En status på Shampoo Bar 1

Shampoo bar 1

Vi er så glade for den positive respons, vi har fået på vores Shampoo Bar 1, og lige så glade for den feedback og de beretninger, som vi løbende har fået fra jer. Der er dog også opstået nogle spørgsmål og dem vil vi svare på her. Et gennemgående tema for den feedback, vi har modtaget, omhandler barens anvendelse. Det er jo for de fleste af os et nyt produkt at anvende.

Shampoo Bar 1 er et produkt, der lever op til hele vores Purely Promise. 

Flere kommentarer og spørgsmål vi har modtaget, omhandler barens drøjhed i brug. Vores Shampoo Bar 1 er meget drøj jf. koncentrationen af indholdsstoffer. De 70 g. svarer til det indhold, du finder i knap 1,5 flaske almindelig Purely shampoo. 

Shampoobarens drøjhed - altså hvor mange hårvaske den rækker til - afhænger selvfølgeligt af hårets længde, samt ens vaskerutine. Vi har brugere, hvis bar rækker i 1,5 måned og andre, der stadigvæk har den samme bar på tredje måned. Det er altså meget individuelt, hvordan man vasker sit hår, og dertil hvor hurtigt man opbruger et produkt. Et godt tip er, at køre baren hen over håret 2 gange, fordele skummet, og eventuelt supplere med et ekstra strøj eller to, alt efter behov. Vi synes selv, den er så skøn og sjov at bruge, at vi også kan blive revet lidt med, når den skummes op. Men har man in mente at dens indhold er meget koncentreret, og at der skal mindre til, end man regner med, så er man godt på vej.

En shampoo består i langt de fleste tilfælde af cirka 75% vand. Vand, der fyldes på flasker og sendes rundt fra producent til forretning til kunder. Vand, som vi alle alligevel har hjemme i bruseren, hvor shampooen bruges. Purely Shampoo Bar 1 vejer 70g, og svarer til ca. 1,5 flaske almindelig Purely shampoo. Dvs. at der i stedet for 600 g., kun sendes 70 g. rundt imellem producent og kunde, når shampooen distribueres. Derudover er emballagen i pap, hvilket er let nedbrydeligt eller genanvendeligt - og den fylder naturligvis en brøkdel af de almindelige shampooflasker.

Et andet spørgsmål drejer sig om, at nogle oplever deres hår og hovedbund hurtigt bliver fedtet efter vask. Bruger man meget produkt, skal man selvsagt også skylle igennem med vand i længere tid. Gør man ikke det, kan skummet selvfølgelig godt lægge sig som et lag på hovedbunden, ligesom ved flydende shampooer. Her er det igen vigtigt at huske, at det er en shampoo i fast form, og den derfor består af koncentrerede indholdsstoffer. Løsningen på problemet kan simpelthen være så enkel, at man skal bruge mindre shampoo eller skylle lidt ekstra efter med vandet. Vandets hårdhed spiller også en rolle, hvilket netop kan variere alt afhængigt af hvor du bor i landet. Da Shampoo Bar 1 er et produkt med milde indholdsstoffer, vil den med mindre hårdt vand være sværere at skylle ud.

Vi ville ikke bruge de gængse sulfatholdige sæber i vores shampoobar. Det var også vigtigt for os ikke at bruge forsæbede olier i vores shampoobar, fordi den gammeldags forsæbningsproces resulterer i produkter med en meget høj pH-værdi. Det er tilfældet med mange andre sæbe- og shampoobarer, der findes på markedet, hvor det ikke er ualmindeligt med en pH på op til 8-10. Det mener vi, er alt for hudirriterende. 

Hvad du kan gøre

Alternativt, kan det være en fordel at supplere med en flydende shampoo i ny og næ, så man veksler lidt imellem de 2 typer. Man kan også vælge at indføre en dybderensende shampoo i ens vaskerutine, såsom vores Shampoo 2, som man én gang i ugen bruger som en slags “sunday shampoo”, for at gennemrense hår og hovedbund efter en uge med brug af varmeapparater, stylingprodukter, samt snavs og fedt ifbm. sport og træning mm.

Samtidig er der jo selvfølgelig forskel på alles hår og hovedbund, og nogle produkter vil fungere for en, mens andre ikke vil. Baren er jo et seperat hårprodukt, som ikke direkte kan sammenlignes eller oversættes til de andre flydende shampooer i vores sortiment. Så ligesom at én af disse passer bedre til ens hår end andre, så er det også sådan med shampoobaren.

Ved lanceringen af Shampoo Bar 1 skrev vi følgende tips, til anvendelse og opbevaring af baren, som vi stadigvæk slår et slag for: 

  • Kør blot baren et par gange henover dit våde hår og skum op.
  • For at få flest mulige vaske ud af din shampoo er det vigtigt, at shampoobaren får lov at tørre mellem brug. Stil den derfor på en sæberist eller lignende, hvor vandet kan løbe fra og baren får mulighed for at tørre. 
  • Det kan også være en god idé at fjerne den fra brusenichen mellem brug, hvis I er mange der tager bad dagligt, så den ikke konstant er fugtig.

Vil du have mere?

Vi sender gode tilbud hver måned på vores nyhedsbrev, og hvis du sørger for at benytte dem jævnligt kan du spare omkring 25% på din hud og hårpleje om året.
4440 4868kundeservice@purelyprofessional.dk
skelstedet 5 · 2950 vedbæk · cvr: 36047755
Disclaimer Vi ved fra talrige erfaringer samt kundehenvendelser at vores produkter virker for langt størstedelen af vores kunder. Vores koncept er enkelt: minimal kemi, maksimal effekt. Derfor kan du altid forvente, at vores produkter er så virkningsfulde som muligt, men indeholdende så få ingredienser som nødvendigt. Dog kan vi aldrig garantere eller love dig noget givent resultat, når du benytter vores hud og hårpleje, og resultaterne kan variere fra bruger til bruger. Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter, eller kemien bag så husk at du altid kan kontakte os her på siden eller via telefon. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få smukkere hud og hår.

user
Kurv
Du har ingen produkter i kurven :(
Shop videre
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram