Fri fragt på alle ordrer over 475 DKK · Dag-til-dag levering til pakkeshop

Hvad er sulfater?

Hvad er sulfater? Er de farlige? Og i hvilke produkter skal du undgå dem? Få svaret her og bliv bedre rustet når du begiver dig ud i hårplejejunglen.

Sulfater er nogle af de mest almindelige sæbestoffer. Faktisk kaldes sulfatfrie produkter nogle gange 'sæbefri', fordi de ikke indeholder disse sæbestoffer. Men hvad er et sæbestof? Sæbestoffer er molekyler, der kan opløse fedt i vand. Fedt og vand blander sig som bekendt ikke af sig selv. Sæbestoffets molekyler passer sammen med vand i den ene ende og fedtstof i den anden ende. På den måde opløses fedtet og kan skyldes ud med vand. Der findes også sulfatfrie stoffer med disse egenskaber, men de er ikke så udbredte som sulfaterne.

Der er sulfater i rigtig mange produkter lige fra vaskepulver til tandpasta. Sulfaterne er nemlig rigtig effektive. De mest almindelige sulfater i shampoo er Sodium Laureth Sulfat (SLES) og Sodium Lauryl Sulfat (SLS). Begge disse stoffer er desværre så stærke sæbestoffer, at de er dokumenteret hudirriterende og resulterer i kløende og irriteret hovedbund. Hårstrået, der er beskyttet af et skællag, kan også påvirkes negativt at skrappe sulfater. Skrappe sulfater opløser det fedtstof der holder skællaget sammen og efterlader det åbent. Når skællaget på hårstrået er åbent, bliver håret mindre modstandsdygtigt og der sker et tab af proteiner fra hårets kerne.

Sulfater er altså ikke farlige på samme måde som hormonforstyrrende stoffer eller kendte allergener, men de er hudirriterende og kan være skrappe for håret. Da de også generer slimhinderne er det generelt ikke tilrådeligt at bruge en tandpasta med sulfater i, hvis man lider af blister, eller hvis man har for vane at sluge sin tandpasta. Lider man af tør hovedbund, hud eller tørt hår bør man også overveje brugen af sulfatbaseret sæbestoffer.

I Purely Professional er vores holdning at vi ikke bruger de skrappe sulfater SLES og SLS i nogle af vores produkter, da de er hudirriterende. I visse shampooer bruger vi coco-sulfat, der er en meget mildere form for sulfat udvundet af kokosnød. Det gør vi, fordi folk med et fint hår kan opleve at deres hår virker mindre fyldigt, når de vasker med en helt sulfatfri shampoo. Der kan også være folk med tendens til fedtet hovedbund, der ikke vil kunne afhjælpe dette med en sulfatfri shampoo.

I sæber til krop, hænder og ansigt vil vi altid anbefale at man bruger sulfatfrie produkter, som eksempelvis Purely Professional facial cleanser, hand cleanser, shampoo 3 eller baby shampoo. Til personer der døjer med irriteret hovedbund vil vi også anbefale en sulfatfri shampoo som Purely Professional shampoo 0. Denne shampoo er også rigtig god til krøllet, kraftigt og kruset hår da den bevarer hårstråets naturlige struktur.

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4044 4868info@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os via email eller telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

shopping-cartuser
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Subtotal
DKK
Total
DKK
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram