Fri fragt på alle ordrer over 475 DKK · Dag-til-dag levering til pakkeshop

Find ansigtspleje

Purely ansigtspleje drejer sig om genopbygning, beskyttelse og masser af fugt! Det får du alt sammen med vores enkle produkter, der er fyldt med plejende og veldokumenterede ingredienser. Alle vores ansigtsplejeprodukter er parfumefri, og er vurderet til den grønne kolbe af forbrugerrådet TÆNK.

Purely hjælper dig med at holde din ansigtsplejerutine helt enkel. Brug en plejende dagcreme med antioxidanter og solbeskyttelse og en aktiv natcreme med algeekstrakt, der reparerer huden, mens du sover. Vi kalder dem DAY og NIGHT.

Suppler gerne disse to cremer med vores genopbyggende SERUM – især, hvis du er et sted i livet, hvor linjer og rynker begynder at dukke op.
Når du har brug for ekstra fugt, og vil give din hud lidt kærlighed, kan du forkæle dig selv med den lille hverdagsluksus det er at bruge 10 minutter på vores fugtmættede ansigtsmaske, MOISTURE MASK.

Vores skumrens, facial cleanser 1, er en mild ansigtsvask med beroligende kamille, mens vores CLEANSING WATER med agurkeekstrakt og urea, er en skånsom rensevand, der fugter huden, mens den renser.

Den perfekte hud

Vi vil alle gerne have en frisk, spændstig og fugtmættet hud – fri for urenheder og rødmen, tak! Og lige præcis det, er vi faktisk næsten alle sammen født med. Fra naturens side er huden nemlig en genial konstruktion, der både beskytter os mod skader udefra, og konstant regenererer og genopbygger sig selv. Men hvorfor er vi så så mange, der ikke er tilfredse med vores hud? Hver dag udsættes huden for en masse nedbrydende faktorer – sollys, forurening, utallige kemiske cocktails, samt dårlige vaner som for eksempel røg, alkohol og ringe kost. Alle disse faktorer påvirker huden negativt, og giver anledning til rynker, hudskader, irritation og eksem. Så selv om huden som sagt kan rigtig meget selv, er det ofte nødvendigt at give den lidt hjælp – i hvert fald, hvis vi ikke blot er tilfredse med, at ”betrækket” holder sammen, men også gerne vil have, at det er smidigt, stramt og glat. Derfor fokuserer Purely Professionals ansigtspleje på tre væsentlige indsatsområder i forhold til at få en sund og velplejet hud:
  1. Beskyttelse mod oxiderende processer og sollys (både UVA og UVB!)
  2. Genopbygning af kollagen og elastin, som er de fibre, der holder din hud sund og spændstig
  3. Minimering af skader fra sollys og andre ydre påvirkninger
Udover disse tre vigtige punkter, handler det om at hjælpe huden med at holde sin fugt i balance, og selvfølgelig huske at passe sine gode renserutiner. Så er du faktisk allerede godt på vej mod at forebygge nedbrydning af huden, minimere aldersrelaterede forandringer – og ikke mindst sørge for, at din hud altid føles frisk, og ser sund og velplejet ud!

Sådan bruger du Purely ansigtspleje

Vi anbefaler at du dagligt bruger Serum, Day og Night.

Vores SERUM kan bruges efter behov og temperament, for eksempel 1-2 gange dagligt. Det lille vidunder består af signalpeptider, der stimulerer hudens egne genopbygningsprocesser, samt fugtboosteren, vi alle elsker: hyalauronsyre.

Efter Serum påfører du enten Day eller Night, og så er du klar – enten til en ny dag eller til din skønhedssøvn.

Hvis du oplever din hud mangler fugt eller trænger til et lille boost, kan du supplere med Moisture Mask. Masken kan anvendes til stort set alt, hvad enten det er som et 10 minutters reboot af huden, som overnight ansigtsmaske, eller som særlig intensiv fugtighedscreme til udsatte områder. MOISTURE MASK kan anvendes på mange forskellige måder, alt efter, hvad dit behov er. Brug den som en traditionel ansigtsmaske i ca. 10 min, overnight maske eller som fugtighedscreme i et tyndt lag på udsatte områder.

