Milde og stærke sæber
Vi har i godt og vel to måneder vasket hænder oftere end normalt, og i den forbindelse er der også kommet yderligere fokus på, at beskytte hænderne i processen.
Selvom det er en god ide at tilføre pleje efter håndvask i form af en creme, så kan du også passe på dine hænder ved at vælge en mild håndsæbe. Men med ordet mild følger også spørgsmålet, om den så er lige så effektiv som en ”stærk” håndsæbe?
For at besvare dette spørgsmål, er det vigtigt først at vide, hvordan sæbestoffer virker:
Som første punkt beskrev, så virker sæbestoffer ved, at de kan opløse fedtstoffer og snavs i vand. Og da virus partikler er omgivet af en fedtmembran, som binder sig til huden, fjernes virus fra hænderne ved korrekt håndvask - og ved at den skrøbelige fedtmembran nedbrydes af sæbestofferne, hvorved virus dræbes.
Så både milde og stærke sæbestoffer virker altså på samme måde, når bare de er på micelleform.
Når man taler om milde og stærke sæber, skal man derimod have hudirritation in mente. Her viser eksperimenter, at de forskellige sæbestoffer har forskellig hudirritationsprofil, og det har bl.a. noget at gøre med, hvordan hudens beskyttende lag reagerer med stofferne.
En mild og en stærk sæbe vasker altså dine hænder lige godt. Men der er derimod forskel på hvor meget de slider på huden. Jo mere du vasker hænder, jo vigtigere er det, at anvende en mild sæbe.
Og husk, at det mest væsentlige i denne tid i virkeligheden er, at du bruger den nødvendige tid på sæbe, skum og skyl, hver gang du vasker hænder.
Vi er så glade for den positive respons, vi har fået på vores Shampoo Bar 1, og lige så glade for den feedback og de beretninger, som vi løbende har fået fra jer. Der er dog også opstået nogle spørgsmål og dem vil vi svare på her. Et gennemgående tema for den feedback, vi har modtaget, omhandler barens anvendelse. Det er jo for de fleste af os et nyt produkt at anvende.
Flere kommentarer og spørgsmål vi har modtaget, omhandler barens drøjhed i brug. Vores Shampoo Bar 1 er meget drøj jf. koncentrationen af indholdsstoffer. De 70 g. svarer til det indhold, du finder i knap 1,5 flaske almindelig Purely shampoo.
Shampoobarens drøjhed - altså hvor mange hårvaske den rækker til - afhænger selvfølgeligt af hårets længde, samt ens vaskerutine. Vi har brugere, hvis bar rækker i 1,5 måned og andre, der stadigvæk har den samme bar på tredje måned. Det er altså meget individuelt, hvordan man vasker sit hår, og dertil hvor hurtigt man opbruger et produkt. Et godt tip er, at køre baren hen over håret 2 gange, fordele skummet, og eventuelt supplere med et ekstra strøj eller to, alt efter behov. Vi synes selv, den er så skøn og sjov at bruge, at vi også kan blive revet lidt med, når den skummes op. Men har man in mente at dens indhold er meget koncentreret, og at der skal mindre til, end man regner med, så er man godt på vej.
Et andet spørgsmål drejer sig om, at nogle oplever deres hår og hovedbund hurtigt bliver fedtet efter vask. Bruger man meget produkt, skal man selvsagt også skylle igennem med vand i længere tid. Gør man ikke det, kan skummet selvfølgelig godt lægge sig som et lag på hovedbunden, ligesom ved flydende shampooer. Her er det igen vigtigt at huske, at det er en shampoo i fast form, og den derfor består af koncentrerede indholdsstoffer. Løsningen på problemet kan simpelthen være så enkel, at man skal bruge mindre shampoo eller skylle lidt ekstra efter med vandet. Vandets hårdhed spiller også en rolle, hvilket netop kan variere alt afhængigt af hvor du bor i landet. Da Shampoo Bar 1 er et produkt med milde indholdsstoffer, vil den med mindre hårdt vand være sværere at skylle ud.
Alternativt, kan det være en fordel at supplere med en flydende shampoo i ny og næ, så man veksler lidt imellem de 2 typer. Man kan også vælge at indføre en dybderensende shampoo i ens vaskerutine, såsom vores Shampoo 2, som man én gang i ugen bruger som en slags “sunday shampoo”, for at gennemrense hår og hovedbund efter en uge med brug af varmeapparater, stylingprodukter, samt snavs og fedt ifbm. sport og træning mm.
