Huden er opbygget af overhuden der kaldes epidermis, og underhuden der hedder dermis. Overhuden epidermis er under 1 mm tyk. Det inderste lag består af levende celler og det yderste lag består af døde, forhornede celler. Mellem de to lag cellerne i epidermis findes en intracellular cement, som er modstandsdygtig overfor mange kemiske substanser.

Cellerne dannes hele tiden i overhudens nederste levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Det tager i gennemsnit en måned inden en nydannet hudcelle, når hudoverfladen og slides af.

Efterhånden som cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof nemlig proteinet keratin, hvorved de dør. Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde. Denne proces kaldes forhorning, og overhudens yderste lag kaldes derfor også for hornlaget.

Overhuden epidermis beskytter os mod ydre faktorer såsom bakterier, virus, UV lys og vandtab. Derfor er det vigtigt at epidermis er intakt og velfungerende. Hudens barrierer svækkes nemlig hvis vandindholdet i epidermis falder. Selv om hornlaget er dødt foregår der eksempelvis enzymatiske processer, som kræver vand. Det er derfor vigtigt, at opretholde den rette fugtighed i huden, så den kan beskytte os bedst muligt.

Vælg den rigtige kropspleje

Vælg altid parfumefri produkter, når du skal pleje din hud. Der er ingen grund til at bruge parfume i din creme - kan du ikke undvære duft, tager du (højst sandsynligt) parfume på alligevel. Og husk at være kritisk med, hvad du smører din hud ind i fra top til tå – især, når det kommer til produkter, der bliver siddende på huden, og hvorfra stoffer derfor har optimale betingelser for at trænge ind og påføre skade.

Vask hænder mildt men effektivt

Selvom det er en god idé at tilføre pleje efter håndvask i form af en creme, så kan du også passe på dine hænder ved at vælge en mild håndsæbe. Men med ordet mild følger også spørgsmålet, om den så er lige så effektiv som en ”stærk” håndsæbe? For grunden til vi vasker hænder er jo for at holde hænderne effektivt rene for snavs, vira og bakterier.

Sæbestoffer virker ved, at de kan opløse fedtstoffer og snavs i vand. Det gør de ved at danne såkaldte miceller. I en micelle orienteres sæbemolekylerne, så den polære vandopløselige del vender ud mod vandet, og den upolære fedtopløselige del vender ind i cellen. Når man taler om milde og stærke sæber, skal man derimod have hudirritation in mente. Her viser undersøgelser, at de forskellige sæbestoffer har forskellig hudirritationsprofil, og det har blandt andet noget at gøre med, hvordan hudens beskyttende lag reagerer med stofferne. En mild og en stærk sæbe vasker altså dine hænder lige godt. Men der er derimod forskel på hvor meget de slider og irriterer huden. Jo mere du vasker hænder, jo vigtigere er det at anvende en mild sæbe.