Ansigtsrens spiller også en vigtig rolle for, hvordan din hud tager sig ud. Makeup, sved og snavs skal renses af, gerne både morgen og aften. Der er mange forskellige tilgange til afrensning – hos Purely Professional mener vi, at det vigtigste er, at du bruger milde og skånsomme renseprodukter, uanset om du vælger vaskeklud, børste, vatrondel eller blot bruger fingrene.

Vi vil nemlig ikke bruge de gængse sulfatholdige sæber som sodium lauryl sulfat (SLS) og sodium laureth sulfat (SLES), der er hudirriterende og findes i rigtig mange cleansers.

Ved at undgå de skrappe sulfater i dine cleansers, vil du opleve at din hud bliver mindre irriteret og tørrer mindre ud.

Vores skumrens, facial cleanser 1, er en mild, ansigtsvask med beroligende kamille, mens vores CLEANSING WATER med agurkeekstrakt og urea, er en skånsom rensevand, der fugter huden, mens den renser. Brug dem hver for sig eller sammen, som det første trin i din ansigtsplejerutine morgen og aften.

Dette er vores bud på hvordan du holder din ansigtsplejerutine enkel med få virkningsfulde og milde produkter – og husk, at det er tilladt at plukke og mikse vores produkter og anbefalinger, helt efter dit eget temperament og behov!

Ofte stillede spørgsmål om ansigtspleje

Herunder har vi besvarer nogle af de oftest stillede spørgsmål, vi får i forbindelse med hudpleje. Hvis der er andet, du gerne vil have svar på, så skriv endelig til os!

Skal jeg have solfaktor i min dagcreme?

Ja! Vi anbefaler, at du beskytter din sarte ansigtshud mod solens skadelige stråler. Både UVA- og UVB-stråling kan give anledning til hudforandringer, der på sigt kan udvikle sig til hudkræft. Desuden sætter UVA-strålingen også gang i dannelsen af enzymer i huden, der nedbryder elastin- og kollagenlaget. Elastin og kollagen er de fibre, der holder huden sund og spændstig, og når de nedbrydes, vil der dannes linjer og med tiden rynker. Derfor anbefaler vi, at du bruger en dagcreme med bred UVA- og UVB-beskyttelse, som for eksempel vores DAY med SPF 15, der desuden indeholder aktive antioxidanter. Så er dit ansigt godt beskyttet i løbet af dagen.

Husk at lægge din creme med solfilter i et rimeligt lag. Du får ikke meget dækning og beskyttelse, hvis du dupper cremen på, uanset, om det er faktor 15 eller 50. Køb et produkt, du har lyst til at bruge i den mængde, der skal til, for at få en reel effekt.

Hvordan minimerer jeg rynker og linjer?

Når vi taler om alderstegn, kan det både dække over rynker, finere linjer og mindre spændstighed i huden. Det er muligt at forebygge nogle forandringer og genopbygge huden, men man kan ikke glatte rynkerne helt ud, selv om mange anti-aging produkter ofte lover netop det. Her får du Purely Professionals bud på nogle gode tiltag mod alderstegn:

  1. Første skridt er at beskytte huden mod en af de værste syndere, når det kommer til nedbrydning: sol! Brug derfor altid en dagcreme med faktor som Purely Professional DAY. Vær desuden opmærksom på, at også rygning er med til at fremskynde hudens ældning betydeligt.
  2. Næste skridt er at hjælpe huden med at sætte gang i sine egne genopbygningsprocesser. Purely Professional SERUM genopbygger og reparerer de skader, der over tid forekommer i hudens kollagen- og elastinlag. SERUM er baseret på Matrixyl 3000, der er signalpeptider, som giver huden besked på at regenerere, dvs. reparere sig selv. Samtidig indeholder SERUM hyalauronsyre, der hjælper med at binde fugt i huden, så den lettere kan genvinde sin spændstighed og glød.
  3. Tredje skridt er at reparere skader i huden, mens du sover. Purely Professionals natcreme, NIGHT, indeholder det aktive algeekstrakt fucoidan, der hæmmer de kollagennedbrydende enzymer, som solens UVA-stråling sætter igang. Desuden virker fucoidan antibakterielt, og NIGHT kan derfor også virke hæmmende på urenheder.