Samtidig er der jo selvfølgelig forskel på alles hår og hovedbund, og nogle produkter vil fungere for en, mens andre ikke vil. Baren er jo et seperat hårprodukt, som ikke direkte kan sammenlignes eller oversættes til de andre flydende shampooer i vores sortiment. Så ligesom at én af disse passer bedre til ens hår end andre, så er det også sådan med shampoobaren.
Ved lanceringen af Shampoo Bar 1 skrev vi følgende tips, til anvendelse og opbevaring af baren, som vi stadigvæk slår et slag for:
Vi har valgt at gå over til genbrugsplast-emballage af den simple grund, at vi ønsker at gøre vores produkter endnu mere miljøvenlige. Ved at genbruge plastik udnytter vi affald som en ressource, og den cirkulære tankegang er efter vores mening vejen frem, når miljøet skal tænkes ind i skønhedsprodukter.
Shampoo 1 i 100% genbrugt plast flasker findes faktisk allerede ude på hylderne, så måske har du en stående derhjemme? Man kan kende flasken på at den er en lille smule mindre kridhvid end de flasker, der er fremstillet af ny plast.
Kan du se hvilken flaske der er lavet af genbrugsplast og hvilken der er lavet i "virgin"-plastik?
Shampoo 1 er det allerførste Purely Professional produkt, vi lancerede, og derfor synes vi også, det er passende, at shampoo 1 er vores første produkt i de nye genbrugsplast flasker, men vores ambition er, at alle vores produkter fremadrettet skal være bæredygtige - både hvad angår indhold og pakning.
Shampoo 4, hand cleanser 2 og alle vores literprodukter i PCR emballage er lige på trapperne.
Vi ville gerne kunne levere alle vores produkter endnu hurtigere i 100 % genbrugt plast, men der er simpelthen ikke materiale nok til rådighed. Derfor skal vi alle blive bedre til at indsamle og genbruge - ikke mindst et så holdbart materiale som plastik, som virkelig egner sig til genanvendelse.Har man ikke en kommunal ordning, kan man selv køre på genbrugsstationen med det affald, man sorterer. Det gør vi fx. selv med vores plastikaffald hos Purely.
Vi har taget et skridt i den rigtige retning, og vi glæder os til at tage mange flere i den nærmeste fremtid – vi håber I vil være med os på vejen!
Hvilke vitaminer og mineraler er i fokus når vi taler hårpleje?
I det følgende er der en kort gennemgang af hvilke fødevarer du bør prioritere når det gælder vitaminer og mineraler for at sikre dit hår de bedst mulige vækstbetingelser. Overordnet er det en god rettesnor at spise varieret og sundt og ikke udelukke nogle af de store fødevarekategorier såsom proteiner, kulhydrater eller fedt også selvom mange diæter ofte slår sig op på det.
Proteiner
Håret består af protein, og det er derfor vigtig at prioritere en proteinrig kost hvis man vil sikre sig et stærkt og sundt hår. Over tid sker der proteintab fra hår stråets kerne, hvilke betyder, at det vil se tørt ud og begynde at spalte. Det er derfor vigtigt at spise proteiner for at sikre sit hår det bedste udgangspunkt, og for at undgå at det ser tørt og livløst ud. Gode proteinkilder i kosten er fx æg, mælkeprodukter, tofu og nødder.
Jern
Et vigtigt mineral for håret er jern, da en god blodtilførelse er med til at sikre blodtilførsel til hårets follikler. Når jernniveauet i blodet falder under en hvis grænse, kan det betyde at hårroden (folliklen) ikke modtager nok næring og konsekvensen heraf kan være at hårets cyklus forkortes, og man begynder at fælde. Hvis man har lav blodprocent så kan det derfor være en god idé at spise rødt kød, kylling, fisk, linser, spinat, broccoli og kål.
C vitamin
Hjælper kroppen med optagelsen af jern. Det er derfor godt at supplere sin jernholdige kost med c vitamin. Derudover er c vitamin en antioxidant som kroppen har brug for til en række vigtige processer eksempelvis produktionen af kollagen, som er en vigtig byggesten for både hud og hår. Gode kilder til c vitamin er bl.a blåbær, broccoli, appelsiner, rød peberfrugt, jordbær og kiwi.
