give tør hud og andre gener. Vi anbefaler, at du bruger sulfatfrie sæber til krop og hænder for at skåne din hud mest muligt
Tjekliste til kropspleje
Beskyt huden ved at vælge milde sæber til vask
Husk på at du optager mange stoffer gennem din kropspleje, undgå gerne parfume og andre potentielle allergener samt stoffer der ophobes i kroppen
Sørg for at holde huden smidig med produkter der indeholder olier og blødgørende ingredienser
Fugtgivere er vigtige: se efter ingredienser der hjælper huden med at danne fugt så som hydrasalinol, hyalauronsyre, allantoin, glycerin og urea
Disclaimer: Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os her på siden eller via telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.