Hertil vil de fleste nok svare nej, alene ud fra det forhold, at de lange og mange uforståelige navne på indholdsstofferne ikke giver mening for almindelige mennesker.
Men hvad skal man så gøre, hvis man ønsker mere sikre og miljørigtige produkter. Så vidt vi kan se, er der to muligheder, enten prøver man som et minimum at sætte sig ind i hvilke stoffer man bør undgå i kosmetik eller også køber man udelukkende produkter fra seriøse og tillidsvækkende virksomheder.
Der findes i dag utallige lister og opgørelser, som opremser og beskriver uønskede stoffer i kosmetik. I den sammenhæng er problemet, at det er vanskeligt at skille det seriøse materiale fra de mere fanatiske holdninger, som ligeledes florerer på internettet.
Et par gode valg kunne være at orientere sig hos Informationscenter for Miljø og Sundhed www.forbrugerkemi.dk, hvor der findes en ret omfattende gennemgang af uønskede stoffer i kosmetik, vurderet i både sundheds - og miljømæssig sammenhæng.
Videncenter for Allergi http://www.videncenterforallergi.dk/ omtaler kosmetiske indholdsstoffer, som kan fremkalde allergi.
Ønskes en komprimeret liste, har the David Suzuki Foundation http://www.davidsuzuki.org/issues/health/science/toxics/dirty-dozen-cosmetic-chemicals/ udgivet rapporten The ”Dirty Dozen”, som på en overskuelig måde beskriver de 12 mest uønskede stofgrupper i kosmetiske produkter:
De 12 uønskede stofgrupper i kosmetik ser således ud:
Endelig kan vi nævne den amerikanske database Skin Deep http://www.ewg.org/skindeep/ som indeholder en sundheds- og miljøvurdering af over 74.000 forskellige kosmetiske produkter og ingredienser.
Hvis man ikke orker det med listerne og indholdsstofferne, må man gå på jagt efter virksomheder eller produktserier, der virker informative og tillidsvækkende, når det kommer til spørgsmålet om sundhed og miljø.
Her kan du se efter om produkterne har en form for miljømærke, f.eks. svanemærket eller astma allergi mærket, men da der ikke eksisterer ét mærke, som dækker både sundhed og miljø, kan det blive nødvendigt at skulle kombinere flere mærker, og så er overskueligheden sat på en prøve. Hvilke mærker skal jeg vælge for at være sikker?
I Purely Professional har vi truffet det valg, at vi ikke ønsker vores produkter mærkede, ud fra den enkle begrundelse, at vi stiller større sundhedsmæssige krav end tilfældet er for de eksisterende mærker, eksempelvis tillader vi hverken parfume eller natrium laureth sulfat i vores produkter.
Så ved at anvende de gængse mærker, vil det være vanskeligt at distancere vores produkter fra andre mærkede produkter med lempeligere krav til sundhed og miljø.
Derfor har vi i Purely Professional gjort det til vores varemærke at anvende så få og sikre ingredienser som muligt. Samtidig forsøger vi at informere om disse stoffer på en overskuelig og enkel måde her på vores site og svarer altid gerne på spørgsmål her.
I løbet de næste uger vil vi se vi lidt nærmere på uønskede ingredienser i kosmetik, og vi begynder med the ”dirty dozen”!