Omega-3
Omega-3 fedtsyre er vigtigt fedt for kroppen, som den ikke selv er I stand til at producere, og de skal derfor indtages via kosten. Omega-3 sørger for at holde vores hår og hovedbund gennemfugtet. Vigtige kilder til Omega-3 fedtsyre er fed fisk som laks og markrel men også avokado, græskarkerner og valnødder rige på den gode fedt.
A vitamin
Kroppen har brug for A vitamin for at danne talg, som er vigtig for at holde hud og hår blødt. Uden den rette talgproduktion tørrer hår og hud ud og begynder at klø. Vigtige kilder til at holde hudens talgproduktion ved lige er mange gule og orange grøntsager der er rige på betakarotene, som danner A vitamin såsom gulerødder, græskar og søde kartofler.
Zink og Selen
For at sikre den mest optimale beskyttelse af hovedbunden er det vigtigt at indtage zink og selen via kosten. Mangel på de to mineraler kan føre til hårtab og en tør og skællende hårbund. Uforarbejdet korn, gryn og nødder er god kilde til zink og selen, og det samme gælder for østers, bøffer og æg.
E vitamin
Solens stråler skader hårstråets keratinlag, hvilket ændrer dets struktur og farve og på sigt gør det mere porøst. Ved at spise fødevarer der er rige på E vitamin, giver du dit hår en bedre beskyttelse mod solen. Nødder er især gode at spise, da de foruden E vitamin også er rige på selen og zink.
Biotin
Biotin er et vandopløseligt B-vitamin, som især findes i fuldkorn, lever, æggeblomme, soyamel og gær. Mangel på biotin kan betyde, at håret bliver tørt og glansløst at se på, og at man fælder mere end normalt.
Opsummering
Denne gennemgang af vitaminer og mineraler er tænkt som en inspiration til hvordan man kan give sit hår de bedste forudsætninger for at vokse sundt ud og i en god kvalitet. Der er ikke tale om en mirakelkur, men det er veldokumenteret, at både hud og hår nyder godt af en sund og balanceret kost.
Endelig kan vi præsentere vores nye hårmaske Hair repair 2. Vi har ventet og ventet! Men nu er den her! Tillad os at præsentere hair repair 2 🙂
Hair repair er en forlængelse af – eller egentlig en prequel til - vores Treatment 1. Hvor treatment 1 er en leave in kur, der fokuserer på at genskabe strukturen i hårstråets beskyttende skællag med fedtstoffet 18 MEA, er hair repair en rinse out hårmaske, der genopbygger hårstråets kerne af keratin.
Hair repair indeholder som vores Oil 1 koldpresset kokosolie, som trænger ind i hårstrået, hvor den er med til at genopbygge hårstråets kerne. Denne kerne består hovedsageligt af proteinstoffet keratin. Keratin er opbygget af aminosyrer, der sidder sammen i lange kæder kaldet frekvenser. I hair repair bruger vi ingrediensen KerastoreTM, der efterligner rækkefølgen (frekvensen) af aminosyrerne i keratin. Når håret bliver slidt, forsvinder noget af keratinet, og håret bliver samtidig mere negativt ladet.
KerastoreTM har aminosyrefrekvensen i den ene ende af molekylet, og har positivt ladet gruppe i den anden ende af molekylet. Derfor sætter KerastoreTM sig hovedsageligt på de steder af håret, som er mest slidte og derfor elektronegative. Det er noget der tager lidt tid. Lad gerne hair repair sidde i håret 10 minutter eller mere. Den er værd at vente på!
Det er det vigtig at give sig selv tid - og tage sig tid - det gælder også når det kommer til hårpleje, især hvis man vil have mærkbare og synlige resultater. Tit lider vi under forestillingen om, at jo hurtigere noget går, jo mere kan vi nå. Derfor er det nogle gange egentlig helt rart, at man ikke skal alt muligt på en gang. At noget rent faktisk tager 10 minutter og derfor fastholder os et øjeblik. Vi tænker lidt på det at bruge tid til en hårmaske, som en slags slow food for your hair.
Hair repair er en 2 i 1 behandling, der kan bruges til intensiv genopbygning af proteinerne i hårstråets kerne, samtidig med den også kan anvendes til massage og pleje af hovedbunden. Hårmasken indeholder også avokadoolie, der beroliger hovedbunden og efterlader den i balance. Perfekt til en hjemmespa dag eller en lille pause, hvor man vil prioritere sig selv og sit hår. Når hair repair bruges til hovedbundsmassage, anbefaler vi at rense den ud med shampoo, så de nærende olier ikke tynger håret. Bruges hair repair i hårets længder, kan den skylles ud som en balsam.
