petid-tider og SERUM snak

I fredags postede vi dette billede på instagram, efter vi her på kontoret havde haft en lang snak om indholdsstoffer både generelt - og meget specifikt i vores nye SERUM. For hvornår har vi et godt produkt? Hvornår ved vi, at det virker? Det kommer vel an på hvilke indholdsstoffer, der er i? Men hvor meget der er i og hvilken koncentration og kvalitet indholdsstofferne har, er faktisk ligeså væsentligt.

Her har man som forbruger rigtig svært ved at orientere sig. Ja, man kan se hvor på listen af indholdsstoffer (INCI) en ingrediens befinder sig: Det der er mest af i produktet står øverst (og er som regel vand), og det er mindst af står således nederst. Men hvis vi ikke kender kvaliteten og koncentrationen af ingrediensen, hvad betyder det så, om der er meget eller lidt i? Det vil vi gerne sætte fokus på i forhold til vores produkter, da vi altid lægger et meget grundigt og videnskabeligt arbejde i at udvælge vores ingredienser. Derfor postede vi databladet på den aktive ingrediens i SERUM, nemlig peptiderne kaldet Matrixyl 3000, på Instagram.

Peptider er jo meget oppe i tiden - og med rette! Peptider regulerer celleaktiviteten i huden. Det vil sige, de giver besked til huden om at reproducere den kollagen og elasten, der nedbrydes når huden udsættes for påvirkning af sollys og andre ydre faktorer. Denne ret fantastiske fornyelsesmekanisme i huden forringes med alderen, og det er derfor, det giver rigtig god mening at benytte sig af peptider i sin hudpleje. Men hvilke peptider skal vi bruge? Og i hvilken kvalitet og koncentration?

Vi har valgt Matrixyl 3000 på baggrund af de videnskabelige studier og patenter, der er fremlagt samt vores kendskab til producenten. I forhold til koncentrationen af peptiderne i SERUM, har vi valg at bruge 4% frem for de minimum anbefalede 3%, der skulle sikre en virkning. Vi ville nemlig skabe et SERUM, der virkede. Et SERUM der ikke er baseret på silikone, der giver en dejlig følelse på huden, men ikke bidrager med andet. Og det er vi lykkedes med. Da vi afprøvede FACE CARE i vores testgruppe, var SERUM nok det mest populære af de tre produkter. Der er noget sært rituelt ved at påføre sig de eksklusive dråber, og vide at det virker. SERUM kan købes i shoppen og hos udvalgte forhandlere til kr. 575 ,-. Hvis du tænker: "det er da dyrt!", så bemærk lige at du får hele 30 ml (dvs. dobbelt så meget som 'normalt') højkoncentreret kvalitet for kronerne 🙂

Rigtig god dag fra PureProLand

J&C

- og hvis du vil læse lidt mere om SERUM kan du gøre det her...

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4440 4868kundeservice@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os her på siden eller via telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

user
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram