SÅ går vi igen i flæsket på det beskidte dusin. Vi har fået kemikeren til at fortælle os lidt om parfume der også er på listen over uønskede stoffer - et emne der også er inspireret af Emilys besøg hos os, som man kan læse om her.
Parfume er baseret på blandinger af duftstoffer, og ofte er der tale om komplekse kombinationer. En parfume vil typisk indeholde fra 10-300 forskellige duftstoffer. Parfumer kan være fremstillet ud fra naturlige duftstoffer som f.eks. planteekstrakter og æteriske olier eller syntetisk fremstillede stoffer.
Parfumer anvendes i næsten alle typer produkter inden for naturlig pleje, såsom deodoranter, cremer og hårplejemidler. Koncentrationen af parfume ligger i disse produkter typisk i området 0,1-0,3 %. Parfume findes også hyppigt i naturkosmetik. Desuden findes parfumer i mange andre typer produkter såsom vaske- og rengøringsmidler, diverse industriprodukter og legetøj.
Det største problem ved parfumestoffer er risikoen for at udvikle allergi. I Danmark har ca. 2-4 % af befolkningen parfumeallergi http://www.videncenterforallergi.dk/allergi-parfume-hyppighed.html
Når man først har udviklet parfumeallergi, slipper man ikke af med lidelsen igen. Det skal bemærkes, at visse parfumestoffer også kan være problematiske for miljøet. Både naturlige og syntetiske parfumestoffer kan forårsage allergi -med størst forekomst blandt de naturlige parfumestoffer.
Der findes ca. 2500 duftstoffer og af disse ved man på nuværende tidspunkt, at ca. 100 kan fremkalde allergi. Vores viden om de resterende er desværre begrænset.
De første tegn på allergi er rødme, kløe, knopper eller blærer på huden. Jo længere tid man er udsat for parfumestofferne, jo større er risikoen for at udvikle allergi. Således giver cremer, deodoranter og sprays større risiko end shampoo og sæbe, der hurtigt skylles af huden igen.
Hvis du reagerer allergisk over for en parfume i et produkt, kan det være vanskeligt at finde ud af præcist hvilket eller hvilke stoffer, der er tale om, hvis parfumen består af flere hundrede forskellige stoffer.
Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen skal parfume deklareres med enten ”parfum” eller ”aroma”. Hvis der er tale om parfumestoffer, som er omfattet af listen over 26 kendte, allergifremkaldende parfumestoffer, skal disse særskilt anføres i indholdsdeklarationen, hvis de overskrider nedenstående grænseværdier:
0,001 % for produkter som ikke skylles af (cremer mv.), og 0,01 % for produkter som skylles af (shampoo mv.).
Man kan finde en liste over de 26 deklarationspligtige parfumestoffer her.
Hvis man er allergisk over et af disse 26 parfumestoffer, kan man fravælge produkter ud fra deklarationen, men da mange andre parfumestoffer end de 26 anførte kan fremkalde allergi, kan det være en umulig opgave at finde ud af, hvilke stoffer man reagerer på i et givet produkt, når der blot er anført ”parfum” eller ”aroma” på etiketten.
-er derfor helt at undgå produkter med parfume!
Eller i hvert fald begrænse sit forbrug af parfume...
Plejeprodukter mærket med den Blå Krans indeholder ikke parfume hvorimod Svanemærkede produkter til voksne godt må indeholde parfume.
Parfumeallergi er en alvorlig lidelse for den enkelte, og i Purely Professional har vi bevidst fravalgt parfume i alle vores produkter.
Da vi efterhånden har vænnet os til, at stort set alle produkter til personlig pleje er parfumerede, går vi til daglig rundt i et virvar af forskellige dufte. Da vores lugtesans hurtig svækkes, er det kun den sidst tilførte duft, som man selv erkender, så ens eget indtryk af parfumeniveauet behøver ikke at være i overensstemmelse med hvad andre oplever.
Ved at udelade parfume i plejeprodukterne kan du selv bestemme, om, hvor meget - og i givet fald hvilken duft - du vil anvende.