Hair repair 2 kan lige nu købes som juletilbud sammen med Treatment 1, som det ultimative hårplejesæt til dig selv, eller en hvis hår du holder af 🙂
Og hvis du allerede er lidt i forjulesteming, kan du se alle vores gode juletilbud lige her...
Mange snakker om olie i de her dage, specielt olie til håret er kommet meget i vælten. Og med god grund, for inden for de seneste par år er der kommet meget spændende forskning der dokumenterer at nogle olier har meget positive virkninger på hud og hår. Denne forskning samt vores egne tanker bag vores nye olie, Oil 1, vil vi gerne fortælle lidt mere om.
Kokos er nøglen
Vores nye olie består af tre ingredienser, kokos, mandel og abrikos. Ingen af disse er tilfældige, men det er kokos der er den mest interessante af dem.
Kokosolie har nemlig, som den eneste olie, den egenskab at den kan trænge ind i din hud og dit hår, med gode virkninger til følge. Det er der i dag ikke nogle andre olier der kan, hverken mandelolie, kokosolie, vindrueolie, arganolie (eller nogle af alle de andre olier man kan købe).
Jovist, de har allesammen en effekt i dit hår, nemlig ved at de lægger sig uden om hårstråene. Så effekten er 'kun overfladisk', om man vil.
Derfor er kokosolien det bærende element i vores nye Oil 1, den aktive del af produktet.
Vi har desuden valgt en koldpresset økologisk kokosolie til Oil 1, da dette er kokosolie af bedste kvalitet, og fordi koldpresningen bevarer flest mulige aktive stoffer og er den mest nænsomme måde at udvinde kokosolie på.
Mandel og abrikos
Et problem med kokosolie er at den stivner ved stuetemperatur på vores breddegrader. Det betyder simpelthen at den skal opløses i en anden olie for at blive flydende. Dette problem har vi løst ved at tilføje mandelolie og abrikosolie til ligningen, da disse er med til at holde Oil 1 flydende samt at de gør produktet ekstremt lækkert at bruge når du påfører det på din hud og i dit hår.
Olierne er begge klassiske og gode olier som der er blevet anvendt i mange hundreder år såvel til madlavning som til massage, lindring af huden og børneeksem m.m.
Olie er hipt
Stigningen af produkter med olie til kroppen og håret er gået stærkt inden for de seneste par år, dette er både godt og skidt.
Godt fordi vi i stigende grad lærer mere og mere om hvad olier kan gøre for os og fordi olier i ren form og god kvalitet er meget simple midler til din krop uden en skov af tilsætningsstoffer som du som forbruger ikke kan gennemskue.
Dårligt fordi der i løbet af de seneste år er opstået en tendens til at "alt olie er godt for kroppen" hvilket ikke nødvendigvis altid er sandt.
Rigtig mange af de olieprodukter man kan få på markedet i dag mangler reelle og grundige forskningsresultater bag sig for at kunne underbygge de virkninger som de påstår at have.
Det garanterer vi dig for at vores nye Oil 1 har, den er lavet af de allerbedste olier vi har kunnet opdrive og der er solid forskning bag effekten af disse på din krop. Vi gider ikke lave produkter der ingen effekt har, dertil er vi lidt for nørdede.
Hvorfor laver I ikke en arganolie, dem hører jeg så meget om?
Det er et spørgsmål som vi har fået rigtig mange gange og vi har også haft det oppe og vende flere gange når vi har kigget på vores fremtidige produktudvikling.
Vi kunne i og for sig sagtens have valgt at blande - eller 'formulere' som det hedder - vores nye Oil 1 med arganolie i stedet for eksempelvis mandel eller abrikos.
Rent effektmæssigt, og i forhold til den aktive virkning, ville det dog ikke spille nogen forskel.
Arganolie lægger sig ligesom mandel- og abrikosolie uden på huden og håret, den trænger ikke ind og har derfor mere en 'wellness'-effekt end en reel virkning.
I næste uge kommer vi med et indlæg om hvordan du kan bruge vores nye olie til din hud og dit hår. Vi håber du vil blive glad for vores lille ny familiemedlem.
Hvis du har noget som helst at sige om Oil 1 - godt som dårligt - er vi meget interesserede i at høre fra dig. På forhånd tak.