Miljøfarlige stoffer

Solfiltre deles normalt op i kemiske og fysiske UV filtre – eller organiske og uorganiske. I mange solbeskyttelsesprodukter findes en kombination af de to typer filtre. Desværre er der ikke én type, der er uproblematisk set i forhold til miljøet. Begge grupper findes i meget stort omfang i vores havvand, og begge grupper har uhensigtsmæssige konsekvenser for naturen.

Solfiltrene nedbrydes ikke i naturen og giver bl.a. anledning til koralblegning, forgiftning af plankton og mikroalger og ophobes desuden i de maritime fødekæder. Det sætter os som forbrugere i et stort dilemma. Solfiltre er nødvendige for os, når vi opholder os i solen. Vi har brug for at beskytte os mod solens meget skadelige stråling, men de store mængder af solfiltre i naturen giver stof til eftertanke.

En mulighed for at reducere brugen af solcreme kunne være i højere grad at beskytte os mod solen på andre måder, eksempelvis ved brug af UV-beskyttende tøj og det at søge skygge. Der er tale om meget fastgroede vaner, der skal ændres men en større opmærksomhed på solcremernes uheldige miljøeffekt kan måske være med til at reducere udledningen af UV filtre til vores vandmiljø. Når det er sagt, så er det utroligt vigtigt at huske solcreme, når vi er ude. Den perfekte løsning findes desværre ikke endnu.

Parabener er en gruppe konserveringsmidler, der har været meget populære, men i den senere tid har der været fokus på nogle af parabenernes hormonforstyrrende egenskaber og derfor er mange forbrugere og producenter begyndt at undgå parabener.

På trods af at parabener med stor succes kan filtreres fra spildevandet på rensningsanlæg, er der påvist parabener i overfladevandet i mange floder, og parabener er også fundet i fisk, havfugle og disses æg. Parabener er endda fundet i isbjørne, der som sidste led i fødekæden ophober mange forskellige stoffer. Da man endnu ikke har kortlagt parabenernes sundhedspåvirkning endeligt, giver det god mening at prøve at begrænse udledningen af dem til naturen.

Triclosan er en antibakteriel ingrediens, der heldigvis ikke er så udbredt på det danske marked. Miljøstyrelsen anbefaler at man undgår produkter, der indeholder triclosan, da det er helt unødvendigt i almindelig hygiejne og kosmetik.

Hvor triclosan er mere udbredt i plejeprodukter findes stoffet i spildevand og kan herigennem forurene vandmiljøet eller landbrugsjord, hvis spildevandsslam har været brugt til gødning. Triclosan er også målt i både urin, blod og brystmælk hos mennesker. Større koncentrationer af triclosan er bekymrende, da man mistænker stoffet for at være hormonforstyrrende og for at biddrage til øget bakteriel resistens.

1. juli 2020 indførte Danmark et forbud imod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses og indeholder mikroplast. Mikroplastik har ellers været udbredt i mange forskellige produktryper, hvor det har optrådt som skrubbemiddel i fx tandpasta eller skrubbecremer.

Den type mikroplastik, man har brugt i kosmetiske produkter, er problematisk, da størrelsen på slibekornene typisk er meget lille. Derved er de svære at frafiltrere på spildevandsanlæg og mikroplasten ender derfor i vandmiljøet, hvor det sammen med mikroplastik fra mange andre kilder ophober sig i fødekæder og miljø.

Silikoner – eller siloxaner som gruppen af silikonestoffer kaldes - er en meget populær ingrediens i skønhedsprodukter, da de er virkelig gode til at give glans og en lækker følelse på hud og hår. Man finder derfor silikone i både hud- og hårpleje. Desværre er silikoner meget svært nedbrydelige i naturen, og det er derfor et stort problem, når de udledes i naturen, hvor stofferne især er vanskelige at nedbryde i vand, hvilket bl.a. betyder opkoncentrering i fisk og fødekæder.

Der er desuden mistanke om at flere forskellige siloxanerne er hormonforstyrrende. Cyclotetrasiloxane (D4) er på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Man mener stoffet er så skadeligt for forplantningsevnen, at det ikke må være i kosmetik og plejeprodukter.

Herhjemme har DTU Fødevareinstituttet vurderet, at Cyclopentasiloxane (D5) også er hormonforstyrrende. EU’s videnskabelige komité vurderer desuden, at D5 ikke er sikkert at bruge i sol- og hårsprays. Derudover er der fra 2020 blevet indført en begrænsning på 0,1% af stoffet i rinse off-produkter som shampoo, håndsæbe og balsam. I EU er der også forslag om, at denne begrænsning og udvides til også at inkludere leave-on produkter som cremer, bodylotion og deodoranter.

Flourstoffer er udbredt i mange forskellige produkter vi bruger i hverdagen. I kosmetiske produkter bruges stofferne bl.a. i cremer, hvor de kan til at få huden til at se lysere ud og hjælpe med at opretholde konsistensen i et produkt.

Fluorstoffer er desværre også udbredt i naturen. De er nemlig svært nedbrydelige, og derfor findes de også overalt i miljøet. Fluorstoffer er påvist verdenen over, i grundvandet, i dyr og i vores kroppe. Det er ikke godt, da flourstoffer mistænkes for at være kræftfremkaldende.

I naturen ophobes fluorstofferne i dyr da stofferne stort set ikke nedbrydes. Derfor er der fundet fluorstoffer i høje niveauer blandt andet i fisk, sæler og isbjørne. Hos mennesker ophober fluorstofferne sig særligt i organer som lever og nyrer samt i blodet.

Den langsomme nedbrydning, og den deraf følgende ophobning af stofferne i miljøet, betyder, at fluorstoffernes skadelige virkning på både sundhed og miljø vil være et problem langt ude i fremtiden – også selvom de nu forbydes i flere og flere produkter. Læs mere her.