Ved at bruge DAY, SERUM og NIGHT kan du altså både både forhindre nogle af de nedbrydende processer, der leder til alderstegn, samtidig med, at du genopbygger hudens elastin- og kollagenlag, så huden holdes sund og spændstig.

Hvor ofte skal jeg rense mit ansigt og hvordan?

Der er mange forskellige ”skoler” inden for ansigtsrens. Dog er de fleste enige om, at det er en god idé at rense ansigtet 1-2 gange dagligt. Hvis du lider af akne, er det ekstra vigtigt at rense både morgen og aften for at holde bakterierne nede.

Vi anbefaler, at du renser ansigtet med Purely Professionals meget milde facial cleanser 1, der er en blød skumrens med beroligende kamille-ekstrakt.

I rigtig mange cleansers findes skrappe sulfater som sodium lauryl sulfat (SLS) og sodium laureth sulfat (SLES), der begge er hudirriterende, og ved at gå udenom cleansers med sulfater, vil du opleve, at din hud bliver mindre irriteret og udtørret.

Brug en vaskeklud til at fjerne snavs og makeuprester om aftenen, og eksfolier blidt din hud for at få gang i blodcirkulationen og befri huden for døde hudceller.

Du kan også vælge at bruge vores super milde rensevand, CLEANSING WATER, der plejer huden, mens den renser. CLEANSING WATER fjerner makeup og er så mild, at den kan bruges i øjenområde. Og så er den nem at have med sig på farten, så du ikke behøver springe din renserutine over, selv om du befinder dig et sted uden adgang til vand.

CLEANSING WATER indeholder desuden de fugtgivende ingredienser urea og agurkeekstrakt, så din hud efterlades fugtet efter rens.

Hvilken fugtighedscreme er bedst til ansigtet?

Hudens evene til at optage og holde på fugt, er altafgørende for hudens fremtoning samt udviklingen af alderstegn og pigmentforandringer. Derfor er det vigtigt, at du tænker fugt ind som et af de helt centrale elementer i din hudplejerutine.

MOISTURE MASK er Purely Professionals bud på en fugtbooster, der hjælper huden med at regulere sit fugtindhold via hudens egen naturlige fugtfaktor, NMF (Natural Moisturizing Factor).

MOISTURE MASK indeholder planteekstraktet hydrasalinol, der øger hudens indhold af NMF og urea, og desuden stimulerer dannelsen af aquaporiner, der er med til at regulere hudens vandindhold. På denne måde stimuleres hudens fugtindhold indefra, og det synes vi hos Purely Professional, er den bedste og reneste form for fugtighedspleje.

Hydrasalinol er et ekstrakt af sukkulenten salturt, en meget alsidig plante, som du måske har set på stranden eller sågar i Michellin-køkkenet. Salturt har en helt særlig evne til at optage og holde på vand og salt, fordi den vokser i et meget omskifteligt og barsk miljø.

Repair til ansigtet

Repair cream 1 er et godt supplement til ansigtsplejen, især i de kolde vintermåneder, hvor huden kan have tendens til at tørre ekstra meget ud. Repair cream 1 plejer tørre områder og beskytter huden, når du er ude i koldt vejr, på løbeturen eller skiferien. Cremen fungerer godt til både kinder og læber.

Ekstra fugt til ansigtsplejen med oil 1

Hvis din hud savner ekstra fugt eller pleje, kan du altid tilføre dine ansigtsplejeprodukter eller foundation et par dråber af oil 1. Den indeholder mandel, abrikos og kokosolie, der plejer og fugter huden.

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4440 4868kundeservice@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os her på siden eller via telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

shopping-cartuser
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Subtotal
DKK
Total
DKK
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram