Fri fragt på alle ordrer over 475 DKK · Dag-til-dag levering til pakkeshop

Hvor stor en rolle spiller kosten når vi taler hårpleje?

Hvilke vitaminer og mineraler er i fokus når vi taler hårpleje?
I det følgende er der en kort gennemgang af hvilke fødevarer du bør prioritere når det gælder vitaminer og mineraler for at sikre dit hår de bedst mulige vækstbetingelser. Overordnet er det en god rettesnor at spise varieret og sundt og ikke udelukke nogle af de store fødevarekategorier såsom proteiner, kulhydrater eller fedt også selvom mange diæter ofte slår sig op på det.

Proteiner
Håret består af protein, og det er derfor vigtig at prioritere en proteinrig kost hvis man vil sikre sig et stærkt og sundt hår. Over tid sker der proteintab fra hår stråets kerne, hvilke betyder, at det vil se tørt ud og begynde at spalte. Det er derfor vigtigt at spise proteiner for at sikre sit hår det bedste udgangspunkt, og for at undgå at det ser tørt og livløst ud. Gode proteinkilder i kosten er fx æg, mælkeprodukter, tofu og nødder.

Jern
Et vigtigt mineral for håret er jern, da en god blodtilførelse er med til at sikre blodtilførsel til hårets follikler. Når jernniveauet i blodet falder under en hvis grænse, kan det betyde at hårroden (folliklen) ikke modtager nok næring og konsekvensen heraf kan være at hårets cyklus forkortes, og man begynder at fælde. Hvis man har lav blodprocent så kan det derfor være en god idé at spise rødt kød, kylling, fisk, linser, spinat, broccoli og kål.

vitaminer-og-mineraler-i-kost

C vitamin
Hjælper kroppen med optagelsen af jern. Det er derfor godt at supplere sin jernholdige kost med c vitamin. Derudover er c vitamin en antioxidant som kroppen har brug for til en række vigtige processer eksempelvis produktionen af kollagen, som er en vigtig byggesten for både hud og hår. Gode kilder til c vitamin er bl.a blåbær, broccoli, appelsiner, rød peberfrugt, jordbær og kiwi.

Omega-3
Omega-3 fedtsyre er vigtigt fedt for kroppen, som den ikke selv er I stand til at producere, og de skal derfor indtages via kosten. Omega-3 sørger for at holde vores hår og hovedbund gennemfugtet. Vigtige kilder til Omega-3 fedtsyre er fed fisk som laks og markrel men også avokado, græskarkerner og valnødder rige på den gode fedt.

A vitamin
Kroppen har brug for A vitamin for at danne talg, som er vigtig for at holde hud og hår blødt. Uden den rette talgproduktion tørrer hår og hud ud og begynder at klø. Vigtige kilder til at holde hudens talgproduktion ved lige er mange gule og orange grøntsager der er rige på betakarotene, som danner A vitamin såsom gulerødder, græskar og søde kartofler.

Zink og Selen

For at sikre den mest optimale beskyttelse af hovedbunden er det vigtigt at indtage zink og selen via kosten. Mangel på de to mineraler kan føre til hårtab og en tør og skællende hårbund. Uforarbejdet korn, gryn og nødder er god kilde til zink og selen, og det samme gælder for østers, bøffer og æg.

E vitamin
Solens stråler skader hårstråets keratinlag, hvilket ændrer dets struktur og farve og på sigt gør det mere porøst. Ved at spise fødevarer der er rige på E vitamin, giver du dit hår en bedre beskyttelse mod solen. Nødder er især gode at spise, da de foruden E vitamin også er rige på selen og zink.

Biotin
Biotin er et vandopløseligt B-vitamin, som især findes i fuldkorn, lever, æggeblomme, soyamel og gær. Mangel på biotin kan betyde, at håret bliver tørt og glansløst at se på, og at man fælder mere end normalt.

Opsummering
Denne gennemgang af vitaminer og mineraler er tænkt som en inspiration til hvordan man kan give sit hår de bedste forudsætninger for at vokse sundt ud og i en god kvalitet. Der er ikke tale om en mirakelkur, men det er veldokumenteret, at både hud og hår nyder godt af en sund og balanceret kost.

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4044 4868info@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os via email eller telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

shopping-cartuser
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Subtotal
DKK
Total
DKK
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram