Det har været rigtig svært at finde det bedste treatment hack - ikke kun fordi vi har haft travlt med at flytte og holde efterårsferie 😉 men fordi de er rigtig gode alle sammen:
Katrine B
Jeg bruger altid treatment 1 når jeg har været i bad – både som styling, men også til at lade mit hår blive behandlet. Jeg syntes den gør mit hår væsentligt smidigere, og får mine krøller til at fremstå pæne og ‘tæmmede’! Jeg er i hvert fald storforbruger!
Helle Andersen
Jeg bruger også Treatment 1, som en del af min daglige styling, men sammen med stylingmusse. Først krammer jeg det nyvaskede hår, med Treatment 1, så mine krøller bliver bløde og definerede. Så krammer jeg Stylingmousse i og fønnner. Det giver de lækreste bløde og holdbare krøller, samtidig med at mit hår føles helt rent og produktfrit.
Mie
Jeg holder af af bruge treatmenten i nyvasket hår for at skabe struktur, det fungerer så godt! Og til at fremhæve mit fald, er fan!
Pernille Larsen
Jeg bruger den til at samle mit hår, når jeg har glattet det. Det giver en glat finish og plejer samtidig efter stylingen
Susanne Kyhn
Jeg bruger den i enten nyvasket vådt hår, hvor jeg enten lader det lufttørre eller fønner det hvis det skal gå stærk. Slutter efterfølgende af med treatmenten igen, så mine spidser bliver samlede og mit fald/krøl bliver defineret. Bruger den også når jeg indimellem glatter mit hår. Der er den super god til at fjerne elektricitet. Har altid en lille tube med i tasken, som jeg bruger i løbet af dagen, hvis mit hår trænger til mere fugt.
Sarah
Jeg bruger den efter hårvask til at pleje og fremhæve mine krøller
Camilla K. Olesen
Jeg elsker Treatment 1, der er mit “alt-i-en” produkt.
Jeg bruger den som hårmaske, der plejer i dybden, og som styling, til at blødgøre mit krusede hår og mine tørre spidser og til at definere mine krøller.
Men jeg bruger den faktisk også noget mere atypisk som “barber-creme”.
Den blødgør hårene og er helt fantastisk. Modsat mange andre barberskum og cremer er denne helt naturlig og uden parfume, og så får jeg aldrig røde knopper efter barbering, hvis jeg har brugt den. Den virker perfekt for mig!
Isabel
Jeg bruger den til at lægge de små hår/krus ned med. Når mit hår er tørret er der altid lidt krus hele vejen ned, men en lille smule af den her lægger det perfekt ned. Den er mere let end en hårolie og fungerer derfor super, når det ikke kun gælder om at samle spidser. ?? En olie bliver for tung i hele håret.
Simone
Jeg har altid haft problemer med tør hovedbund og startede derfor med at bruge jeres shampoo 4. Den har gjort en kæmpe forskel. Men når jeg har en gang i mellem har nogle små tørre pletter i hovedbunden bruger jeg min TREATMENT 1. Jeg massere en lille dråbe ind på den tørre plet og så er den væk. Helt uden at fedte mit hår i bunden.
"miracle treatment" ?
Lisbeth
Jeg elsker produkter med flere funktioner og Treatment er uundværlig til hårpleje og styling!
Ud over de mere gængse måder at bruge Treatment 1 på, så smører jeg hver aften MEGET lidt på mine øjenbryn og voila, dagen efter har jeg de flotteste bryn, som ikke ’stritter’ i alle retninger. En ekstra bonus for mig har været, at brynene også virker sundere og kraftigere og huden under brynene er godt fugtede, så jeg ikke længere behøver at bruge spray til at fixere, når jeg har tegnet brynene op.
Mai
Jeg har købt jeres treatment 1 og med RET gigantisk succes brugt den overnight i mit hår, når det trængte til ekstra pleje og kærlighed. Det bedste er dog, at min mand faktisk også bruger den: Han har et ret voldsomt fuldskæg, der er godt kan være lidt crazyloddentvoldsomt i det. Så tager vi, ja, både hans hænder og mine, lidt treatment 1, og så står vi ellers der foran spejlet og arbejder det ind i hans abnorme portion af ansigtshår. Resultatet blir faktisk et lidt mere tæmmet, blødere fuldskæg, hvilket vi jo kun kan sætte pris på! MEGAwin når vi begge kan få glæde af ét og samme produkt
Marie Emilie
Jeg blander min Treatment 1 med en smule hårolie, og putter det i mit hår, når det er tørt som en sidste finish. Det gør mit hår super blødt og lækkert og så får jeg det bedste fra både olien og leave-in kuren
Mia
Jeg bruger den selvfølgelig i håret, når jeg har været i bad, men et tip (og måske lidt utraditionel måde at bruge den på) er at smøre et tynd lag på benene og lade det sidde lidt inden hårfjerning. Det blødgør hårene og huden, og min erfaring er, at det især kan gøre en forskel i forhold til epilering, som ellers gør ondt og normalt efterlader mig med røde knopper – dette mindskes markant ved brug af produktet på denne måde. Det virker også godt, hvis man barberer sig, og jeg kunne forestille mig, det også kunne fungere godt for mænd for at mindske irritationen i ansigtet.
Vi havde ikke tænkt på at bruge treatment til barbering eller øjenbryn, men det bedste tip synes vi er Simones hovedbundsbehandling med treatment 1. Det belønner vi med en 150 ml treatment, men alle de andre gode tip vil vi også gerne give en lille travel size treatment med på vejen som tak for hacket. Vi sender jer en mail med info.
Rigtig god torsdag