natrium laureth sulfat (SLES)

Det er blevet tid til at se på endnu en af de slemme drenge fra det beskidte dusin. I dag fortæller kemikeren om natrium laureth sulfat - en af de skrappe sulfater:

Med natrium laureth sulfat (sodium laureth sulfate, SLES) på listen er vi tilbage ved et af vores fokusområder i Purely Professional - sulfaterne!

Det er imidlertid ikke, som vi tidligere har omtalt, den hudirriterende virkning af SLES, som er hovedårsagen til stoffets placering på listen.

Årsagen til placeringen er derimod stoffet 1,4 dioxan, som er mulig forurening, der opstår under selve fremstillingen af SLES. Da 1,4 dioxan klassificeres som et muligt kræftfremkaldende stof, bør selv små koncentrationer undgås. Stoffet er tilmed svært nedbrydeligt i miljøet. Det er muligt at fjerne 1,4 dioxan under fremstillingen af SLES, men det er umuligt at vide, i hvilke produkter dette er tilfældet. I en amerikansk undersøgelse af 100 produkter mærkede enten ”organiske” eller ”naturlige” fandt man 1,4 dioxin i 46 af produkterne. Hvorledes situationen er i Danmark, har vi ingen viden om, da der os bekendt ikke er foretaget analyser.

Med hensyn til den hudirriterende virkning af SLES finder forfatterne til the dirty dozen det paradoksalt, at the Cosmetic Ingredient Review (CIR) Expert Panel klassificerer SLES som en hud- og øjenirritant samtidig med de godkender stoffet til kosmetisk anvendelse. Hvis man læser eksperternes konklusion vedrørende SLES og lignende stoffer står der: ”these ingredients should be used only when they can be formulated to be nonirritating”. Så har man ikke sagt for meget. Anvendelsen af stoffet er simpelthen for omfattende til at fremkomme med alvorlige beskyldninger, så derfor denne håbløse formulering.

Der er således flere grunde til at undgå SLES-holdige produkter, så se efter de mulige alternativer, når du næste gang køber shampoo og sæbe.

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4440 4868kundeservice@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os her på siden eller via telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

user
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram